DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Seminar om Skolehistorien - digitalt formidlet

Hvad skal den digitale platform med samlingen af anskuelsestavler, billedsamlingen, studiesamlingen, Trøst Hansens Sognekort mv. indeholde? Det vil projektgruppen gerne finde ud af ved at indbyde interesserede museer og øvrige institutioner til et heldagsseminar.

08.09.2016 | Majken Astrup

Dato fre 07 okt
Tid 10:00 20:00
Sted Lokale D170, DPU, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV

Dansk Skolemuseums samling er i løbet af det seneste halve år blevet gennemgået, sorteret og fordelt til landets museer. Samlingen af anskuelsestavler, billedsamlingen, studiesamlingen, Trøst Hansens Sognekort mv. er under digitalisering, og bliver en del af en digital platform, der formidler skolehistorisk viden og skaber forbindelser mellem skolehistorisk interesserede museer, biblioteker og øvrige interesserede institutioner.

Den digitale platform skal tjene den brede offentlighed, og ikke mindst er det tanken, at den skal understøtte de samlinger og udstillinger af skolehistorisk art, som allerede findes rundt omkring i landet, med skolehistorisk viden og et stort fagligt netværk. Men hvad skal den digitale platform indeholde og hvordan? Det vil projektgruppen gerne finde ud af ved at indbyde interesserede museer og øvrige institutioner til et heldagsseminar på AU Library, Campus Emdrup, DPU.

Oplægsholderne er Charlotte S. H. Jensen fra Nationalmuseet, som fortæller om udfordringerne og faldgruberne i digital museumsformidling og professor mso. Ning de Coninck-Smith fortæller om projektet og om planerne for den digitale formidling af skolehistorien.

Seminaret koster 50 kr. og er med efterfølgende middag. Tilmelding her.

Program:

10.00

Velkomst v. institutleder Claus Holm, DPU

10.10

Introduktion til projekt Skolehistorien.dk v. Professor mso Ning de Coninck-Smith, DPU

11.00

Om digital formidling på museer v. udviklingskonsulent Charlotte S. H. Jensen, Nationalmuseet

12.00

Frokost

12.45

Workshop 1: Hvad kan I bruge skolehistorien.dk til?

13.15

Workshop 2: Hvordan sikrer vi os at skolehistorien.dk bliver levedygtig og anvendelig?

13.45

Workshop 3: Hvordan gør vi skolehistorien til en del af Danmarkshistorien?

14.15

Pause

14.45

Gennemgang af resultaterne fra de tre workshops med efterfølgende fælles debat

15.45

Planen fremover/konklusion

16.15

Rundvisning på Emdrupborg, i anskuelsestavlerne og tårnet

17.00

Middag

20.00

Tak for i dag

Seminar, Grundskole