DPU

Brugerdrevne standarder og pædagogisk ledelse: Skræddersyede teknikker, prototypiske fortællinger – og kultiverede følelser

Tiltrædelsesforelæsning ved Professor MSO Morten Nissen.

27.08.2014 | Lise Wendelboe

Dato ons 22 okt
Tid 14:00 16:00
Sted Auditorium D169, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV

I hele den offentlige sektor omformes organisationer gennem dialog med brugere og ved brug af standarder. Hvordan hænger de to tendenser sammen? Og hvad betyder de i en praksis som er rettet mod at udvikle mennesker - altså i pædagogisk praksis?

Standardisering er jo det stik modsatte af at lytte til brugerne med deres subjektivitet og følelser… eller er det? Graver vi lidt dybere, får vi øje på hyperstandarder som bliver ‘customized’ - ikke bare smartphones, men også fx rådgivningsteknikker og ledelseskoncepter. Faktisk er det bl.a. brugerorienteringen, der erstatter ekspertise med standarder. Og selv de mest komplekse og unikke fortællinger bruges af selv den blødeste pædagog som prototyper for hvordan man kan arbejde i dialog med brugerne. Og dybere endnu: Pædagogisk arbejde er en form for ledelse - og omvendt. For vi udvikler os gennem deltagelse: Vi fremstiller, udstiller og indstiller hinanden og os selv. Det gør vi med standarder og modeller, der gengiver praksis i lyset af vores håb og idealer. Subjektivitet og følelser dannes på den måde... selvom de også hævder livet overfor vores ideer om det.

Efter forelæsningen afholder instituttet en reception i stueetagen i bygning D.

Tilmeldingsfristen er 17. oktober 2014. Tilmelding her
Deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet af hensyn til planlægningen.

Forelæsning / foredrag