DPU

Forskere forklarer teknikken bag PISA og påpeger fejl og mangler

En ny kritisk bog om PISA bringer os helt ned i maskinrummet bag selve testene. Forskerne bag bogen kritiserer de matematiske modeller, undersøgelserne bygger på, og finder en række konklusioner uholdbare.

02.05.2017 | Mathilde Weirsøe

PISA-undersøgelser får stadig mere indflydelse på det danske skolesystem. Derfor er det vigtigt, at PISA-resultater bliver fortolket ordentligt. Det mener forfatterne bag en ny kritisk bog om PISA-matematik – Inge Henningsen, lektor emeritus ved Københavns Universitet og Peter Allerup, professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet.

Begge forskere er statistikere og har fulgt de danske PISA-matematikundersøgelser, siden de første gang blev lanceret i 2001.

”Vi har brugt vores statistiske baggrund til at tage læserne med ned i maskinrummet for at se nærmere på, hvad det er for nogle matematiske modeller, de bruger i PISA-undersøgelserne. Kender man ikke teknikkerne, kan man ikke gennemskue, at analyserne ofte ikke er i overensstemmelse med de principper, PISA officielt bygger på,” siger Peter Allerup og fortsætter:

”Folk ved simpelthen ikke, hvad der foregår. Den baggrund PISA er udviklet på, er der ikke ret mange, der kender til.”

PISA konkluderer for meget
Det store problem er ifølge forskerne, at PISA konkluderer ud over det, undersøgelserne egentlig kan sige noget om. De matematiske modeller og principper for sammenligning af elevpræstationer, som ligger til grund for selve spørgsmålsdesignet, sætter nemlig nogle begrænsninger for konklusionerne. Deres kritik går på, at modellerne i PISA kræver, at alle opgaver i forhold til alle elever skal måle ‘det samme’.

”Nu har de fleste nok en opfattelse af, at matematik og matematikopgaver har mange forskellige dimensioner, og at man kan være god eller dårlig til forskellige opgavetyper. Nogle er gode til regneopgaver og dårlige til geometriopgaver, mens andre har det omvendt,” siger Inge Henningsen.

Men i PISA skal de opgaver, der er lette, være lette for alle. Og det samme gælder de svære opgaver. De skal være svære for alle elever i hele verden.

”Det vil sige, at opgaver, der er svære i Danmark men lette i et andet land, ikke kan være med i testen. Og hvilke typer opgaver er der så egentlig tilbage?,” spørger Inge Henningsen retorisk.

I følge Peter Allerup kan man ikke uden videre måle elevernes kompetencer uden at tage hensyn til en række variable, f.eks kultur, nationalitet og sociokulturel baggrund.

”De parametre, de måler på, er ikke retfærdige, idet opgaverne hægtes op på nogle kulturelle baggrunde, der ikke er ens for alle elever. Kompetencer er nemlig knyttet til det enkelte lands kultur og samfund,” forklarer Peter Allerup.

Vilkårlig måling
Den svaghed får betydning for hele pålideligheden omkring PISA, mener forskerne.

”Vi ved reelt ikke, hvilke kompetencer, PISA tester. De statistiske modeller, man har valgt at bruge, kan formelt levere en rangordning, men de giver ingen nuancer,” pointerer Inge Henningsen.

PISA viser altså ikke noget om detaljerne bag elevernes forståelse og viden. Og det er dermed meget vilkårligt, hvad testene måler. Og derfor også hvilke resultater, der fremkommer.

”Analyserne viser, at det er ligegyldigt, hvor mange penge man bruger på skolen. Klassekvotienten spiller heller ikke ind, og involverende undervisning giver ifølge PISA-undersøgelserne dårligere resultater, fordi man sammenligner totalt heterogene grupper. Men al anden erfaring siger jo det modsatte,” siger Inge Henningsen.

Funktionelle analfabeter får studentereksamen
Forskerne retter en særlig skarp kritik mod den elevinddeling, PISA anvender på baggrund af PISA-score. Her når man frem til, at 18 % af alle elever i samtlige lande ligger i den kategori, som nogle politikere kalder ’funktionelle analfabeter’. Elever som på forhånd bliver erklæret uegnede til at gå videre på en ungdomsuddannelse.

Men Allerup og Henningsen har fundet frem til, at mange af de danske unge, der ender i denne gruppe af funktionelle analfabeter, klarer sig ganske udmærket. De får nemlig en ungdomsuddannelse enten i form af en gymnasieuddannelse eller en erhvervsuddannelse.

”PISA-konsortiet har på forhånd bestemt, at der skal være 18 % – ikke fx 12 eller 14 % – funktionelle analfabeter. Selvom denne gruppe, som får den laveste PISA-score, har forbedret sig, vil der i PISA’s beregninger stadig være 18 % funktionelle analfabeter,” siger Inge Henningsen.

Peter Allerup tilføjer:
”Det er et gevaldigt problem, i og med det bliver brugt politisk, når regeringen tilrettelægger deres skolepolitik. Og det får fatale konsekvenser for en ret stor gruppe af unge.”

 

Kontakt
Inge Henningsen, lektor emeritus ved Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet
E: inge@math.ku.dk
T: 61 69 85 04

Peter Allerup, professor emeritus, ved DPU, Aarhus Universitet
E: nimmo@edu.au.dk
T: 21 65 37 93


Konference

Læs mere om konferencen PISA-dag på DPU, Aarhus Universitet, Campus Emdrup d. 8. maj. OBS: tilmeldingsfrist 3. maj

Bogen ’PISA-matematik – holdninger og fakta’ kan bestilles hos Matematiklærerforeningen – Forlaget Matematik

Internationale undersøgelser, Grundskole, Erhvervsuddannelse, Ungdomsuddannelse, Folkeskole, Læreruddannelse/profession, Læring/kompetence, Test, evaluering, karakterer, måling, Uddannelsespolitik,samfund/samtid, Undervisning