DPU

Fremtidens læring kobler teori med praktik

På kandidatuddannelsen i materiel kultur og didaktik på DPU, Aarhus Universitet, arbejdes der på at bygge bro mellem fag, professioner og institutioner. I år kan uddannelsen både fejre jubilæum og en fornyet interesse for de praktiske og æstetiske læreprocesser.

29.04.2016 | Maj Juni

Hvordan kan kropslige sansninger, æstetik, materialer, kunst og rum bruges i undervisning? Det er den slags spørgsmål, de studerende på kandidatuddannelsen i materiel kultur og didaktik på DPU, Aarhus Universitet, arbejder med. Og der er sket meget siden uddannelsen afløste de fire cand.pæd.-uddannelser i de praktiske kunstneriske fag på Danmarks Lærerhøjskole i sin tid.

For hvor det tidligere var faglærere indenfor sløjd, billedkunst, hjemkundskab og håndarbejde, der tog uddannelsen, tæller de omkring 30 studerende på hver ny årgang nu blandt andet pædagoger, designere, kunsthåndværkere, arkitekter, billedkunstnere, tekstilformidlere, etnologer, arkæologer og kunsthistorikere, fortæller Lisbeth Haastrup, der er lektor på uddannelsen.

”Udfordringen var i sin tid at tænke de praktisk æstetiske fag på en ny måde. Da DPU blev til, blev alle værkstederne nedlagt. Ideen med navnet materiel kultur og didaktik var både at udvikle et fælles teoretisk grundlag på tværs af de enkelte skolefag, men også at kunne favne praktiske, æstetiske læreprocesser i fx fritidsundervisningen, kulturinstitutioner og hverdagslivet,” fortæller Lisbeth Haastrup.

Brobyggere via materialer

I løbet af de 10 år uddannelsen har eksisteret, er mulighederne for at arbejde på tværs af fag, professioner og institutioner i feltet mellem undervisning og kultur blevet mange flere, fortæller Lisbeth Haastrup.

”I mange af de nye reformer på undervisnings- og skoleområdet er der tanker om, at man skal arbejde tættere sammen og lave udveksling og nye typer samarbejde – mellem skoler, dagtilbud, universiteter, professionsuddannelser, kulturinstitutioner, erhvervsliv og kommuner. Der er masser af brobygningsopgaver, og det er netop det, vores kandidater er velegnede til, fordi vi tager udgangspunkt i relationen mellem menneske, rum og materialitet – og hvordan man kan bruge det i en didaktisk sammenhæng,” siger Lisbeth Haastrup.

Som eksempler på, hvad de færdigudklækkede kandidater arbejder med, nævner hun blandt andet undervisning og udvikling på museer og andre kulturinstitutioner, boligsociale og socioøkonomiske projekter, indretning af læringsrum på skoler og daginstitutioner eller brug af udeskoler og naturparker. De fleste arbejder i undervisningssektoren fx i skoler, produktionsskoler, højskoler og professionshøjskoler, og nogle kandidater bliver kultur- eller læringskonsulenter i kommuner og ministerier og flere har etableret egne virksomheder.

En ny slags kreativ læring

På sigt regner Lisbeth Haastrup også med, at efterspørgslen på netop kandidater, der evner at binde det æstetiske og kropslige sammen med det teoretiske i undervisning er for opadgående.

”I dag er der en vigtig diskussion at tage om, hvordan de praktiske og kreative fag skal indgå i skolen. Hvert fag har en meget stærk tradition, som udfordres. Det sker fx når sløjd og håndarbejde afløses af det nye fag ’håndværk og design’. Når man ser på den nye skole, tænkes bevægelse ind og stiller helt nye krav til undervisningen, lige som lokalområdet og dets muligheder bruges på nye måder. Det er vigtigt at veksle mellem flere kundskabsformer og at anerkende såvel praktisk og teoretisk viden,” siger Lisbeth Haastrup.

Kontakt Lisbeth Haastrup

Læs mere om uddannelsen på kandidat.au.dk/didaktik-materielkultur

Uddannelsen fejrer sit 10-års jubilæum fredag den 29. april 2016

Uddannelse, Grundskole, Æstetiske fag/æstetik og læring, Læring/kompetence, Videregående uddannelse