DPU

Kvalitet i fritidspædagogikken

Børn er glade for at være i fritidsinstitution. Spørger man børnene, så er det meget bedre end at være i skole. Noget af det bedste er, at det her handler om, hvad børnene har lyst til selv at lave, og at de har friheden til selv at vælge. Men børnenes tid er kommet under pres på grund af de lange skoledage. Hvordan kan man sikre høj kvalitet i fritidspædagogikken under de betingelser? Det undersøges i nyt forskningsprojekt fra DPU, der peger på legens centrale betydning.

24.09.2018 | Knud Holt Nielsen

”Fritidshjem er netop børnenes frie tid, hvor de selv skal kunne vælge deres aktiviteter, men samtidig er det små børn, der har behov for hjælp fra de voksne i den daglige overgang fra skolen”, siger lektor Grethe Kragh-Müller, der har gennemført undersøgelsen sammen med professor Charlotte Ringsmose.

”Nærvær og kendskab til børnene er en vigtig dimension af pædagogisk kvalitet for de små skolebørn. Hvis børnene f.eks. har haft en dårlig dag i skolen, så har de brug for at tale med pædagogerne om det og måske få hjælp til konfliktløsning. De voksne vil gerne hjælpe børnene med det, og samtidig være med til at understøtte børnenes egne aktiviteter og give rum til fordybelse i fritidsinstitutionen. Men udfordringen er, at der nu er så kort tid til rådighed for det hele, når børnene først kommer kl. 14 og måske bliver hentet allerede kl. 15”, siger Grethe Kragh-Müller

Det er børnenes oplevelser af fritidsinstitutioner, der har stået i centrum for forskningsprojektet, som nu er mundet ud i ”KIDS Fritid – Kvalitetsudvikling i fritidsinstitutioner” med en lang række anbefalinger til, hvordan man kan sikre kvalitet i fritidspædagogikken.

Tilfredse børn

Forskerne har gennemført en lang række observationsstudier, og i syv forskellige institutioner har børnene tegnet, hvad der var bedst og værst ved fritidsinstitutionerne, ligesom de er blevet interviewet både enkeltvis og i grupper.

”Fritidsinstitutionerne har faktisk tilfredse kunder, så at sige. Børnene kan lide at være der. Det, børnene synes er bedre end skolen, er, at de har frihed til at vælge mellem forskellige aktiviteter. Det betyder meget for børnene, at de kan lave noget, de selv synes er sjovt, og at de f.eks. ikke bliver tvunget til at være ude eller inde på bestemte tidspunkter” siger Grethe Kragh-Müller og fortsætter:

”Børnene elsker også, når det er hyggeligt. Når man f.eks. laver mad på bål, også om vinteren. Flere fortæller, at de synes, det kan være rart ikke at gå for tidligt hjem, for når man er en af de sidste, så bliver man kræset lidt mere om. Man får måske kage eller kan sidde og spille spil med de voksne. Og så elsker børnene det uventede, hvor man gør det, man ellers ikke gør. Hvor man f.eks. pludselig ser en film og spiser popcorn.”

Og så synes børnene faktisk, at de voksne i institutionerne er søde, lyder det fra deltagerne i undersøgelsen.

”En sød voksen definerer de som en, der gerne vil høre på dem. En der ikke skælder ud, men hjælper børnene, hvis der er noget de ikke kan finde ud af eller bliver uvenner med hinanden. Børn i fritidsinstitutioner taler mindre om besvær med voksne, som skælder ud, end børnehavebørn gør”, siger Grethe Kragh-Müller.

Børn vil gerne lege

Det er vigtigt at have en god organisation, som samtidig ikke bliver så rigid og ufleksibel, at børnene ikke har lyst til at være der, for det er deres fritid. Derfor sker det også, at institutioner beder forældrene om at hente en smule senere, fordi man har sat gang i nogle aktiviteter med udgangspunkt i børnenes ønsker.

Hvor daginstitutionerne er præget af faste strukturer, så er rammerne væsentligt mere åbne i fritidsinstitutionerne. Der er både aktiviteterne i f.eks. værksteder understøttet af voksne og de ting, som børnene selv sætter i værk.

”Pædagogerne på fritidsinstitutionerne har mange spændende refleksioner omkring, hvordan børnene både skal have ret til de selvstyrende aktiviteter, men at det samtidig er vigtigt at hjælpe med at skabe gode sociale relationer og fællesskaber”, siger Grethe Kragh-Müller.

Modsat dèt, man kan få indtryk af i medierne, så fortæller børnene, at de faktisk hellere vil lege end spille computer, men her er problemet, hvilke ting og legeredskaber, der stilles til rådighed for børnene.

”Det er afgørende, at børnene har mulighed for at komme til at lege mange forskellige lege. Men det fysiske og æstetiske miljø lader meget tilbage at ønske. Hvis vi ser, at legen falder væk fra børn, så skal vi sikre, at der er ordentlige legeredskaber. Både indenfor og udenfor. Det bør være et centralt fokusområde, for lige nu er der ikke generelt set en høj standard”, siger Grethe Kragh-Müller.

Hun peger på, at hvis legetøjet er møgbeskidt, hoveder faldet af dukkerne, og udearealerne er triste og nedslidte, så indbyder det ikke til leg.

”De voksne skal samtidig kunne hjælpe børnene med konfliktløsning i legen på nogle måder, børnene kan bruge til noget. Og så er der de børn, som af forskellige årsager har svært ved at komme ind i legen, og som skal støttes og hjælpes til at udvikle legefærdigheder”, siger Grethe Kragh-Müller og fortsætter:

”Leg kræver til faktisk meget mere af pædagogen end struktureret aktivitet gør. Leg skal være selvinitieret og lystbetonet, men børnene vil gerne have input til legen. Nogle af de børn, vi talte med, fortalte eksempelvis om den pædagog, som var rigtig god til at fortælle historier, og hvordan de så begyndte at lege de historier. Det handler altså også om at introducere dem til nye lege. Beskytte legen, hjælpe dem med at skaffe materialer til den og være opmærksom på, hvad de er optaget af.”

Fem anbefalinger til god legekvalitet i fritidsinstitutioner

Gode muligheder for selvvalgte lege og aktiviteter er afgørende for udvikling af individuel trivsel og for at skabe sociale fællesskaber blandt børn. Men den gode leg kommer ikke af sig selv, og pædagogerne spiller også en rolle i at skabe gode legemuligheder, så børn ikke holder op med at lege for tidligt. Forskerne kommer på baggrund af undersøgelsen med en lang række anbefalinger, der kan fremme legekvaliteten i fritidsinstitutionerne.

  • Der skal være adgang til forskellige legeformer i institutionerne: Rolleleg, regelleg, fysisk udfordrende kropslig leg og forskellige samlelege, hvor børnene eksperimenterer og udfordrer sig selv og omgivelserne.
  • Gamle traditionsbundne lege kan være værdifulde at sætte i gang med børnene. Det er en god ide, hvis pædagogerne introducerer dem til børnene, for gennem disse regellege lærer børn om regler.
  • Pædagogerne skal lytte til og forstå barnets udtryk i overensstemmelse med barnets egen oplevelse. De skal involvere sig, når der er brug for det på baggrund af indsigt i legegruppernes behov og det enkelte barns udfordringer for deltagelse.
  • De voksne skal i de pædagogiske aktiviteter gå foran, når det gælder om at eksperimentere og udfordre børnenes brug af materialer og rum i legen.
  • Rum og materialer i institutionerne skal understøtte legen og inspirere til, at børnene selv organiserer leg og aktivitet. Det giver børnene mulighed for at udvikle deres egen børnekultur, det vil sige kulturelle udtryk skabt af børnene selv i deres egne fællesskaber.

Yderligere information

KIDS Fritid – Kvalitetsudvikling i Fritidsinstitutioner er udarbejdet af lektor Grethe Kragh-Müller og professor Charlotte Ringsmose i samarbejde med Københavns Kommune.

Grundskole, Leg, Pædagoguddannelse/profession, Skolereform, Arts