Du er her: AU » Om AU » Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) » Aktuelt » Nyhed

Elever lærer bedre med forældrenes hjælp

Systematisk review fra det internationale Campbellsamarbejde viser, at elever lærer mere, når deres forældre engagerer sig i deres faglige udvikling. Undersøgelsen peger på specifikke metoder, forældre kan anvende, og kontrollerer for forældrenes socio-økonomiske baggrund. Resultatet bygger på indsamling af data fra forsøg i USA, Storbritannien og Canada.

20.06.2007 | toc

Af Torben Clausen

Skolebørn der får hjælp til lektierne af deres forældre klarer sig bedre i de centrale skolefag end deres kammerater. Resultaterne er især positive for læsning. Det er konklusionen på et systematisk review udarbejdet af tre amerikanske forskere og som er publiceret af det internationale Campbell-samarbejde.

Resultaterne viser, at forældre kan bidrage til deres børns faglige udvikling ved at hjælpe dem efter skoletid og engagere sig i deres faglige udvikling. Det er ikke forældrenes generelle socio-økonomiske baggrund, forskerne har været ude efter, men derimod forældrenes konkrete involvering i deres børns faglige udvikling ved hjælp af en række specifikke metoder.

Den positive effekt blev opnået med forsøgsprogrammer af helt ned til seks ugers varighed. Det er altså ikke nødvendigt med flere års støtte fra forældrene, før de positive resultater begynder at vise sig. De bedre resultater viser sig i form af bedre resultater i forskellige typer af tests.

Uddan forældrene, motiver børnene
Resultatet er fremkommet efter indsamling og statistisk bearbejdning af 18 forskellige forsøg, hvor forældre har engageret sig i børnenes faglige udbytte af skolefag som læsning, matematik og naturvidenskab eller science.

De 18 forsøg tager udgangspunkt i forskellige konkrete metoder, som forældre og skole kan bruge til at øge forældreengagementet. Ved at sammenligne forsøgene har forskerne fundet flere egnede metoder:

  • Giv forældrene undervisning i læremetoder, som de kan bruge sammen med deres barn. Det kan for eksempel være fælles aktiviteter eller decideret undervisningsmateriale til fælles brug.
  • Leg med børnene. Det har en positiv effekt, når forældrene laver forskellige lege med fokus på læsning sammen med børnene.
  • Giv børnene belønninger. I stedet for at forældrene er direkte engageret i det faglige arbejde, kan de involvere sig ved stille børnene en belønning i udsigt, hvis de forbedrer sig fagligt.

De 18 forsøg er lavet med børn på forskellige klassetrin i "primary school", der går fra børnehaveklasse til sjette klasse. Rapporten indeholder henvisninger til alle 18 studier og en oversigt over, hvilke metoder der er lavet forsøg med i de enkelte studier.

Uafhængigt af forældrebaggrund
De 18 forsøg, som undersøgelsen bygger på, er alle såkaldt randomiserede, kontrollerede forsøg. Det betyder, at en gruppe af børn tilfældigt er blevet inddelt i to forsøgsgrupper, og kun forældrene til den ene gruppe børn har forsøgt sig med den undersøgte fremgangsmåde. Det sætter et nyt lys på begrebet om social arv. Selvom forskere og lærere kan pege på en sammenhæng mellem socialt stærke børn med engagerede forældre og børnenes akademiske præstationer over hele livet, så viser undersøgelsen, at konkret støtte fra forældrene selv i kortere tid gør en reel forskel for børnene. Samtidig viser undersøgelsen, at det ikke er ligegyldigt, hvordan forældrene engagerer sig i børnenes faglige udvikling.

Alt i alt viser undersøgelsen, at skoler med fordel kan arbejde med at inddrage forældrene som støtte i børnenes faglige udvikling. Forskerne lægger også vægt på, at det ikke er aktiviteter som deltagelse i forældrebestyrelser eller ikke-faglige arrangementer, der er undersøgt, men derimod programmer med specifikt faglige mål.

Ingen danske data
De 18 undersøgelser er resultatet af en omfattende researchproces. Forskerne har både søgt i elektroniske databaser, i trykte videnskabelige tidsskrifter og via henvendelser til 1200 personer, både forskere, politikere og praktikere, for at finde de forsøg, der bygger på tilfældig inddeling af børnene i forsøgs- og kontrolgrupper. I alt har forskerne vurderet mere end 800 rapporter for at finde de 18 relevante.

Undersøgelsen har den svaghed, at den udelukkende bygger på forsøg fra USA, Canada og Storbritannien. Forskerne har også søgt i kinesiske baser, men uden at finde lokale forsøg. Af rapporten fremgår også, at forskernes intention var at søge i tyske og franske baser, men den plan blev bremset af meget praktiske årsager, nemlig prisen for at søge i de forskellige baser.


Læs mere i rapporten
Chad Nye, Herb Turner og Jamie Schwartz: Approaches to Parent Involvement for Improving the Academic Performance og Elementary School Age Children. Udgivet af det internationale Campbell Collaboration.

3:Nyhed, 63:Clearinghouse evidensbasen, 75:Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Henvendelse om denne sides indhold: 
toc

Revideret 15.12.2014

Find DPU i Aarhus

Vis detaljeret kort
Campus Aarhus
Niels Juels Gade 84
bygning 2110
8200 Aarhus N
E: aarhus@dpu.dk

Find DPU i Emdrup

Vis detaljeret kort
Campus Emdrup
Tuborgvej 164
2400 København NV
T: 8715 0000 (Aarhus Universitets hovednummer)
E: edu@au.dk

Er du studerende?

Er du medarbejder?

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
YouTube

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk