DPU

Kvalitet og styring i daginstitutioner

DPU og Center for Daginstitutionsforskning inviterer til årskonference. Der er pt. venteliste til arrangementet.

06.04.2018 | Lise Wendelboe

Dato fre 04 maj
Tid 10:00 15:00
Sted Festsalen (A220), DPU, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV

På konferencen præsenteres aktuel forskning, der på forskellige vis undersøger, hvordan politiske dagsordner får betydning for pædagogisk praksis. Der sættes fokus på spørgsmål som:

Hvad sker der, når pædagoger modsætter sig detailstyring og pædagogiske programmer? Hvordan spiller lokale hensyn sammen med (og mod) nationale dagsordner? Hvilke etiske og faglige dilemmaer står pædagoger i, når de skal vurdere børn? Hvordan opfatter forældre og pædagoger (skole)parathed og hvad betyder det for forældresamarbejdet?

Kom, hør med og deltag i debatten.

Tilmelding:
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding: klik her.

Program:
Kl. 10.00 -  Kaffe og croissant

Kl. 10.15 - Velkomst v/ centerleder Annegrethe Ahrenkiel

Kl. 10.30 - Profesjonell uro. Barnehagelæreres ansvar, integritet og motstand
                /Mari Pettersvold og Solveig Østrem

Kl. 11.00 - Nationale dagsordener og lokale hensyn – på feltarbejde i udkanten af Danmark
                 /Eva Gulløv

Kl. 11.30 - Paneldebat

Kl. 12.15 - Frokost, centret byder på en sandwich

Kl. 13.15 - Vurdering av barns trivsel og utvikling i barnehagen – etiske og faglige dilemma
                  /Gerd Sylvi Steinnes og Liv Torunn Eik

Kl. 13.45 - Parate børn – i mødet mellem familie og daginstitution
                 /Bjørg Kjær og Dil Bach

Kl. 14.15 - Paneldebat

Oplægsholdere:
Eva Gulløv
er lektor ved DPU, Aarhus Universitet og har gennem mere end 20 år forsket i børns liv i daginstitutioner, institutionernes vilkår og barndommens betingelser.

Liv Torunn Eik er førsteamanuensis i Pædagogik ved Høgskolen i Sørøst-Norge.  Sammen med Gerd Sylvi Steinnes er hun medforfatter til bogen Barnehagelæreres profesjonslæring (2016) og har sammen ledet et interaktivt forsknings -og udviklingsprojekt om vurdering i børnehaven, initieret af Utdanningsforbundet, fagforbundet for norske barnehagelærere og lærere.

Gerd Sylvi Steinnes er førsteamanuensis ved Institutt for pedagogikk ved Høgskulen i Volda, Norge.

Bjørg Kjær er lektor ved DPU, Aarhus Universitet og har gennem flere år forsket i bl.a. inklusion og børn i udsatte positioner. Sammen med Dil Bach er hun aktuel med forskningsprojektet ”Passende parathed”.

Dil Bach er lektor ved DPU, Aarhus Universitet og forsker særligt i forældreskab og forældresamarbejde. Hun har i forbindelse med projektet ”Passende parathed” været på et længere feltarbejde i Singapore.

Mari Pettersvold er førsteamanuensis i Sociologi ved Høgskolen i Sørøst-Norge. Sammen med Solveig Østrem er hun aktuel med bogen ”Profesjonell uro. Barnehagelæreres ansvar, integritet og motstand”.

Solveig Østrem er professor i pedagogikk ved Høgskolen i Sørøst-Norge.

Har du spørgsmål angående konferencen, så skriv til cedif-sekr@ruc.dk

Konference