DPU

Danske 4. klasseelever er bedre end gennemsnittet til matematik og natur/teknologi

En ny undersøgelse af 4. klasseelevers præstationer i fagene matematik og natur/teknologi viser, at danske elever klarer sig godt internationalt set, og at vi i Danmark har mange elever, der er meget dygtige til matematik. Men den negative sociale arv er fortsat stærk, og lærerne oplever mere støj og flere forstyrrelser i undervisningen.

29.11.2016 | Vibe Abildtrup Middelboe

Forskere fra DPU, Aarhus Universitet offentliggør i dag en undersøgelse af 4. klasseelevers præstationer i fagene matematik og natur/teknologi, og den overordnede konklusion lyder, at danske elever præsterer signifikant bedre end gennemsnittet af de 49 lande, som deltager i undersøgelsen.

Tilmed præsterer en større procentdel af de danske elever på det højeste kompetenceniveau i matematik end gennemsnittet. I undersøgelsen, der har titlen TIMSS 2015 (Trends in International Mathematics and Science Study 2015), ligger 12 % af de danske 4. klasseelever således over den øverste internationale grænse for en ’meget høj præstation’ i matematik. Det internationale gennemsnit er 6 %.

Flere timer løfter ikke i sig selv eleverne

De danske 4. klasseelever ligger på nogenlunde samme faglige niveau, som de gjorde i den seneste TIMSS-undersøgelse fra 2011 – også selvom det gennemsnitlige timetal i matematik er steget fra 124 timer i 2011 til 150 timer i 2015, og timetallet i natur/teknologi er steget fra 62 timer til 90 timer. Men det har længe været kendt, at timetallet ikke gør det alene. Det kommer an på, hvad der sker i de ekstra timer, siger Peter Allerup, professor på DPU, Aarhus Universitet og leder af den danske TIMSS 2015.

”Vi har i undersøgelsen fået bekræftet, at det antal timer, som eleverne har i matematik og natur/teknologi, ikke er afgørende for deres præstationsniveau. Mere af det samme gør ingen forskel. Men vi har endnu til gode at se, hvad der sker, når man ændrer indholdet i timerne som følge af skolereformen. Ganske vist havde reformen været trådt i kraft i cirka et halv år, da TIMSS 2015 blev gennemført, men timetallet havde endnu ikke haft lejlighed til at virke med et nyt indhold,” siger Peter Allerup.

Han ser derfor TIMSS 2015 som et godt referencepunkt for evaluering af skolereformens virkning.

Den negative sociale arv skal under lup

TIMSS-undersøgelsen viser også, at elevernes familiebaggrund har stor betydning for, hvordan danske elever klarer sig i matematik og natur/teknologi. Således kan forældrenes socioøkonomiske status forklare 13 % af variationen i de danske resultater i både matematik og natur/teknologi, og det er et højt niveau internationalt set.

”Den negative sociale arv i matematik og natur/teknologi er lige så stærk i 2015, som da vi begyndte at måle den i 1995. Derfor supplerer vi TIMSS 2015 med en undersøgelse, hvori der også indgår kvalitative elementer, for at se nærmere på den negative sociale arv i fagene. Blandt andet vil vi interviewe nogle forældre og observere grupper af børn, mens de løser opgaver. Det skal give os en større indsigt i de strategier, børnene bruger, og hvilken indflydelse forældrene har,” siger han og henviser til, at en lignende metode med succes har været brugt i en svensk undersøgelse af, hvordan 9. klasseelever løser PISA-opgaver.

Det er et af målene med folkeskolereformen at mindske betydningen af den negative sociale arv.

Forstyrrelser i klassen er et stigende problem

En anden udfordring, der er svær at løse, og som faktisk er blevet større, er støj og forstyrrelser i klassen. TIMSS 2015 viser, at der er sket en stigning i procentdelen af lærere, som oplever at være begrænset af forstyrrende elever - fra 13 % i 2011 til 29 % i 2015.

”Såvel PISA som TIMSS har gentagne gange påvist, at støj i klasselokalet har en stor negativ effekt. Vi kan se en tydelig sammenhæng mellem støj og forstyrrelser på den ene side, og hvor gode eleverne er til at løse de opgaver, de bliver stillet, på den anden, så det er et alvorligt problem,” siger Peter Allerup.

Han vurderer, at den megen støj kan have den konsekvens, at nogle forældre sender deres børn i privatskole.

Se præsentation af TIMSS 2015 på pressemøde på DPU 29. november 2016


Flere resultater fra TIMSS 2015

  • Der er en lille, men signifikant kønsforskel til drengenes fordel i matematik. I nogle af delområderne i fagene er kønsforskellen større, og i visse delområder i natur/teknologi er kønsforskellen øget.
  • Der er forskel på præstationerne for etsprogede og tosprogede elever i begge fag. Etsprogede præsterer bedre, også efter der er korrigeret for socioøkonomi.
  • De fleste danske elever kan lide matematik og natur/teknologi, men de er ikke lige så begejstrede som elever i andre lande. Det har betydning for elevernes præstationer, om de kan lide faget.
  • 10 % af de danske 4. klasseelever oplever at blive mobbet ugentligt. Der er en sammenhæng mellem elevernes oplevelse af at blive mobbet og deres præstationer.  
  • Skolestørrelse og klassestørrelse har ikke nogen sammenhæng med elevernes præstationer i matematik og natur/teknologi.
  • Danske lærere har vurderet deres arbejdsbetingelser således, at der kun er 6 lande (matematik) og 3 lande (natur/teknologi), hvor arbejdsbetingelserne er vurderet ringere.
  • Knap en tredjedel af danske lærere oplever, at undervisningen ikke er berørt af manglende ressourcer i matematik, mens det gælder en femtedel i natur/teknologi.
  • Danske lærere samarbejder ikke meget med andre lærere inden for de to fag.
  • 4. klasseelever, der undervises af lærere med linjefag, præsterer ikke bedre end de elever, der undervises af lærere, der ikke har linjefag i det underviste fag.
  • Danske forældre er generelt tilfredse med skolen. Forældrenes opfattelse af og holdning til skolen har betydning for elevernes præstationer.
  • Der en sammenhæng mellem elevpræstationer i 4. klasse og den tid, forældrene har brugt på læse- og regneaktiviteter inden skolestart.

Hent rapport og sammenfatning

Hovedrapporten udgives den 29. november 2016 med titlen ”Danske 4.-klasseelever i TIMSS 2015 - En international og national undersøgelse af matematik- og natur/teknologikompetence i 4. klasse” af Peter Allerup, Maria Nøhr Belling, Sara Nøddeskov Kirkegaard, Vibe Thorndal Stafseth og André Torre. Forlag1, 2016.

Kontakt

Peter N. Allerup
Professor
DPU, Aarhus Universitet
T: 2165 3793
E: nimmo@edu.au.dk


Fakta om TIMSS

  • TIMSS er en international undersøgelse, som Danmark deltager i hvert 4. år.
  • I Danmark belyses 4. klasseelevers præstationer i matematik og natur/teknologi.
  • TIMSS 2015 er baseret på spørgeskemaer til lærere, skoleledere, elever og forældre, samt opgavehæfter i matematik og natur/teknologi. Opgaverne hviler på samme grundlag (pensum), som de nationale test og folkeskolens afgangsprøver.
  • 3700 danske elever har deltaget i undersøgelsen i 2015. Der er ca. 55.000 elever på 4. klasseårgangen. Undersøgelsen er repræsentativ.
  • 49 lande deltager i TIMSS 2015.
  • Danmark har deltaget i TIMSS i 1995, 2007, 2011 og 2015.
  • IEA (The International Association for the Evaluation of Educational Achievement) står bag den internationale TIMSS. I Danmark står DPU, Aarhus Universitet for den danske del.
  • Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og DPU, Aarhus Universitet har finansieret TIMSS 2015 ligeligt.

Læs om tidligere TIMSS-undersøgelser på www.edu.au.dk/timss


</se>

Matematik, Internationale undersøgelser, Folkeskole, Grundskole
Tags: TIMSS, TIMSS 2015, DPU, Aarhus Universitet