DPU

PISA 2015: Stor fremgang for danske elever i matematik

For første gang ligger danske elever over OECD-gennemsnittet inden for alle de faglige områder, som PISA tester eleverne i: læsning, naturfag og matematik. Især i matematik har de danske 15-årige klaret sig markant bedre end sidst. Men uro i klassen er stadig et problem, der trækker præstationerne ned.

06.12.2016 | Carsten Henriksen

72 lande og regioner har deltaget i den nyeste PISA-undersøgelse, der netop er blevet offentliggjort. 8 lande scorer højere end de danske elever i matematik, 12 lande højere i læsning, og 17 lande højere i naturfag. De danske elever ligger for første gang over OECD-gennemsnittet på alle tre PISA-områder. Der er desuden dansk fremgang på alle tre områder sammenlignet med den seneste PISA i 2012. Mens fremgangen er beskeden (og ikke signifikant) i læsning og naturfag, er der i matematik tale om et markant (og signifikant) fremskridt. 

DPU, Aarhus Universitet er med i det danske PISA-konsortium, der varetager Danmarks deltagelse i PISA-undersøgelsen og fokuserer på de dimensioner af fagene, eleverne testes i, og på den faglige kvalitetssikring af testen.

”For DPU, Aarhus Universitet er PISA-undersøgelserne sammen med de øvrige internationale sammenlignende undersøgelser af skoleelevers færdigheder et bidrag til billedet af, hvordan arbejdet med at forbedre den danske skole går. Og denne gange er der grund til at glæde sig over, at vi holder niveauet fra sidste PISA-undersøgelse, og særligt fremgangen i matematik er værd at bemærke.”, siger Claus Holm, institutleder på DPU, Aarhus Universitet.

Bedst i Norden til matematik

I matematik opnår de danske elever i 2015 en gennemsnitlig score på 511 point. Ikke blot er det markant over OECD-gennemsnittet på 490 point – det er også en betydelig fremgang fra den seneste PISA i 2012, hvor de opnåede 500 point. Danmark ligger nu på niveau med Finland og over de øvrige nordiske lande i matematik. Der er desuden signifikant færre lavt præsterende elever (nu 13,6%), og lidt flere (men ikke signifikant flere) højt præsterende (nu 11,7%), sammenlignet med PISA 2012.

Lena Lindenskov er lektor i matematikkens didaktik ved DPU, Aarhus Universitet og projektleder for DPU’s deltagelse i PISA.

”Fremgangen er glædelig, og selvom vi ikke kan forklare det direkte ud fra PISA-undersøgelsen, så kunne det hænge sammen med den voksende erkendelse af, at det er vigtigt for alle at kunne bruge og forholde sig til matematik. Matematik er for alvor kommet på landkortet herhjemme. Vi har engagerede matematiklærere, vi har uddannet matematikvejledere, og vi har i forskningen haft fokus på, hvordan vi kan hjælpe de svageste elever i matematik, og det kunne se ud til, at indsatsen bærer frugt. Vi burde nok også styrke indsatserne for de stærkeste elever ”, siger hun.

Uro trækker ned

I PISA 2015 har naturfag været i centrum. Det betyder, at eleverne har fået ekstra testopgaver og er blevet stillet en række yderligere spørgsmål i relation til netop det fagområde.

Eleverne har bl.a. svaret på spørgsmål om det disciplinære miljø i naturfagstimerne. 22 % svarer, at de oplever støj og uro i timerne i de fleste timer, og 12 % svarer, at de oplever det i hver time. Ligesom li PISA 2012 er det altså en tredjedel af eleverne, der svarer, at de oplever disciplinære problemer i hver time eller de fleste timer, selvom det dengang var matematiktimerne, der blev spurgt til.

Elever, der svarer, at de oplever ”disciplinære” problemer i de fleste eller alle timer, opnår gennemsnitligt lavere pointscore i naturfag sammenlignet med elever, der svarer, at de aldrig eller kun nogle gange oplever disse problemer.

Den negative konsekvens af støj og forstyrrelser af undervisningen var også et tema, da DPU, Aarhus Universitet i sidste uge præsenterede TIMSS 2015-undersøgelsen af 4. klasseelevers præstationer i matematik og naturfag. Ligesom både TIMSS 2015 og PISA 2015 dokumenterer, at negativ social arv fortsat spiller en stor rolle herhjemme, omend det ifølge PISA 2015 spiller en endnu større rolle i de fleste andre lande.  

”Midt i den velbegrundede glæde over, at danske elever er godt med, er der stadig grund til at være opmærksom på, at både PISA- og TIMSS-undersøgelsen viser, at støj- og uroniveauet i danske skoleklasser er for højt. Det ser ud til at trække fagligheden ned, og det går ikke mindst ud over de i forvejen svage elever. ”, siger Claus Holm, institutleder på DPU, Aarhus Universitet.

Ikke lyst til et job med naturfag

De danske 15-åriges pointgennemsnit i naturfag ligger for første gang, siden PISA-målingerne begyndte, over OECD-gennemsnittet. Deres motivation for og interesse i naturfag er desuden højere i dag, end det var, da det blev målt sidste gang i 2006.

”Det er meget glædeligt. Men danske 15-årige forventer i meget ringe grad, at deres fremtidige job skal have relation til naturfag. Der ligger en vigtig opgave med at styrke disse forventninger ved at gøre eleverne opmærksomme på de spændende muligheder inden for dette felt. Desuden springer det i øjnene, at danske piger udtrykker en relativt lav grad af faglig selvtillid i naturfag, så det er oplagt, at vi lader os inspirere af positive erfaringer fra andre lande om fx at give eleverne feedback”, siger Helene Sørensen, lektor emerita ved DPU, Aarhus Universitet.

Få gode læsere

De danske elever har opnået en beskeden fremgang i læsning, men det er ikke lykkedes at formindske andelen af svage læsere i Danmark, der ligesom i 2009 udgør 15 %. Gruppen af meget gode læsere er på 6,5 %, som viser en signifikant stigning fra 2009, men gruppen er stadig mindre end i det samlede OECD.  Danske elever scorer i gennemsnit 500 point, hvilket er over OECD-gennemsnittet.

Det danske PISA-konsortium består ud over DPU, Aarhus Universitet, af KORA, som har formandskabet, Danmarks Statistik og SFI. PISA-undersøgelsen er finansieret af Undervisningsministeriet. 

Læs mere

Kontakt

Claus Holm

Lena Lindenskov

Følgende forskere fra DPU, Aarhus Universitet, har bidraget til PISA 2015:

Internationale undersøgelser, Grundskole, Folkeskole, Test, evaluering, karakterer, måling