DPU

Det ensomme liv på inklusionens skyggeside

Hjemløse, udviklingshæmmede og sindslidende. Udsatte voksne skal inkluderes i samfundet og bo og arbejde som andre. Det er alle enige om, men over de sidste ti år er der sket en markant kursændring i tilgangen til inklusion, fortæller forsker. Indsatsen er blevet personliggjort, og det har nogle uheldige konsekvenser.

01.09.2013 | Carsten Henriksen

Sat på spidsen kan man sige, at hvis socialpædagogen spørger den udsatte borger, hvad hun gerne vil, og hun svarer: »Det ved jeg ikke« – så må pædagogen konkludere, at det nok er bedst at lade være med at gøre noget.« Ordene er Søren Langagers. Han er lektor i socialpædagogik på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet og peger på en af de uheldige konsekvenser, som han mener, at den aktuelle tilgang til inklusion af udsatte voksne har.

Asterisk 67, Inklusion og specialpædagogik, Grundskole, Socialpædagogik, Inklusion/specialpædagogik, Social udsathed/arv