DPU

Nyt lys på skolens seksualundervisning

Seksualundervisning er et af de vigtigste dannelsesfag i skolen, men vi ved i realiteten meget lidt om, hvordan lærerne griber opgaven an. Ny undersøgelse fra ph.d.-stipendiat Line Anne Roien blandt 11.000 lærere og pædagoger kortlægger for første gang de udfordringer, som skolerne står overfor i undervisningen.

04.09.2017 | Knud Holt Nielsen

Tirsdag den 5. september modtager knap 11.000 lærere og pædagoger et spørgeskema om, hvordan de griber seksualundervisningen an og hvilke erfaringer de har med den. Selvom seksualundervisning blev obligatorisk i skolen helt tilbage i 1970, så er det først nu, at der laves en samlet undersøgelse af seksualundervisningens pædagogik og didaktik i Danmark.

”Udfordringerne er absolut ikke blevet mindre, siden undervisningen kom ind i skolen for over 40 år siden. En undersøgelse fra Børnerådet fra 2014 viste f.eks., at hver sjette 13-årige var utilfreds med deres krop,” siger Line Anne Roien. Hun er ph.d.-stipendiat og står bag den ny undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet om seksualundervisning i skolen.

”Der er stadig flere børn og unge, som pjækker fra idræt for at undgå nøgenheden i fællesbadet, eller de vælger at klæde om på toilettet. Samtidig har internettet betydet, at børn har lettere adgang til pornografi end nogensinde, og vi oplever nye fænomener som digital deling af nøgenbilleder af kammerater,” siger Line Anne Roien.

Behovet for sundheds- og seksualundervisning er altså større end nogensinde, understreger Line Anne Roien, der peger på, at børn og unge samtidig vokser op i en tid, hvor køn og seksualitet opleves og udøves mere flydende og mangfoldigt end tidligere. Det skaber alt sammen nogle vilkår omkring børn og unges liv, som kan opleves som både konfliktfyldte og udfordrende.

Dialog mellem jævnaldrende
Rigtig mange børn og unge taler ikke med deres forældre om krop og seksualitet. Men selv hvis de gør, er det særlige ved skolens seksualundervisning, at den finder sted mellem jævnaldrende med læreren som facilitator.

”Det handler om at skabe dialog mellem børn og unge om emner, der er vigtige i deres liv. De unge undersøger vigtige spørgsmål og lytter til hinandens tanker om disse. Mange børn og unge har alle mulige forestillinger om, hvordan kammeraterne ser på verden og sig selv, og opfatter sig selv som forkerte i forhold til det. Her spiller undervisningen en afgørende rolle for at være med til at fjerne tabuer og misforståelser,” siger Line Anne Roien.

Seksualundervisningen er under pres
Men der er kommet nye udfordringer i forhold til at løfte seksualundervisningen i skolen, påpeger Line Anne Roien. Seksualundervisningen er et de såkaldt timeløse emner i folkeskolen. Det betyder, at undervisningen skal integreres i de andre fag, men det eksisterer ikke som linjefag, og det er fortsat ikke noget, de kommende lærere for alvor bliver uddannet i på læreruddannelserne.

”Lærerne skal løfte en meget svær opgave, som de kun sjældent er blevet rustet til fra deres uddannelse. Det betyder, at lærerne, når det kommer til sundheds- og seksualundervisning, så at sige ofte er nødt til at bygge skibet mens det sejler. Vi ved, at der ikke desto mindre er rigtig mange lærere, som griber opgaven dygtigt og professionelt an. Men hvordan gør de i praksis, og hvordan oplever de seksualundervisningens muligheder og udfordringer? Det er vi som samfund nødt til at vide mere om, hvis vi skal styrke indsatsen i skolen”, siger Line Anne Roien.

Hun peger på, at seksualundervisningen i skolen samtidig er kommet under pres som følge af skolereformen.

”Reformen har betydet et mere snævert fokus i skolen på målbare kompetencer indenfor læsning, matematik, naturfag osv. Seksualundervisning er derimod et kritisk dannelsesfag, der sigter mod udvikling af elevernes kritiske sans, deres trivsel, selvforståelse og sociale engagement. Det er dimensioner, som ikke har samme politiske bevågenhed som tidligere,” siger Line Anne Roien.

Lærere står alene med opgaven
Line Anne Roien har allerede gennemført en række forundersøgelser blandt lærere og pædagoger på udvalgte skoler. Hun peger på, at et gennemgående problem er, at lærere oplever at stå meget alene med opgaven.

”Mine undersøgelser viser, at lærerne sjældent taler med deres kolleger om seksualundervisningen, og ofte føler at de står ret alene. Det er svært for lærerne at prioritere tid til de obligatoriske timeløse emner, som seksualundervisningen er en del af. Lærerne oplever, at der er et pres på deres tid i hverdagen og efter reformen er det blevet endnu sværere for dem at finde tid seksualundervisningen,” siger Line Anne Roien.

Hun peger på, at seksualundervisningen kræver stor forberedelse og indebærer ikke alene et samarbejde mellem forskellige faglærere, men også mellem lærere, pædagoger og sundhedsplejersker. Det er også hensigten, at der skal være aktiviteter uden for skolen eller bidrag fra besøgende udefra.

”Der er brug for udvikling af en egentlig didaktik for  seksualundervisningen i skolen og en styrkelse af området. Men forudsætningen for det er, at vi får skabt større viden om, i hvilken omfang lærere og pædagoger føler sig klædt på til at løfte opgaven. Hvordan oplever de at seksualundervisningen prioriteres på skolen af kolleger og ledelse? Hvilke udfordringer oplever de, hvordan planlægger de undervisningen og hvilke metoder benytter de?” slutter Line Anne Roien.

Yderligere information
Undersøgelsen gennemføres ved DPU, Aarhus Universitet. For yderligere information kontakt Line Anne Roien på tlf. 93 50 83 82, mail: lianr@edu.au.dk

Læs mere om undersøgelsen på forskningsprojektets hjemmeside

Grundskole, Folkeskole, Køn, Læreruddannelse/profession, Undervisning, Skolereform, Sundhed/miljø