DPU

Asterisk Live gav tid til trivsel

DPU, Aarhus Universitet inviterede indenfor til årets første Asterisk Live under overskriften ’Tid til trivsel’. Temaet blev belyst af tre forskere med hver deres perspektiv på trivsel – og mistrivsel. De tre oplægsholdere leverede en god portion viden til både det københavnske og det århusianske publikum.

07.02.2018 | Mathilde Weirsøe

Professor Lars Qvortrup holdt oplæg om trivselsmålinger ved årets første Asterisk Live.

250 mennesker. Så mange var med ved årets første Asterisk Live arrangementer i hhv. København (16. januar) og Aarhus (5. februar). Temaet var trivsel, og målet var at komme begrebet nærmere ved at belyse det fra tre forskellige perspektiver: Børne-, skole- og ungdomsperspektivet.

Trivsel afhænger af forventninger

Er det trivsel at sidde foran fjernsynet og drikke te, mens det fryser udenfor?  For nogen ja, for andre ikke rigtigt.

”Der er, som professor Lars Qvortrup kommer ind på senere, ingen objektiv sandhed, der definerer, hvad trivsel er. Trivsel afhænger af den enkeltes forventninger til det at trives.”

Sådan slog Asterisk-redaktør og ordstyrer Mathilde Weirsøe temaet for dagens Asterisk Live an. Herefter tegnede hun linjerne for dagens program, der bestod af et oplæg fra lektor Grethe Kragh-Müller om trivsel i dagtilbud; et om trivselsmålinger i skolen ved professor Lars Qvortrup og et oplæg om stress i gymnasiet og metoder til at kommer fri af stress ved lektor Anne-Maj Nielsen.

Trivsel set med børneøjne

Første oplægsholder, lektor på DPU, Aarhus Universitet Grethe Kragh-Müller, bød inden for i børnenes univers og gik i dybden med, hvad der set med børneøjne skaber trivsel i dagtilbud. Her blev publikum bl.a. klogere på, at det ikke altid er de vokseninitierede lege, børnene synes bedst om. ”Samling er kedeligt, for der skal man bare sidde og lytte til de voksne og vente til det bliver ens tur til at sige noget” som et barn i et af hendes 60 børneinterview udtrykte det.

De børnehavebørn i alderen 3-6 år, som hun har interviewet, har i højere grad fokus på at være med i legen. Det er de andre børn og relationen til dem, der har betydning for deres trivsel. 

”Det vigtigste for børnenes trivsel er at have nogen at lege med – de skal føle, de hører til i børnegruppen,” sagde Grethe Kragh-Müller. 

Selvom fokus er på de andre børn, spiller det pædagogiske personale alligevel en væsentlig rolle, understregede Grethe Kragh-Müller. De skal guide og sikre børn, der befinder sig i periferien af fællesskabet, adgang til legen og børnefællesskaberne.

Se Grethe Kragh-Müllers oplæg: Børneliv og trivsel i daginstitutionen 

 

Trivselsmålinger i skolen – et vigtigt vidensgrundlag

Hvordan måler man noget så abstrakt som trivsel? Og hvordan måler man det på skolebørn?

Det gjorde Lars Qvortrup publikum klogere på i sit oplæg om trivselsmålinger. Han er professor og leder af Nationalt Center for Skoleforskning (NCS) på DPU, Aarhus Universitet.

Han fremhævede særligt tre pointer

  1. Piger trives bedre fagligt i skolen end drenge – men dermed er der også en risiko for, at skolen bliver til en pigeskole.
  2. Børn, hvis forældre har en lang uddannelse, trives bedre i skolen end børn, hvis forældre har en kort uddannelse. Og de møder mere anerkendelse fra lærerne
  3. Børn med anden etnisk baggrund end dansk trives godt fagligt.

Til den tredje pointe tilføjede han:

”Børn med anden etnisk baggrund end dansk kan rigtig godt lide at gå i skole, og de kan rigtig godt lide at blive undervist af deres lærere. Her har vi virkelig et didaktisk håndtag, vi kan skrue på.”

Han argumenterede desuden for, at dataregistreringer er vigtige for forskningen – f.eks. i forbindelse med trivselsmålinger.

”Hvis ikke vi har data, så har vi ikke noget vidensgrundlag at udvikle skolen på, sagde han. Det ville svare til at lægen ikke tog en blodprøve eller undlod at undersøge patienten grundigt, men bare ordinerede medicin ud fra en udokumenteret antagelse.”
Men, understregede han: ”Data er kun én kilde til lærernes og pædagogernes viden. Og dem, der indsamler data, skal kunne garantere, at de ikke misbruges.”

Se Lars Qvortrups oplæg: Trivselsmålinger – hvordan kan de gavne skolen og eleverne?

Flere pauser i børn og unges liv
Du skal se godt ud, være en god veninde, en god kæreste, passe dit fritidsjob, passe dine små søskende -  og så i øvrigt få 12 i alle dine afleveringer.

Sådan beskrev Anne Maj Nielsen, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet, vilkårene – og de selvdefinerede krav – der er med til at stresse unge gymnasieelever.   

”Når afleveringer og lektier aldrig får en pause, og når man er underlagt et konstant præstationspres over lang tid, så siger krop og sind til sidst stop. Som den pige, der fortalte, at når skoledagen var omme, så gik hun hjem og lagde sig i fosterstilling i badekarret. For der kunne hun få lov til bare at græde ud,” fortalte  Anne Maj Nielsen. 

Afsættet for hendes forskning var en undersøgelse fra Aalborg fra foråret 2017, der viste, at halvdelen af de aalborgensiske gymnasieelever i 2. g var lige så stressede som den mest stressede femtedel af befolkningen.

”Den melding må vi tage meget alvorligt.”

Hun efterlyser derfor flere pause i børn og unges institutions- og skoleliv.

”Fra børn er helt små indgår de i store grupper, hvor der er højt tempo, støj og kamp om opmærksomheden. Derfor ser jeg et behov for, at vi i højere grad tænker pauser ind i børn og unges liv. Gerne som integreret del af undervisningen i skolen og på ungdomsuddannelserne,” lød opfordringen fra Anne-Maj Nielsen.

Se Anne-Maj Nielsens oplæg: Hvad giver unge stress i gymnasiet, og hvordan kan vi håndtere uddannelsesstress?

 

Læs Asterisk nr. 84: Tid til trivsel

Du kan læse interview med de tre forskere samt en række andre trivselsforskere i det seneste nummer af Asterisk Tid til trivsel.

Hent oplægsholdernes præsentationer:

Grundskole, Asterisk 84, Asterisk Live, Førskole, Dagtilbud, Folkeskole, Mobning/trivsel