DPU

21st Century Skills: Asien og Europa kan lære af hinanden

Godt 120 deltagere fra 30 lande diskuterede livslang læring og fremtidens kompetencer på DPU, Aarhus Universitet, under konferencen ’21st Century Skills’. Her blev det slået fast, at uddannelsessystemer verden over skal skole studerende til at lære hele livet igennem.

12.10.2016 | Maj Juni

”Netværket ASEM LLL Hub er verdens største indenfor livslang læring og tæller mere end 100 forskere fra Asien og Europa. Når man samler dem til en konference, får man en særlig mulighed for at sammenligne forskningsresultater i, hvordan man indretter og udvikler læringskulturer i forhold til de udfordringer, de enkelte lande står overfor i en globaliseret verden præget af udfordringer og udviklinger, som alle tager stilling til. Det gælder for eksempel spørgsmålet om bæredygtig udvikling og spørgsmålet om teknologisk udvikling,” fortæller Claus Holm, der er institutleder på DPU og formand for ASEM LLL Hub netværket, som blev etableret i 2005 og arrangerer konferencen hvert andet år.

Netværket af forskere mødtes med andre aktører fra uddannelsesverden fra 3.-5. oktober på DPU for at diskutere forskellige aspekter af livslang læring. Temaet i år var ’21st Century Skills’ og deltagerne drøftede, hvad studerende i dag og fremover har brug for at lære og hvilke forandringer, der præger uddannelseslandskabet.

”Der er bred enighed om, at der et vigtigt at få identificeret fremtidens kompetencer. Det helt store spørgsmål er, hvilke kompetencer, der er de centrale,” siger Claus Holm og peger på, at der er en overflod af lister over, hvad der er de vigtige kompetencer for et moderne menneske i dag og i fremtiden.

”Med en klicheformulering siger man, at tiden er præget af forandring – af politisk, økonomisk og teknologisk karakter. På tværs af alle de her kompetencelister er der et budskab, eller måske snarere et krav, til uddannelsessystemets kunnen. Det skal være med til at sikre tilblivelsen af lærende mennesker, der kan leve op til en slags mantra: Lær at lave om på dit liv gennem læring – og gennem hele livet,” siger Claus Holm, der betegner budskabet som ’det nye imperativ for læring som livsform’.

”Det betyder, at du bliver nødt til at lære at forandre og forbedre dig gennem læring gennem livet, men også at læringen handler om livet og er vigtigt for et godt liv præget af større uforudsigelighed”.

Forskellen på at skabe mennesker og skabe læring

En af konferencens hovedtalere var økonomiprofessor Jørgen Ørstrøm Møller, der blandt andet underviser på Copenhagen Business School og Singapore Management University. Han skitserede, hvordan uddannelsessystemet har udviklet sig fra tidligere at være lukket om sig selv til i dag at være en integreret del af mange lag i samfund og økonomi og pointerede, at der er mere brug for pædagogiske principper end nogensinde. I stedet for at være eksperten, der docerer sin viden fra en talerstol, skal undervisere indtage en mere guidende position i mødet med eleverne. Det er afgørende, at der ikke blot udvikles færdigheder og kompetencer, men at mødet med uddannelsessystemet også udvikler mennesker, lød det fra Jørgen Østrøm Møller.

”Den store respekt for lærere og autoriteter i Asien betyder, at tærsklen for, hvornår du anfægter en professor er meget høj, mens den i Nordeuropa og Danmark er meget lav. Her går uddannelsessystemet i retning af at skabe mennesker, og jeg mener, det danske system har sin meget store styrke på områder, der ikke kan måles. Jeg kan godt se værdien af en Pisa-undersøgelse, men den måler ikke menneskelige værdier og kontakter. Et af asiaternes problemer er netop at bygge bro mellem lærer og elev. Det danske problem er måske, at vi har taget det lidt for langt i den anden grøft; at der er for lidt disciplin og faktuel viden. Det skal selvfølgelig også være der. Vi har meget at lære af hinanden,” siger Jøren Ørstrøm Møller, hvis oplæg kan ses her.

Disciplin og færdigheder versus glæde og selvtillid

Samme gensidige læringspotentiale ser Claus Holm, der peger på, at mens man i Asien i høj grad er optaget af, at uddannelse resulterer i færdigheder, man kan klare sig med i arbejdslivet, møder man I Europa oftere et andet synspunkt.

”Det handler om, at livslang læring har at gøre med til stadighed at bidrage til borgernes livsduelighed i bredere forstand. Vi kender godt diskussionen i Danmark også, mellem et uddannelsessystem orienteret mod arbejdsduelighed overfor en bredere orienteret indsats, der handler om livsduelighed. Det interessante er, at der er så stor gensidig interesse for hinandens styrker og begrænsninger: Asiaterne har i en del år været fascineret af, hvordan vi er i stand til danne frimodige og glade børn med stor selvtillid. Vi har i en årrække været optaget af, hvordan de er i stand til at uddanne børn med større disciplin og stærke færdigheder,” siger Claus Holm.

Han vurderer, at det fortsatte arbejde i forskernetværket ASEM LLL Hub kommer til at handle om at karakterisere nærmere, hvordan man på bedste vis uddanner og danner det lærende menneske i det 21. århundrede.

”Det er noget, de enkelte nationer er optaget af. Det er noget OECD er optaget af. Og det er altså også en opgave, som ASEM LLL Hub kaster sig over med udgangspunkt i den store ressource af forskere, som netværket udgør,” siger Claus Holm.

Flere perspektiver på fremtidens kompetencer

Hovedtalerne på konferencen gav, ligesom Jørgen Ørstøm Møller, deres input til, hvilke kompetencer, der er afgørende i den 21. århundrede.

Prof. Dr. Mansor Fadzil, President/Vice-Chancellor, Open University  Malaysia, fortalte om Malaysias erfaringer og perspektiver på livslang læring. Se oplægget her.

Professor Martin Mulder fra det hollandske Wageningen Univeristy gennemgik kompetencebølgerne 1.0, 2.0 og 3.0 – og hvordan den sidste bølge skal tilpasse sig en fremtid fuld af forandring. Se oplægget her.

Der blev også set på OECD’s arbejde med at lave et 2030-framework for uddannelse. Miho Taguma, Senior Policy Analyst på The Early Childhood and Schools Division, Directorate for Education and Skills, OECD, gennemgik, hvor langt OECD er nået med at skitsere fremtidens kompetencer. Se oplægget her

Se flere af ’21st Century Skills’ konferencens indlæg og diskussioner her.

 

 

 

 

 

 

Videnudveksling, Videregående uddannelse, Internationalisering/globalisering, Uddannelsespolitik,samfund/samtid