DPU

DPU-forskere taler om politisk dannelse og inklusion på KL’s topmøde

På KL´s Børn & Unge Topmøde 2018 er flere forskere fra DPU, Aarhus Universitet blandt oplægsholderne.

31.01.2018 | DPU

Når Kommunernes Landsforening (KL) holder Børn & Unge Topmøde i Aalborg i denne uge lyder overskriften ”Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere”. På listen over oplægsholdere finder man flere forskere fra DPU, Aarhus Universitet.

Danske unge ved meget om politik, men de involverer sig ikke
Blandt hovedtalerne er lektor Jonas Lieberkind, der skal tale om børn og unges politiske dannelse og engagement på baggrund af undersøgelsen ICCS 2016, der blev offentliggjort i november 2017, og et kvalitativt studie af 9. klassers politiske dannelse.

”Danske 8. og 9. klasser må, hvis man sammenligner dem med andre børn og unge verden over – som politiske borgere – i nogen grad betragtes som politisk passive og konventionelle, snarere end engagerede og involveret i samfundet og det politiske fællesskab,” siger han.

I ICCS-undersøgelsen viste det sig, at de danske elever er dem, der ved mest om politik, demokrati og samfundsforhold sammenlignet med eleverne i de øvrige 24 deltagerlande. De tillægger det formelle demokratiske system stor værdi og anser det bl.a. for vigtigt at stemme til valgene og at have respekt for myndighederne. Men det bliver ved det konventionelle - de ønsker i mindre grad at involvere sig aktivt i politik eller i samfundet via interesseorganisationer. Jonas Lieberkind uddyber:

”De danske elever har på den ene side et meget højt kundskabs- og færdighedsniveau, men når man på den anden side spørger dem, om de vil involvere sig aktivt i samfundet og engagere sig i protestbevægelser, fredelige demonstrationer og den slags, så ligger de absolut lavest sammenlignet med alle andre. De går ind for alle demokratiets institutioner, men de har rigtigt svært ved at se sig selv tage aktivt del samfundet,” siger han og fortsætter:

”De anerkender de formaliserede, konventionelle eller alment accepterede kanaler, men de deltager stort set ikke i ungdomspolitisk foreningsarbejde, ligesom det er meget vanskeligt at spore en politisk aktivisme hos dem: Danmark ligger absolut lavest, hvad angår ønsket om at udøve ulovlig politisk aktivitet om nødvendigt.”

Det tegner et billede af en generation, der er vidende og pligtopfyldende; ”Men det er næppe her, vi skal forvente det næste ungdomsoprør,” siger Jonas Lieberkind.

Problematisk organisering af inklusion i kommunerne
Janne Hedegaard Hansen, der er lektor og forsker i inklusion på DPU, Aarhus Universitet, er også hovedtaler på topmødet.

Hun vil blandt andet fortælle om resultaterne af et grundforskningsprojekt, hvor hun sammen med nogle forskerkolleger udforsker læreres og interne og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde - og den betydning, det har for de former for deltagelse i skolens læringsmiljøer, eleverne får.

”I projektet undersøger vi, hvordan grænser mellem inklusion og eksklusion forhandles i arbejdet og samarbejdet mellem fagpersoner, og hvad der forhandles om. Igennem projektet er vi blevet klogere på, hvordan kommuner og skoler har opbygget en enorm kapacitet for at løse opgaven med at udvikle inkluderende skoler. Men den har karakter af dekoration, frem for reelt at understøtte udvikling af inkluderende læringsmiljøer,” siger Janne Hedegaard og fortsætter:

”Det viser sig blandt andet ved en stærk tendens til vilkårlighed, hvor formalisering, analyse, dokumentation, refleksion og kobling mellem det, som foregår i undervisningen, og det, som foregår i skolens øvrige praksis, generelt er fraværende,” forklarer hun.

Skoler og kommuner har ikke ændret grundlæggende på deres organisationer, for på den måde at skabe nogle nye rammer for en ny praksis. De har i stedet fyldt uden på den eksisterende. Det bidrager ifølge Janne Hedegaard Hansen til, at den kapacitetsopbygning, der er sket, ikke i særlig høj grad understøtter kvaliteten af skolens praksis i relation til inklusion - til gavn for elevers mulige former for deltagelse.

”Hvis børn og unge skal have indflydelse på det, der foregår i skolen, og bidrage til udviklingen af den gode skole, forudsætter det, at de formår at forpligte sig på fællesskabet, og her er inklusion vigtig, fordi det både handler om retten og pligten til at deltage i skoler og institutioners fællesskaber,” siger hun.

Ud over Jonas Lieberkind og Janne Hedegaard er der fire andre DPU-forskere på programmet på topmødet: Professor MSO Charlotte Ringsmose, professor emeritus Stig Broström, lektor Hans Henrik Knoop og professor Lars Qvortrup.


Fakta

Topmødet holdes i Aalborg den 1. og 2. februar 2018.

Læs programmet for topmødet


Kontakt

Jonas Lieberkind
Lektor, DPU, Aarhus Universitet
lieberkind@edu.au.dk
Tlf: 87 16 38 31

Janne Hedegaard Hansen
Lektor, DPU, Aarhus Universitet
jhh@edu.au.dk
Mobil: 51 44 57 36

Inklusion/specialpædagogik, Dannelse/demokrati