DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hvad kan vi lære af den nye generation af minoritetsdanske børn?

Et nyt forskningsprojekt fra DPU, Aarhus Universitet undersøger, hvad der præger den nye generation af minoritetsdanske børn, og hvordan de forholder sig til skolen. Forskerne skal samtidig se på, hvordan børnenes forældre på baggrund af deres egne erfaringer med at gå i skole i Danmark, navigerer i forhold til deres børns skolegang.

27.08.2019 | Mathilde Weirsøe

Muhammed på 10 år er født og opvokset i Danmark. Han har gået i dansk skole. Det har hans forældre også. Alligevel bliver han af mange betragtet som indvandrer. Som en udefrakommende. Som en der ikke rigtigt hører til. Der i høj grad brug for, at vi som samfund bliver klogere på, hvad der kendetegner den nye generation af børn af efterkommere, mener Laura Gilliam, der er antropolog og lektor på DPU, Aarhus Universitet og mangeårig forsker i børn med minoritetsbaggrund. Hun siger:

”Vi kan som samfund ikke blive ved med at se disse børn og deres forældre som indvandrere, når de er født og opvokset i Danmark, og deres indvandringshistorie går tre generationer tilbage. Samtidigt viser de os noget vigtigt om sammenhængen mellem migration, generationer og skolegang.”

Blik for nuancer

I et nyt forskningsprojekt, som hun har fået bevilget 2,4 millioner kr. til af Det Frie Forskningsråd, undersøger hun sammen med ph.d.-studerende Steffen Bering Kristensen, hvordan disse minoritetsbørn forholder sig til skolen, samt hvilken rolle skolen, deres forældre og deres families migranthistorie og vilkår i Danmark spiller for deres tilgang til skolen.

Undersøgelser har vist, at den nye generation af minoritetsbørn, 3. generation, der er ved at vokse op i Danmark, klarer sig lige så dårligt i skolen som 2. generation. Laura Gilliam er imidlertid kritisk over for undersøgelsernes metodegrundlag og konklusioner, og hun vil derfor i sit projekt gå anderledes nuanceret og kvalitativt til værks for at belyse, hvor divers gruppen af børn af efterkommere er.

”Jeg har i min forskning i minoritetsdanske børn set så stor en variation allerede blandt den såkaldte 2. generation, f.eks. i forhold til deres selvforståelser, kulturelle orienteringer og skoleudbytte, at jeg ikke kan forestille mig, at dette ikke også gør sig gældende for den næste generation,” siger hun og fortsætter:  

”Med det her projekt håber vi at skabe blik for de mange forskellige faktorer, der spiller ind på minoritetsdanske børns udbytte af og tilgange til skolen. Samtidig søger vi at undersøge deres oplevelse af identitet og inklusion i det danske samfund,” siger Laura Gilliam.

Fokus på forældre

Noget af det, der muligvis kan forklare diversiteten, er forældrenes egen skolegang og familiens migranthistorie. Dette vil forskerne derfor dykke ned i fra to forskellige perspektiver: Forældrenes og børnenes. Projektet er nemlig delt i to; Den ene del omhandler børnene og deres skolestrategier, og hvilken indflydelse deres familiers migranthistorie og strategier i forhold til uddannelse har. Den del står ph.d.-studerende Steffen Bering Kristensen for.

I den anden del vil Laura Gilliam fokusere på forældrene og undersøge, hvordan de på baggrund af deres migranthistorie og deres egen opvækst og skoleoplevelser i Danmark navigerer i forhold til deres børns skolegang.

”Forældrenes strategier er interessante at dykke ned i, da de bunder i egne oplevelser af den danske skole og af at være minoritetsbarn i Danmark. De har derfor nogle andre forudsætninger for at guide deres børn, end deres egne forældre havde.”

Brug for nye forklaringsmodeller

Samtidigt er denne generation af forældre og deres børn særligt interessante fra et integrations- og uddannelsesperspektiv. Laura Gilliam henviser til, at når minoritetsdanske børn fra første og anden generation har klaret sig dårligere end majoritetsdanske børn, har man ofte forklaret det med sprog- og kulturbarrierer. Men den forklaring holder ikke længere, mener hun.

”Når de nye studier viser, at de første børn fra den nye generation af minoritetsbørn – gennemsnitligt – heller ikke klarer sig godt i skolen, så udfordrer det nogle af de antagelser, vi har, nemlig at det skyldes, at der ikke er blevet talt dansk i hjemmet, at deres forældre ikke kender skolesystemet og den danske kultur osv. For langt de fleste af forældrene er jo født og opvokset i Danmark, taler dansk i hjemmet og kender skolesystemet, for de har selv gået i dansk skole,” siger Laura Gilliam, der mener, at vi skal se langt mere på sociokulturelle og situationelle forhold.

”Vi skal undersøge forhold som: ’Hvor bosatte man sig oprindeligt i Danmark?’ ’I hvilke områder bor man i dag?’ ’Hvilken rolle har skole og uddannelse spillet for familiens livs- og opdragelsesstrategier?’ Hvad oplever børnene i skolen, og hvordan påvirkes deres selvforståelse, selvtillid og skolestrategier af disse erfaringer?”

Migranthistorier og social mobilitet

Det betyder ikke, at etnicitet eller kultur ikke spiller nogen rolle, men det spiller en langt mere kompleks rolle, mener Laura Gilliam.

”Migranthistorierne er interessante at undersøge, fordi folk er ofte flygtet eller migreret for at skabe bedre muligheder for deres børn gennem uddannelse. Vi vil bl.a. se på, hvilke forudsætninger de havde for at virkeligøre dette - hvilke erfaringer og hvilken uddannelseskapital de havde med fra hjemlandet.”

Hun henviser til, at de fleste internationale studier desuden viser, at der faktisk sker stor social mobilitet over få generationer i en del af migrantfamilier, på trods af dårligere forudsætninger og anderledes kulturelle erfaringer. Det samme ser vi i Danmark.

Samtidigt er etnicitet og kultur netop helt centralt, idet selv de børn, hvis familie har boet i Danmark gennem tre generationer, mødes som etnisk og kulturelt anderledes pga. deres udseende og navne.

”Det har en massiv betydning for børnenes identifikation, kulturelle orientering og sociale strategier i forhold til fællesskaber og skoletilgang,” siger Laura Gilliam.

Om projektet

Projektet The New ’Third Generation’ – School Strategies in a Generational Perspective strækker sig over tre år og baserer sig på etnografiske metoder, bl.a. feltarbejde og deltagerobservation i fire klasser med børn i alderen 6-15 år og besøg hos og interviews med 16 familier med immigrantbaggrund i København og på Københavns vestegn.

Kontakt:  Laura Gilliam: mail lagi@edu.au.dk

Grundskole, Integration, etnicitet, kultur