DPU

Skab større sammenhæng i børns hverdag

Overgangen fra én aktivitet til en anden placerer ofte børn i dagtilbud i en venteposition, der kan skabe uro og konflikter mellem børnene. Et nyt aktionsforskningsprojekt fra DPU, Aarhus Universitet peger på, at en løsning kan være at skabe større sammenhæng i børnenes dag.

07.06.2017 | Vibe Abildtrup Middelboe

Børn, der går i dagpleje, vuggestue eller børnehave får mange gange i løbet af en dag at vide, at de skal stoppe med det, de er i gang med, fordi de skal i gang med en noget nyt. Men børn er ofte optaget af en leg og vil helst ikke afbrydes i den, for eksempel fordi de skal på ud på legepladsen, spise eller sove.

I daginstitutioner og dagplejer kan det synes naturligt og nødvendigt at dele dagen op i afgrænsede aktivitetsblokke blandt andet af hensyn til personalets pauser. Men man skal ikke tro, at det er for børnenes skyld, at dagen deles så skarpt op, siger Ole Henrik Hansen, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet.

Han er leder af aktionsforskningsprojektet Barnet i Centrum 2, hvor han sammen med professor emeritus Stig Broström og adjunkt Lone Svinth og 130 dagplejere og pædagoger fra otte kommuner gennem halvandet år har udforsket og udviklet den pædagogiske praksis. Resultaterne fra projektet præsenteres på en konference på DPU, Aarhus Universitet i dag.

Erstat overgangene med sammenhæng
En af de væsentligste indsigter, som praktikerne og forskerne sammen er kommet frem til, er, at det er godt for børnene, hvis man erstatter overgangene med sammenhæng.

”Små børn har en meget flydende oplevelse af tid, og de kan let blive opslugt af noget. Hvad nu, hvis Asta ikke er sulten kl. 11, men hellere vil blive ude på legepladsen og lege med snegle? Eller hvis Knud og Birk lige har fordybet sig i at bygge en kæmpe lego-borg på gulvet, når det er tid til frugt? Hvad sker der, hvis alle børn ikke skal lave det samme hele tiden? Det vil nok være uvant for mange at tænke sådan, men flere af de institutioner og dagplejer, der deltog i vores projekt, har erfaret, at det godt kan lade sig gøre at indrette dagen, så den i højere grad bliver på børnenes præmisser. Og det skaber en helt anden sammenhængende dag for børnene,” siger Ole Henrik Hansen.

Giv børnene deltagelsesmuligheder
Som led i projektet har dagplejerne og pædagogerne udvalgt nogle overgangssituationer i deres dagligdag, som de har videofilmet og derefter analyseret og diskuteret med andre praktikere. Forskernes rolle har været at bidrage med teoretiske input og indgå i en dialog om, hvad man kan gøre for at forbedre børnenes hverdag.

Nogle af videoerne viste, at børnene bliver sat i en venteposition, mens de voksne klarer det praktiske, så alle hurtigt kan komme i gang med den næste aktivitet.

”Børnene går glip af noget læring og udvikling, når de ikke får tilbudt at deltage i noget meningsfuldt i overgangene, fx omkring spisesituationerne. Man kan jo stille madkasserne og kopperne nede i børnehøjde, så børnene i højere grad kan hjælpe til,” siger han og tilføjer, at de ofte kun er små justeringer, der skal til, og at det skaber en følelse af fællesskab, når børnene bliver inddraget.

Gentænk garderoben
Et andet eksempel på en overgangssituation er garderoben.

”Nogle af de institutioner, der deltog i projektet, valgte at fokusere på overgangen fra stue til legeplads. Her blev de opmærksomme på, at de tit skynder sig at få børnene i tøjet på bekostning af nærvær og anerkendelse af børnene. Garderoben var blevet et sted, hvor fokus var på målet – at komme ud på legepladsen - frem for på barnet,” siger Ole Henrik Hansen.

Det gav i en integreret institution anledning til at gentænke den fysiske indretning af garderoben. De delte vuggestuens og børnehavens garderobe op i to separate lokaler for at skabe ro til, at personalet kunne fokusere på at lære børnene at tage tøj af og på i deres eget tempo.

En lille, men væsentlig, ændring i en anden institution havde også en mærkbar virkning: Her blev der gjort plads til personalets overtøj i vuggestuens garderobe for at undgå, at de voksne var nødt til at forlade de yngste børn i overgangen fra stue til legeplads – ofte med utryghed og gråd til følge.

Skab nærvær og læring i mikroovergange
Overgangspædagogik bliver ofte omtalt i forbindelse med børns skift fra familie til dagtilbud, og derefter når de rykker op i børnehave, SFO og skole, men i de senere år er også mikroovergange i løbet af børns hverdag blevet genstand for opmærksomhed. Med god grund, mener Ole Henrik Hansen:

”Mikroovergange er ikke bare noget, der skal overstås. De kan med fordel fyldes med meningsfulde aktiviteter, hvor børnene lærer at være selvhjulpne og oplever nærvær og empati fra de voksne. Det skaber mere engagement end at vente på, at en voksen gør noget for dem. Og de bliver stolte, når de har besejret flyverdragten eller har hjulpet med at dække bord,” siger han.


Om projektet Barnet i Centrum 2
Barnet i Centrum 2 er, som sin forgænger Barnet i Centrum 1, et aktionsforsknings- og læringsprojekt, der er kendetegnet ved ambitionen om at bidrage til ny teori såvel som ny praksis. Udover overgangspædagogik blev der i projektet også arbejdet med at udvikle didaktik, voksen-barn samspil og læring i dagtilbud.

Følgende otte kommuner har deltaget i projektet: Helsingør, Roskilde, Gentofte, Sorø, Vejen, Vejle, Viborg og Odder.

Læs mere om konferencen

Se også bogen 'Barnet i centrum' af Stig Broström, Ole Henrik Hansen, Lone Svinth & Anders Skriver Jensen, Akademisk Forlag, 2016.

Kontakt
Ole Henrik Hansen
Lektor, DPU, Aarhus Universitet
ohh@edu.au.dk
Mobil: 2291 6518

Dagtilbud