DPU

Pædagogers faglighed kan udvikle skolen

Med skolereformen kom pædagogerne for alvor ind i skolen. Men hvis børns trivsel og udvikling skal styrkes, så er det afgørende i endnu højere grad at få inddraget pædagogernes faglighed og skabt et tæt samarbejde med lærerne i skolen. Professor emeritus Stig Broström, DPU, Aarhus Universitet er aktuel med en ny bog om didaktik for skolepædagoger.

14.08.2017 | Knud Holt Nielsen

”Pædagogerne har tilføjet en ny faglighed i skolen, og reformen har betydet et øget samarbejde med lærerne. De kommer med deres særlige uddannelsesbaggrund og traditioner inden for socialpædagogik og fritidspædagogik. Det kan bidrage til at styrke arbejdet med børnenes sociale liv og lette overgangen mellem daginstitutioner og skoler,” Siger Stig Broström.

Han har netop udgivet ”Didaktik for skolepædagoger”, der sætter fokus på skolepædagogers pædagogiske praksis og deres samarbejde med lærerne. Stig Broström peger på, at pædagogerne anlægger et helhedssyn på børnene.

”Pædagogernes faglighed er i høj grad at arbejde med børns relationer. De har både fokus på, hvordan det enkelte barn indgår i klassen og på børnegruppen på kryds og tværs. De kan spille en central rolle i at arbejde med, at alle børn indgår i kammeratskabsrelationer og at ingen mobbes,” siger Stig Broström.

Et eksempel er, hvordan lærerne i dag f.eks. er nødt til at bruge meget kostbar undervisningstid med konfliktløsning. Her kan pædagogerne med deres særlige faglighed hjælpe børnene igennem konflikter og bidrage til en bedre atmosfære i klassen.

”Børn, der er ulykkelige eller føler sig uretfærdigt behandlet, er ikke parate til at indgå i undervisningsforløb. Med pædagoger i undervisningen er der gode muligheder for at hjælpe dem til at forstå, hvad der skete, og hvorfor det skete, så de kan komme over konflikten. Det gavner både børnenes trivsel og deres mulighed for at indgå i lærerige forløb,” siger Stig Broström.

Pædagogen som dannelsesarbejder

Samtidig kan pædagogerne imidlertid også bidrage med udvikling af skolens dannelsesarbejde. Hvor skolen traditionelt har været meget voksenstyret og -struktureret, så har fritidspædagogikken i højere grad været formet ud fra et børne- og ungdomsperspektiv med fokus på deres egne interesser.

”Pædagogen er ikke i samme grad som læreren bundet af snævre læringsmål. Det giver mulighed for at være med til at udvikle alternative undervisningsformer og anderledes læreprocesser. Det kan være i naturen med fokus på bevægelse eller praktisk og musisk virksomhed. Æstetiske læreprocesser, som overskrider fag-fagligheden og sigter mod livsduelighed,” siger Stig Broström.

Udfordringen er imidlertid at få udviklet et bedre og tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger, og det halter desværre fortsat flere steder. Det er en ledelsesudfordring at få skabt et tættere samarbejde på tværs af faggrupperne i skolen. Stig Broström peger på, at pædagoger i skolen kan opleve ikke at få mulighed for at bruge deres grundfaglighed og særlige kompetencer.

”I stedet for at inddrage pædagogernes faglighed, hvor de for alvor kan bidrage til at skabe en børnevenlig skole, så tildeles de alt for ofte rollen som brandslukkere i forbindelse med manglende vikardækning eller får ansvaret for lektiecafeer, de ikke er uddannet til og ikke føler sig rustet til. Der er brug for at udvikle en særlig didaktik for skolepædagogers arbejde og skabe øget bevidsthed om det blandt skolens øvrige aktører,” slutter Stig Broström.

Om bogen

Didaktik for skolepædagoger er netop udgivet af Hans Reitzels Forlag.

Folkeskole, Grundskole, Skolereform, Pædagoguddannelse/profession