DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Livet i ghettoen er hårdt, men helt almindeligt

Familier i ghettoen lever et liv på kanten, men de ser ikke sig selv som udsatte. Pædagoger spiller en nøglerolle som rådgivere for de udsatte familier, og det giver en række socialpædagogiske udfordringer. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet.

19.12.2012 | Mathilde Weirsøe

Livet i ghettoen er hårdt, men beboerne i de udsatte boligområder normaliserer ghettolivet. Det viser et nyt forskningsprojekt om udsatte børn og deres familier i udsatte boligområder, der har den mere folkelige betegnelse ’ghettoer’. Bag projektet står Kirsten Elisa Petersen, der er adjunkt ved Aarhus Universitet.

”De familier, som pædagogerne og det omgivende samfund betegner som udsatte, ser ikke sig selv som udsatte. Der kan være problemer og vanskeligheder, men begrebet udsathed optræder slet ikke i forældrenes forståelser af dem selv og deres børn. Det kan være en flugt, men det kan også være et udtryk for, at livet bare er hårdt i de her boligområder,” fortæller Kirsten Elisa Petersen.

Og det paradoks – at det for udefrakommende synes indlysende, at familierne er udsatte og lever på kanten, mens familierne selv opfatter deres liv som almindeligt – blev forskerens tilgang til de børn og forældre, hun talte med. Hun gik åbent til dem som mennesker på godt og ondt; hørte deres historier og baggrunde, alt imens hun fulgte livet og det pædagogiske arbejde i de daginstitutioner, projektet byggede på.

Hårdt socialpædagogisk arbejde

Undersøgelsen viser, at det pædagogiske arbejde i ghettoområderne stiller store krav til de pædagoger, der arbejder der.

”Pædagogerne er engagerede og fokuserede på at give børnene det, mange af dem ikke får derhjemme – nemlig omsorg. Det tager uundgåeligt fokus fra de mere læringsorienterede pædagogiske aktiviteter. Til gengæld udfører de en væsentlig socialpædagogisk arbejdsopgave,” understreger Kirsten Elisa Petersen.

Det socialpædagogiske arbejde består bl.a. i at lede og udvikle familieprojekter, der retter sig mod udsatte familier og deres problemer.

”Pædagogerne lægger meget engagement i familieprojekterne. Men for nogle følger også psykiske påvirkninger, idet de har svært ved at lægge arbejdet fra sig, når de kommer hjem. De fortæller om den afmagtsfølelse, der følger med, når de ikke kan hjælpe en familie, ligesom de skal være mentalt indstillet på at møde vredesudbrud hos forældre, der er pressede,” siger Kirsten Elisa Petersen.

’Vi er røde, vi er hvide’

Selvom det fører mange udfordringer med sig, at 80 procent af børnene kommer med anden baggrund end dansk og har vidt forskellige kulturer og traditioner med i bagagen, så er der også glade øjeblikke, hvor mangfoldigheden forenes, og de bare er børn sammen et sted i Danmark. Kirsten Elisa Petersen fortæller om en dag, hvor alle børnene så landskamp – Danmark mod Italien:
"De heppede på Danmark, og hujede og sang ’Vi er røde, vi er hvide’. Og da jeg så kiggede ind på stuen, sad der 20 børn med dannebrog tegnet på kinderne og sang med. Men langt de fleste børn havde vel at mærke helt andre baggrunde end dansk. Jeg spurgte en af drengene, hvem han holdt med – Danmark eller Italien? Han kiggede på mig, som om jeg var idiot og svarede: 'Danmark selvfølgelig’.


Fakta om projektet ’Børneliv i ghettoer’

Hvordan forløber hverdagen i ghettoområder, og hvordan arbejder pædagogerne med børnene og forældrene til dagligt? Adjunkt Kirsten Elisa Petersen har sammen med lektor Niels Rosendal Jensen fra Aarhus Universitet stået i spidsen for projektet ’Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn, der vokser op i ghettolignende boligområder´. Formålet med projektet var at blive klogere på, hvilke særlige udfordringer pædagogerne står over for i ghettoområder.

Projektet udgør fundamentet for et større projekt om børneliv i ghettoer. Det næste projekt sætter fokus på pædagogernes udvikling af deres arbejde, når de arbejder med udsatte familier i daginstitutioner i ghettolignende boligområder, mens det tredje og sidste projekt specifikt har fokus på børn og unge, som lever deres hverdagsliv i ghettoerne.

Kontakt

Kirsten Elisa Petersen, adjunkt, ph.d. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Hun forsker bl.a. i børns udsathed og pædagogisk arbejde i udsatte boligområder. Hun er oprindeligt uddannet pædagog og psykolog og har selv arbejdet i daginstitution.
Tlf.: 87 15 18 39; e-mail: kepe@dpu.dk

Førskole, Arts, Pædagogik, læring og filosofi, Socialpædagogik, Familie, opdragelse, hverdagsliv, Ghetto, bande, marginalisering, radikalisering, Social udsathed/arv