DPU

Færre børn går i specialtilbud

Færre børn er i dag ekskluderet fra den almindelige skole end i 2010, og den udvikling er sket uden, at der er skåret i ressourcerne til skolerne. En investering i lærernes efteruddannelse er en vigtig forudsætning for succesen. Det viser en ny forskningsrapport fra Aarhus Universitet.

20.06.2013 | Mathilde Weirsøe

Første delrapport om Kommunernes omstilling til øget inklusion er klar. Den viser, at kommunerne er blevet bedre til at inkludere børn med særlige behov – faglige, sociale og psykologiske udfordringer - i de almindelige klasser.

”Alt i alt en positiv udvikling, der viser, at det er lykkedes at vende den tendens til stigende eksklusion, vi har været vidner til de sidste 20 år,” fastslår Niels Egelund, professor i specialpædagogik ved Aarhus Universitet. Han står bag rapporten, som er udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af forskere fra Aarhus Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Rapporten er en undersøgelse af inklusionsprocessen i 12 danske kommuner. Forskerne gentager undersøgelsen tre gange til og med 2015.

Inklusion kræver efteruddannelse

Når flere børn med særlige behov integreres i de almindelige klasser, giver det store udfordringer for lærerne. Derfor forudsætter succes med inklusion en investering i lærernes efteruddannelse.

Tallene fra 2013 viser, at alle kommunerne i marts 2013 er i gang med inklusionsprocessen. I den forbindelse har alle kommuner set nødvendigheden af at give personalet et kompetenceløft. Men der er forskelle på, hvor langt de er, og hvordan de har grebet processen an.

”De fleste kommuner har gennemført relativt korte efteruddannelsesforløb for samtlige medarbejdere, og derudover har de uddannet et korps af vejledere. De kommuner, der er gået tidligt i gang, har typisk iværksat forudgående programmer for kompetenceudvikling. I de kommuner, der er gået i gang senere, er kompetenceudvikling og organisatoriske ændringer gået hånd i hånd,” forklarer Niels Egelund. 

Der er ikke skåret i ressourcerne

Han understreger, at der ikke er skåret i ressourcerne til skolerne – tværtimod, er der nogle steder tilført flere ressourcer.

”Økonomiske incitamenter sammen med den lovbundne nydefinering af specialundervisning fra 2012 spiller en meget stor rolle for, at inklusionsprocessen er kommet så vidt, som det faktisk er dokumenteret i denne undersøgelse - 94,9 pct. af alle danske børn går i dag i almindelige klasser, i 2010 var det kun 93,1 pct.,” siger Niels Egelund.

Opgør med eksklusionskultur

Udviklingen er ifølge Niels Egelund udtryk for et opgør med en hidtidig stærk eksklusionskultur.

”Det ser ud til, at der i nogle kommuner, især landkommuner med mange små skoler, har været en eksklusionskultur støttet af ønsker om specialiserede tilbud til elever med faglige og sociale vanskeligheder. Den tendens, kombineret med manglende overblik over økonomien, førte til øget eksklusion, ” siger han.

PPR skal nytænkes

Rapporten viser desuden, at PPR – Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning - spiller en væsentlig rolle i inklusionsbestræbelserne. Men PPR-ordningen skal også nytænkes, fastslår forskerne i rapporten.

”Flere skolechefer og PPR-ledere udtrykker, at der er et klart behov for anderledes kompetencer i bemandingen end de traditionelt psykologiske. Skolerne efterspørger personer, der har en didaktisk vinkel med i deres rådgivning,” siger Niels Egelund.

Fakta

Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts 2013

Forfattere: Siddhartha Baviskar, Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Mette Lausten, Mikkel Lynggaard, Susan Tetler

Udgivet af: Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, 2013.

Kontakt

Niels Egelund; E-mail: egelund@dpu.dk; tlf: 4029 1669

Arts, Grundskole, Grundskole, Inklusion/specialpædagogik