DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Børns frie leg skal udforskes

Den frie, fjollede leg uden mål og mening har mistet terræn. Det vækker bekymring i legeforskningen, for leg og fri fantasi er en afgørende del af vejen mod dannelse i børnehøjde. I de kommende fire år skal forskere fra DPU, Aarhus Universitet, og fem professionshøjskoler undersøge, hvordan mødet med kunst og kultur i dagtilbud kan få legen til at fylde mere.

04.07.2019 | Maj Juni

Synet af en pædagog, der kravler rundt på gulvet og leger hyphest med børnene er blevet sjældnere. Det samme gælder synet af børn, der leger far, mor og børn eller andre fantasilege. Og det er lidt paradoksalt – for legen er ikke blevet mindre vigtigt, tværtimod, fortæller lektor og dannelsesforsker Lars Geer Hammershøj fra DPU, Aarhus Universitet.

”Leg er en vigtig del af børns dannelse, og i disse år er der netop kommet fokus på at styrke børns dannelse. Det er blevet en del af den nye dagtilbudslov. Vi vil gerne have, at børn dannes mere, og derfor vil vi gerne have, de leger noget mere.  Men i forskningen får vi meldinger fra pædagogerne og ledelsen i dagtilbuddene om, at der er blevet mindre tid til at lege, og at børnene leger mindre. Så det, der synes at være brug for mere af, er der blevet mindre af,” siger Lars Geer Hammershøj.

En af årsagerne til den skrumpne legetid er, at børns hverdag – både i institutionerne og derhjemme – er blevet langt mere struktureret.

”Børn går i mindre grad bare ud og leger – vi planlægger forskellige ting for dem på bestemte tidspunkter. Hvis de skal lege, skal de have en legeaftale og så videre. Og i dagtilbuddet skal de lære bestemte ting på bestemte tidspunkter,” forklarer Lars Geer Hammershøj.

En anden årsag, til at børn leger mindre i dagtilbuddene, er, at pædagogerne i mindre grad end før leger med børnene.

”Det er meget bekymrende. Vi hører to bud på forklaringer, når vi taler med dagtilbuddene. Det ene er, at pædagoguddannelsen er blevet akademiseret, og at der er skåret ned på de praktiske og musiske fag. Før i tiden havde pædagoger fx lært at spille et instrument eller noget andet, de kunne omsætte til handling. Og det andet bud er, at de unge voksne pædagoger har svært ved at bruge sig selv i legen. Det er lidt et mysterium hvorfor, men det kan muligvis skyldes, at det at være menneske er noget andet i dag, og at vores krop i højere grad er blevet et udtryk for vores selv, og derfor bliver det problematisk at bruge kroppen til at lege og fjolle med,” forklarer Lars Geer Hammershøj.

Kunst kan åbne for legen

Spørgsmålet er så, hvad der kan få legen på banen igen – og det er blandet andet det, forskerne skal undersøge i forbindelse med det landsdækkende børnekulturprojektet ’LegeKunst’. Med 25 mio. kr. fra Nordea-fonden i ryggen skal kunst og kultur sættes på programmet i 20 danske kommuners dagtilbud over de kommende fire år.

Det er DPU, Aarhus Universitet, der med Lars Geer Hammershøj i spidsen, skal stå for at koordinere forskningsindsatsen, som dækker over syv forskellige forskningsprojekter på seks institutioner i det store kulturprojekt.

Ud fra en formodning om, at mødet med kunst og kultur har potentiale til at fremme børns leg, kreativitet og dannelse, skal dagplejere, pædagoger, pædagoguddannelser og forskere arbejde sammen med kunstnere og det lokale kulturliv for at blive klogere i praksis.

”Forskningsdelen skal styrke den praktiske del af projektet ved at skabe viden om, hvordan leg og dannelse fremmes gennem børns møde med kunst og kultur. Det handler om, at mødet med kunst åbner for en større kreativ verden, hvor elementer fra hverdagen er kombineret på anderledes måder, end børnene kender, og som derfor kan inspirere til fantasilege. Tilsvarende åbner kultur for en større menneskelig verden, der udtrykker, hvordan mennesker kan leve sammen, og som derfor kan inspirere til lege, hvor børnene opdager andre sider af det sociale, end de i forvejen kender,” siger Lars Geer Hammershøj og tilføjer, at leg kan noget særligt i forhold til dannelse, fordi den er lystfuld og foregår i frihed.

”Når leg er et middel til læring, er der noget bestemt, man vil opnå med legen. Det er fint, for det gør det sjovere og mere effektivt at lære. Men leg for legens egen skyld er også vigtig – at lade legen være et mål i sig selv. Det åbner for nogle andre processer, hvor man leger og dannes som menneske, fordi man har lyst. Det handler om at overskride sin egen verden og prøve at være et andet menneske. ’Så sagde vi, at du var faren, og jeg var den store pige’. De erfaringer med at øve sig på at være en anden er meget grundlæggende for at blive et andet menneske. Det øver man sig på i fantasilegen.”

Værdsat men overset

Selv om leg er en meget værdsat del af den pædagogiske praksis, er den i forskningsmæssig sammenhæng ofte meget overset. Derfor er der også brug for at udvikle et fælles sprog for leg og dannelse, som pædagoger og andre professionelle voksne kan bruge til at udveksle erfaringer og reflektere over deres egen pædagogiske praksis.

”Den mulighed får vi med projekt ’Legekunst’. Alt for ofte handler børns møde med kunst og kultur om noget enkeltstående. Der kommer en musiker ud i børnehaven. Eller børnene tager på museum. Her i projektet er der afsat ressourcer til, at kunstnere, kulturinstitutioner og pædagoger kan mødes og tale om, hvad de gerne vil have fokus på. De kan undre sig og udvikle deres kompetencer sammen. Det møde skal vi som forskere være med til og lave det, vi kalder samskabende forskning,” siger Lars Geer Hammershøj, der blandt andet vil søge svar på, hvad der skal til, for at mødet med kunst og kultur kommer til påvirke måden, man handler og tænker på i pædagogikken – og hvordan pædagogikken omvendt kan gøre kunsten klogere på, hvordan man arbejder med børn.

”Det er ambitionen, og der er meget, der tyder på, at der er brug for det i dag, hvor dannelse er blevet et centralt begreb, og rammerne er sat hele vejen op igennem uddannelsessystemet – men hvor vi mangler noget basal viden om, hvad dannelse hos 0-6 årige er, hvordan det fremmes gennem leg, om man kan lege med digitale medier og så videre,” siger Lars Geer Hammershøj.

 

FAKTA

Over de næste fire år vil 20.000 børn i dagpleje, vuggestue og børnehave, over 1.000 pædagogiske medarbejdere, mere end 8.000 pædagogstuderende, hundredvis af kunstnere og op til 50 kulturinstitutioner over hele landet samt forskere fra DPU, Aarhus Universitet og fem professionshøjskoler – VIA, UCN, UCL, Absalon og KP – blive engageret i Danmarks største enkeltstående børnekulturprojekt – Legekunst. Legekunst er forankret i Kulturprinsen, Udviklingscenter for Børne- og Ungekultur i Viborg.

 

Læs mere om projekt LegeKunst 

 

Kontakt
Lars Geer Hammershøj
lgha@edu.au.dk

Dagtilbud, Førskole, Leg