DPU

Nyt Asterisk: Pædagogik som våben

I det nye Asterisk ser vi på radikalisering fra en pædagogisk vinkel. Er tillid, anerkendelse og fællesskab måske de stærkeste våben i bekæmpelsen af den vrede og afmagt i samfundet, der kan føre til ekstreme handlinger?

13.12.2016 | Maj Juni

”Når man kalder det antiradikalisering, siger man indirekte til de mennesker, som de gode initiativer er rettet imod: ”Ved I hvad, I er potentielle terrorister, men nu laver vi nogle tiltag, så I kan blive glade for at bo her.” Men man kan næsten høre dem sige: ”Fuck jer, det gider vi da ikke, I skal ikke komme og sige vi er terrorister.” I virkeligheden bør vi glemme al den snak om radikalisering og i stedet tale mere om, hvordan folk her i landet kan få samme muligheder for at udnytte de fælles samfundsgoder.”

Sådan siger Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, i artiklen ’Ville du gøre som Omar?’.  Spørgsmålet er, om terrortruslen gør os blinde for den sociale og politiske afmagt i samfundet, så vi glemmer af den radikale tanke også kan være gavnlig for et demokrati? Lektor i pædagogisk filosofi ved DPU, Aarhus Universitet, Asger Sørensen mener, at det både didaktisk og pædagogisk vil give mening at undervise i terror og radikalisering i skolen.

”Vi er alle, også dem der kunne være potentielle terrorister, udstyret med en vis form for retfærdighedssans. Med udgangspunkt i den retfærdighedssans kan man sagtens undervise i terrorsagerne og se på, hvad årsager, motiver og begrundelser kan være. Og når eleverne begynder at kende til det, terroristerne reagerer på, kan man spørge dem: Kunne I forestille jer at gøre det samme som Osama Bin Laden eller Omar?” siger Asger Sørensen.

Den hvide middelklasseskole skaber modkultur

Selv om det handler om velkendte problemer med social marginalisering, er det ofte elevernes kultur og etnicitet, der bliver fokuseret på, når der opstår problemer i skolen. Det fortæller DPU-forskerne Laura Gillliam og Laila Colding Lagermann om i artiklen ’Når modkultur får grobund i skolen’.

”I praksis er skolen præget af nogle hvide middelklasseidealer om, hvad der er det ’rigtige’ danske liv, hvad der er de ’rigtige’ familienormer, og hvordan man er elev på ’den rigtige måde’. Mange af de sammenstød, vi kan iagttage i skolerne, minder om ting, vi tidligere kunne finde blandt hvide arbejderklassebørn, men der er en ekstra dimension, som handler om at have sort hår og brun hud i en dansk skolekontekst,” siger Laila Colding Lagermann.

”I mine studier tegner der sig et billede af, at i skoler eller i enkelte klasser, hvor relationen med lærerne er dårlig, og eleverne oplever sig uden for det danske skolefællesskab, der vil de have behov for at søge alternativ styrke i et alternativt fællesskab. Det vil alle børn. Det kan mange etniske minoritetsbørn så finde i religion, det at være indvandrer eller i bare at være i opposition til skolen. I klasser derimod, hvor de har en god relation til lærerne, og de føler sig respekterede, der trækker eleverne ikke på samme måde islam eller modkulturen ind i skolen, men forsøger i stedet at bibeholde en god relation med lærerne,” siger lektor Laura Gilliam.

Kriminelle kompetencer og stigmatisering

Hvad er der på spil, når nogle mennesker søger fra ét ekstremt miljø til et andet eller bevæger sig på kryds og tværs af ekstreme grupperinger og bande- og rockermiljøet? Det har forskere fra DPU, Aarhus Universitet, undersøgt i et projekt. En af de overordnede konklusioner lyder, at man oftere ser efter meget kraftigere bevægelser, end der egentlig er tale om.

”Når folk først kommer ind i miljøer, hvor der er noget, der begynder at rykke ved deres dagsorden for, hvad der er ret og rimeligt og kriminelt, så går der en bevægelse i gang. Der er nogle spilleregler, som du tilegner dig. Det er ikke ensbetydende med, at du bliver kriminel eller radikaliseret, og det er vigtigt at have nuancerne med, så man ikke stigmatiserer nogle andre,” fortæller Tina Wilchen Christensen, der postdoc på DPU, Aarhus Universitet, i artiklen ’Det er ikke relevant at være kriminel og søge job i en blomsterbutik’.

Netop risikoen for stigmatisering er en af de ting, man skal have i baghovedet, når man arbejder med forebyggelse af radikalisering, lyder det også fra professor MSO Line Lerche Mørck fra DPU, Aarhus Universitet. Hun har mange års forskning i bandeinvolvering og radikalisering bag sig og anbefaler et tæt samarbejde mellem praksisfeltet og forskningen for at forebygge det, hun betegner ’udenforskab’ – forstået som vrede, afmagt, distance og opposition til det etablerede system og autoriteter.

”Der kan være en stor mistillid mellem nogle miljøer og det etablerede. En måde at arbejde med det på pædagogisk er det, jeg i min forskning har kaldt grænsefællesskaber: at man skaber nogle lokale inkluderende partnerskaber, hvor ansatte fra det etablerede fra mange forskellige positioner går i dialog med nogle af dem, der deltager på kanten,” fortæller Line Lerche Mørck i et interview.

Pokémons og robotter under lup

Vi ser også nærmere på spillet Pokémon Go og fænomenet ’augmentet reality’, der tilfører et ekstra grafisk lag på virkeligheden set fra mobiletelefonens kamera. Spilforsker Andreas Liebroth fra DPU, Aarhus Universitet, giver sit bud på, hvorfor de små farverige væsener er blevet så stort et mobilt hit.

I artikelserien ’Spot på ny forskning’ handler det denne gang om en ny undersøgelse af, hvordan robotter bliver brugt i folkeskolen. Den viser blandt andet, at der investeres i robotteknologi, men ikke nok i de fagprofessionelles møde med robotterne.

”Robotterne er hårdt arbejde og kræver en masse tid, som skolerne ikke har medregnet,” siger professor Cathrine Hasse fra DPU, Aarhus Universitet.

Endelig fortæller adjunkt Bjørn Hamre i kommentaren om risikoen for at pædagogiske handlemuligheder stivner i diagnoser efter den nye udredningsgaranti er trådt i kraft.

Læs hele magasinet

Socialpædagogik, Ghetto, bande, marginalisering, radikalisering, Asterisk