DPU

Den direkte kobling mellem bander og ekstremisme er stærkt overvurderet

Vejen fra deltagelse i bander og kriminalitet til ekstremisme og radikalisering er langt fra lineær og smal. En ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet, advarer mod blinde pletter i forebyggelsen.

30.01.2017 | Maj Juni

Hvad får nogle til at krydse grænsen fra bandemiljøer og kriminalitet til politisk eller religiøs ekstremisme? Svaret er ofte: tilfældigheder – og derfor er det også svært at forudsige, hvilke mennesker eller miljøer, man skal holde et ekstra vågent øje med. Det fortæller forskerne Line Lerche Mørck og Tina Wilchen Christensen, der står bag rapporten ”Bevægelser i og på tværs af ekstreme grupper og bande- og rockermiljøet - En kritisk undersøgelse og diskussion af ”Cross-over”.

Rapporten udkommer i dag og er finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Ministeriet havde et ønske om at undersøge, hvorfor folk bevæger sig fra rocker- eller bandegrupperinger til ekstreme miljøer – et fænomen, der ofte beskrives som ”Cross-over”.

”Vi har virkelig ledt med lys og lygte efter den figur, der danner forlæg for fænomenet ’cross over’, som dækker over skreddet fra bander og kriminelle netværk til politisk eller religiøs ekstremisme. Men vi har simpelthen ikke fundet nogen,” siger Line Lerche Mørck, der er professor MSO på DPU, Aarhus Universitet.


Langt fra holdning til handling

Selve begrebet ”Cross-over” blev i kølvandet på Omar El-Husseins terrorangreb i København 14.-15. februar, 2015 koblet til en ekstremisme- og radikaliseringsdebat om de gerningsmænd, der, med reference til Jihadistiske grupper, udførte de terrorangreb, der fandt sted i København, og siden i relation til angrebene i Paris og Bruxelles i 2015 samt i Nice i 2016.  ”Cross-over”-begrebet bliver også udfoldet som led i en løsningsmodel, hvor politiet og PET skal holde øje med krydsfeltet mellem bandemiljøer og ekstremistiske miljøer, og her er det problematisk, at myndighederne opsøger nogle langt kraftigere bevægelser, end der reelt er tale om, fortæller Line Lerche Mørck og Tina Wilchen Christensen.

”Der er også en udbredt tendens til at tro, at ideologi er afgørende for, hvilke grupperinger, du deltager i. Vores forskning peger snarere på, at ideologi er noget, man tillærer sig ved at deltage i et fællesskab. En anden udbredt misforståelse er, at der er et lighedstegn mellem at udtale sig ekstremt og handle ekstremt. Men i praksis er der langt fra holdning til handling,” siger Tina Wilchen Christensen, der er postdoc på DPU Aarhus Universitet.


Fakta om rapporten

Undersøgelsen er lavet som et etnografisk studie af fællestræk, overlap og situerede og komplekse bevægelser i og på tværs af kriminelle netværk, bander, rockere og ekstreme grupper.

Rapportens tre grundlæggende anbefalinger til vidensbasering og udvikling af forebyggelsesindsatsen lyder:

  1. Mere ydmyg, praksisforankret og selvkritisk forståelse af hvad der er med til at radikalisere.
  2. Større tillid til systemet skabes gennem selvkritisk forholden sig til dilemmaerne.
  3. Mere praksisforankret forskning i samarbejde med forebyggelses- og exit-interventioner.

 

Læs rapporten Bevægelser i og på tværs af ekstreme grupper og bande- og rockermiljøet  i sin helhed

Læs den forkortede udgave af rapporten: Cross-over - Bevægelser på tværs af ekstreme grupper, bande- og rockermiljøet

Læs om projektet i magasinet Asterisk

Kontakt Tina Wilchen Christensen
Kontakt Line Lerche Mørck

Ghetto, bande, marginalisering, radikalisering