DPU

Diagnoser afgør, hvilke elever der får støtte

Den lige vej til støtteundervisning i folkeskolen går gennem diagnoser. Det viser en ny forskningsrapport fra DPU, Aarhus Universitet, som professor Niels Egelund står bag. Han ser en fare for, at den udvikling får lærere og forældre til bevidst at opsøge diagnoserne.

06.09.2017 | Mathilde Weirsøe

Professor Niels Egelund fra DPU, Aarhus Universitet, har i en ny rapport undersøgt de 15 procent lavest præsterende elever i 13 kommuners folkeskoler, hvilket svarer til 15.118 elever. Ud af dem får 32 procent i dag støtte, mens 68 procent ikke får støtte.

”I undersøgelsen har vi sammenlignet de lavt præsterende elever, der får støtte, med de elever der ikke modtager støtte. Og det viser sig, at der er nogle systematiske forskelle på de to elevgrupper,” fortæller Niels Egelund og fortsætter:

”Hvis en elev ud over lavt fagligt præstationsniveau også har lave sociale kompetencer, øges sandsynligheden for at få støtte. Og hvis eleven har en diagnose – fx ADHD, autismespektrumforstyrrelser eller generelle indlæringsvanskeligheder – øger det sandsynligheden betydeligt.”

Konstruerede diagnoser
Niels Egelund har i undersøgelsen set nærmere på to typer af adfærdsvanskeligheder hos de lavtpræsterende elever: Adfærdsvanskeligheder, som kan tilskrives ADHD, og adfærdsvanskeligheder som ikke kan tilskrives ADHD.

”Ser man på de to grupper – dem der får støtte, og dem der ikke gør – er der ikke forskel på graden af adfærdsvanskeligheder, der ikke kan tilskrives ADHD. Der er ikke væsentlig forskel på de to grupper af lavtpræsterende elever – adfærdsproblemer findes i lige så høj grad i hele den undersøgte gruppe af elever,” siger Niels Egelund.

Han ser to forklaringer:

”Den ene mulige forklaring er, at diagnoserne dækker over nogle særlige træk, som gør, at den enkelte elev kommer til at skille sig ud som støttetrængende. Den anden mulige forklaring, der ikke udelukker den første, er, at tildeling af støtte er afhængig af, om eleven har en diagnose eller kan puttes i en særlig kategori.”

Forekomsten af adfærdsvanskeligheder, som ikke kan føres tilbage til diagnosen ADHD, er nogenlunde den samme for støtteeleverne, som den er for resten af de lavtpræsterende elever. Så derfor peger det markant klarest i retning af forklaring nummer to, mener Niels Egelund.

”Det betyder, at tildeling af støtte er afhængig af, om eleven har en diagnose. Og et presserende spørgsmål bliver i den forbindelse, om lærere og forældre derfor bevidst ”søger” diagnoserne, så den pågældende elev kan opnå adgang til støtte.”

Det er desuden værd at hæfte sig ved, at der er overvægt af drenge i gruppen, der får støtte.

”Alene det at være dreng øger sandsynligheden for at få støtte; dels fordi drenge har lavere sociale kompetencer end piger, og dels fordi de oftere har de tre nævnte typer af diagnoser,” forklarer Niels Egelund og opstiller på den baggrund et regnestykke: Lav faglig funktion + diagnose + dreng = støtte.

Støtteelever trives dårligere
Undersøgelsen har også set på elevernes oplevelse af undervisningen og af den støtte og interesse, de mærker fra lærernes side. Det viser sig, at eleverne, der modtager støtte, oplever at få mere feedback og en større grad af støtte og interesse fra deres klasselærer. Der er dog også en deprimerende bagside: Støtteeleverne har lavere social trivsel end eleverne uden støtte. Hvis man ser på lærernes vurdering af eleverne, er der også forskelle.

”Lærerne giver positivt udtryk for, at eleverne med støtte har en bedre arbejdsindsats end eleverne uden støtte – formentlig fordi lærerne faktisk giver dem feedback, støtter dem og interesserer sig for dem,” siger Niels Egelund og henviser til, at den konklusion også har en bagside: Lærerne beretter, at elevens grad af selvkontrol og elevens interesse for at sætte mål er lavere for de elever, som modtager støtte end for lavtpræsterende elever uden støtte.

”Det peger på, at støtteelever kan føle sig stigmatiserede, at lav selvkontrol øger sandsynligheden for at få støtte, og at støtten gør, at eleven har mindre interesse i at sætte sine egne mål,” forklarer Niels Egelund.

Er skolen rummelig nok?
Undersøgelsen afdækker en række problemer i forbindelse med diagnosticeringer af elever og skolernes fordeling af støtteundervisning. Resultaterne giver stof til eftertanke, påpeger professoren:

”Det er godt, at der er muligheder for at få støtte, så elever kan opnå bedre skoleresultater, men vi skal passe på ikke at lade os lokke af kønsmæssige stereotyper og af diagnoser. Der er i meget høj grad tale om sociale konstruktioner. Vi bør i højere grad rette blikket mod de kontekstuelle forhold: Hvordan passer læringsmiljøet egentlig til de elever, skolen har?”


Fakta
De elever, der indgår i undersøgelsen, kommer fra de 13 kommuner i Danmark, der deltager i et skoleudviklingsprogram med titlen Program for læringsledelse – Forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling.


Læs mere
Rapporten 'Fagligt lavt præsterende elever med og uden støtte' er netop udkommet som gratis e-bog på Aarhus Universitetsforlag.

Du kan desuden læse Niels Egelunds kommentar i fuld længde i det næste nummer af DPU's magasin Asterisk, som udkommer mandag d. 11. september 2017.


Kontakt
Mail: egelund@edu.au.dk
Tlf.: 40291669     

Grundskole, Folkeskole, Forældre/Forældresamarbejde, Inklusion/specialpædagogik, Læring/kompetence