DPU

Hver femte skoleelev får støttende undervisning og trives dårligt

En ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet viser, at ca. hver femte elev har udfordringer i forbindelse med deres skolegang og modtager støttende undervisning. Alligevel har mange elever stadig store vanskeligheder – fagligt og socialt.

22.06.2017 | Mathilde Weirsøe

Elever, der modtager støttende undervisning, trives dårligere i skolen end andre børn. De har bl.a. svært ved at tilpasse sig skolens normer og rammer. De har ofte problemer med selvkontrol, de har svært ved at finde motivationen, og de har svært ved at leve op til de faglige krav, skolen stiller.

Sådan lyder en af konklusionerne i en ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet, som professor Niels Egelund, fra DPU, Aarhus Universitet står bag. Rapporten udkommer som e-bog i regi af Nationalt Center for Skoleforskning (NCS) og er den første i rækken af en ny e-bogserie om skoleforskning.

Niels Egelund hæfter sig ved, at tæt på hver femte elev har behov for støttende undervisning.

”Når lærerne vurderer, at så mange elever har vanskeligheder og brug for ekstra støttende undervisning, så må vi spørge os selv, om vores skole er rummelig nok.”

Fra specialtilbud til støttende undervisning

Baggrunden for undersøgelsen er, at Folketinget i 2012 vedtog den såkaldte ”inklusionslov”. Den indebar blandt andet, at elever med særlige behov højst kunne få støttende undervisning ni timer om ugen. De skulle ikke længere modtage specialundervisning, men kun supplerende undervisning eller anden faglig støtte – og de skulle så vidt muligt blive i klassefællesskabet.

”Supplerende undervisning kan fx være 1-1 undervisning. Eller det kan være en ekstra lærer eller pædagog i klassen. Ca. halvdelen af eleverne med særlige behov får supplerende undervisning, fordi de har indlæringsvanskeligheder, mens den anden halvdel har en diagnose, der vanskeliggør deres skolegang,” fortæller Niels Egelund. 

Ansvaret ligger hos skolelederen

Niels Egelund mener, at det er en positiv udvikling, at ansvaret for de støttende foranstaltninger nu ligger suverænt hos skoleledelsen.

”Tidligere skulle PPR vurdere den enkelte elev. I dag har skolelederen fået maksimal fleksibilitet til selv at administrere ressourcetildeling og tilrettelæggelse af den støttende undervisning til elever med særlige behov. Og det er den rigtige vej at gå.”

For mange elever trives ikke

Han henviser til, at tidligere var det op mod 20% af skolens budget, der gik til specialområdet, og at alt for mange elever blev udskilt fra den almindelige folkeskole til specialskolerne.

”Vi har fået et mere fleksibelt skolesystem. Og det er positivt. Men samtidig hæfter jeg mig ved, at elevgruppen med supplerende undervisning er lidt større end den gruppe, der tidligere fik specialundervisning. Mange af disse elever giver udtryk for, at de ikke trives i skolen. Og det er vi nødt til at tage alvorligt.”

Fakta


Rapportens undersøgelse viser bl.a., at:

  • elevgruppen med supplerende undervisning er lidt større end den gruppe, der tidligere fik specialundervisning som støtte til almenundervisningen.
  • der især ved autismespektrumforstyrrelser (ASF), ADHD og adfærdsproblemer er en meget betydelig overvægt af drenge.
  • elever med støtte trives dårligere og især har meget lavere tilpasning til skolens normer, selvkontrol, motivation og arbejdsindsats samt skolefaglige præstationer end elever uden støtte.
  • forældre til elever med støtte har en svagere uddannelsesmæssig baggrund og i mindre grad end forældre til elever uden støtte føler sig i stand til at hjælpe deres børn.

Rapporten er den første udgivelse i den nye e-bogsserie med forskningsrapporter, som udgives af NCS (Nationalt Center for Skoleforskning) i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.

Hent e-bogen:

Portræt af elever med særlige behov

Kontakt

Niels Egelund
Professor ved DPU, Aarhus Universitet
Tlf: 4029 1669
Mail: egelund@edu.au.dk

Lars Qvortrup
Professor og leder af NCS ved DPU, Aarhus Universitet
Tlf: 2784 4005
Mail: lq@edu.au.dk

Social udsathed/arv, Grundskole, Folkeskole, Inklusion/specialpædagogik