DPU

Indsats i gymnasiet kan mindske frafald på universiteterne

Hvorfor dropper så mange studerende fra studiet, og hvad kan universiteterne gøre ved det? Ny rapport konkluderer, at indsatsen skal starte i gymnasiet, da en stærk faglig baggrund fra ungdomsuddannelse mindsker frafaldet på universiteterne.

03.06.2013 | Mathilde Weirsøe

Rapporten ”Evidence on Dropout Phenomena at Universities”, der er udarbejdet af forskere ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet, peger på en række forhold, der har indflydelse på studerendes valg om at droppe ud af universitetet. Nogle forhold ligger inden for universitetets regi, men for langt de fleste bliver det afgjort allerede i grundskolen og gymnasiet, om de gennemfører en universitetsuddannelse.

Derfor skal den primære indsats ske væsentlig tidligere i uddannelsessystemet, understreger forskerne bag rapporten.

”Vi kan se, at det betaler sig at forberede de studerende godt på studiet, inden det går løs. Hvis de ved, hvad der venter dem af krav og faglige udfordringer, så vælger færre deres studie hovedkulds og fortryder derfor heller ikke valget senere hen,” siger Michael Søgaard Larsen, lektor ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet.    

Undersøgelsen er bestilt af CORECHED, det svejtsiske råd for uddannelsesforskning. Rapporten analyserer al europæisk forskning på området fra 2000-2012. I alt er der tale om 6207 kvalitetstjekkede studier, som er gennemgået og sammenlignet af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. I den endelige rapport er resultaterne baseret på 44 studier.

Universiteterne kan ikke gøre meget

Forskerne forklarer, at der på den ene side er faktorer, som universitetet har en indflydelse på – fx studiets faglige og sociale miljø. Her kan universiteterne arbejde på at forbedre studievejledning, studiefaciliteter og undervisningskvalitet.

”Men det er værd at hæfte sig ved, at undersøgelsen ikke siger noget klart om det faglige og sociale miljøs betydning. Det sociale kan spille en rolle – men der er ikke stærk evidens,” understreger Michael Søgaard Larsen.

Det vil sige, at der kun er få af de i alt 44 studier, der peger i den retning. På den anden side er der de faktorer, der allerede har formet den studerende. Dem kan universitetet ikke rykke ved.

”Det er bl.a. de socioøkonomiske faktorer – social baggrund, herunder forældres uddannelsesniveau. Men også de faglige forudsætninger, som de studerende kommer med fra grundskole og ungdomsuddannelse, har stor betydning for, om de gennemfører deres studie,” forklarer Hanna Bjørnøy Sommersel, der er videnskabelig assistent i Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, og som har været med til at udarbejde undersøgelsen.

To typer frafald

Forskerne opererer med to typer frafald, og de understreger vigtigheden af at skelne skarpt mellem dem. Problemet skal nemlig behandles forskelligt afhængig af hvilken form for frafald, der er tale om, for det er vidt forskellige typer af unge, og deres motiver for frafald er langt fra de samme.

”Der er overordnet to typer frafald på universiteterne – der er det formelle frafald, hvor den studerende falder helt ud af de videregående uddannelsessystem, og så er der transferstuderende, der forholdsvist hurtigt skifter til et nyt studie,” forklarer Michael Søgaard Larsen.

Mest alvorligt er selvfølgelig det formelle frafald, da disse unge ender helt uden en videregående uddannelse. Derfor er der god grund til at interessere sig for, hvad der kendetegner denne gruppe unge.

”Denne type af frafald kan spores i de unges socioøkonomiske baggrund. Jo lavere uddannelse forældrene har, jo højere risiko er der for, at de dropper helt ud af universitetet. Og så ser vi også, at der er flere mænd i den gruppe,” siger Michael Søgaard Larsen. 

Ser vi på den anden type frafald, transferfrafald, har forældrenes uddannelse faktisk den modsatte effekt – transferstuderende kommer i overvejende grad fra veluddannede hjem.

”Det viser sig, at mange transferstuderende har forældre, der selv har gået på universitetet eller taget en videregående uddannelse. For denne gruppe af unge er det faglige mål og motivation, der spiller den største rolle for deres studieskift. Er motivationen dalende, eller kan de pludselig ikke se sig selv i det karrierespor, uddannelsen fører til, så skifter de hellere til et andet studie,” forklarer Hanna Bjørnøy Sommersel.

Fakta om undersøgelsen

Rapporten ”Evidence on Dropout Phenomena at Universities” er evidensbaseret og samler al europæisk forskning på området fra 2000-2012. Rapportens resultater er baseret på 44 kvalitetstjekkede studier, som er gennemgået og sammenlignet af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet, der står bag rapporten.

Læs mere

Hent den fulde rapport og en sammenfatning på:

Læs uddybende artikel i magasinet Asterisk 66, juni 2013

Kontakt

Hanna Bjørnøy Sommersel, videnskabelig assistent ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), ved Aarhus Universitet.
E-mail: habsjo@dpu.dk
Mobil: 2642 9457

Pædagogik, læring og filosofi, Arts, Forskning, Livslang Læring, Grundskole, 75:Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Ungdomsuddannelse, Videregående uddannelse, Social udsathed/arv