DPU

Når evidens rykker ind på grøn stue

Evidensbaserede metoder indtager med høj hast danske vuggestuer og børnehaver. Tromler eller kvalificerer evidens pædagogikken? Bliver manualen vigtigere end pædagogers mavefornemmelse? Sammen med to forskere zoomer Asterisk ind på evidensbegrebets indtog på grøn stue.

01.03.2014 | Signe Tonsberg

Kogebøger, manualer, værktøjskasser, redskaber og knapper, man kan skrue på. De evidensbaserede metoder, der i hastigt stigende grad foldes ud i vuggestuer, børnehaver og SFO’er, har mange kælenavne. Officielt bærer de navne som PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil), De Utrolige År, LP-modellen, ECERS (Early Childhood Environment Rating Scale), Marte Meo med mange flere. Fælles for de evidensbaserede metoder er, at man mener at have bevis for, at de har en speciel effekt på børnenes adfærd og udvikling. Så hvis pædagogerne følger bestemte instruktioner, processer og manualer til metoden, kan man også forvente at opnå den beskrevne effekt hos børnene.

Asterisk 69, Evidens, Førskole, Dagtilbud, Evidens, Pædagoguddannelse/profession