DPU

Mange unge viser tegn på mistrivsel

Størstedelen af danske unge mener, at de har et godt ungdomsliv, og at deres selvtillid er høj. Unges positive vurdering af egen trivsel står imidlertid i kontrast til deres adfærd, viser en ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning: Selv om unge giver udtryk for, at de trives, kan de sagtens have en adfærd, der rummer tegn på mistrivsel. De kan fx ofte føle sig stressede, være ensomme, have selvmordstanker, cutte sig og være utilfredse med deres krop.

10.01.2011 | cahe

Det er hovedkonklusionen på en ny omfattende undersøgelse om trivsel og mistrivsel blandt 15-24-årige unge i Danmark. Undersøgelsen er udført af Center for Ungdomsforskning ved DPU, Aarhus Universitet støttet af Egmont Fonden og offentliggøres nu i rapporten 'Når det er svært at være ung i DK - unges trivsel og mistrivsel i tal'.

Resultatet overrasker forskerne bag undersøgelsen.

"Den gode nyhed er, at unge har en større evne til at mestre mistrivselsadfærd, end vi normalt forestiller os. Det giver hovedparten af unge udtryk for, at de kan og faktisk gør. Den dårlige nyhed er, at vi ikke kan tage for givet, at selv tilsyneladende velfungerende unge trives eller har adfærd, der ikke rummer mistrivsel," siger forskningsprogramleder Jens Christian Nielsen fra Center for Ungdomsforskning.

Det har ikke afgørende betydning for trivslen, hvilken uddannelse eller beskæftigelse de unge er i gang med. Til gengæld forværres de unges egen opfattelse af trivsel markant ved ledighed.

Unge, der udviser en mistrivselsadfærd, har større sandsynlighed for at have andre tegn på mistrivsel. Undersøgelsen peger på, at forskellige former for mistrivselsadfærd har en tilbøjelighed til at være indbyrdes forbundne i to klumper: Hvis man er utilfreds med sin krop, er der større sandsynlighed for, at man har selvmordsadfærd, da de to adfærdsformer har en tendens til at være forbundne.

  • Den første klump består af selv- og kropsrettede adfærdsformer, bl.a. det at være utilfreds med kroppen, at have prøvet at sulte sig, at have prøvet at cutte sig, at have selvmordsadfærd, at have en negativ helbredsvurdering, at have seksuel risikoadfærd, at føle sig ensom og ofte være blevet mobbet.
  • Den anden klump består især af socialt rettede adfærdsformer, bl.a. det at have en forhøjet kriminalitetsadfærd og rusmiddelbrug, at mobbe andre og presse andre til sex.

Der er en overrepræsentation af unge kvinder i den første klump og en overrepræsentation af unge mænd i den anden klump.

Undersøgelsen påviser en lang række sammenhænge og mønstre i unges trivsel og mistrivsel, som det vigtigt at have for øje, hvis man beskæftiger sig med unge.

Fakta om undersøgelsen

I rapporten 'Når det er svært at være ung i DK - unges trivsel og mistrivsel i tal' offentliggør Center for Ungdomsforskning resultaterne af en stor videnskabelig spørgeskemaundersøgelse om trivsel og mistrivsel blandt 15-24-årige unge i Danmark. Rapporten indgår i det treårige forskningsprojekt Når det er svært at være ung i DK, som Center for Ungdomsforskning udfører med støtte fra Egmont Fonden.

Rapporten bygger på telefoninterviews med 3.481 unge, der udgør et repræsentativt udsnit af alle 15-24-årige unge i Danmark.

Rapporten er udgivet af Center for Ungdomsforskning på DPU, Aarhus Universitet og kan læses i sin helhed og downloades gratis på:

På disse hjemmesider kan desuden downloades et notat, der sammenfatter undersøgelsens resultater.

 

Yderligere oplysninger


Forskningsprogramleder, lektor Jens Christian Nielsen

T: 88 88 99 73
E: jcn@dpu.dk

Forsker, lektor Niels Ulrik Sørensen

T: 88 88 96 40
E: nus@dpu.dk

41:Intranet, 42:Forside, 71:Institut for Pædagogik, Mobning/trivsel, Ungdomskultur