DPU

Stærkere koordination af uddannelsesforskning vil styrke lærere og pædagogers dømmekraft

Aldrig er der blevet forsket mere i pædagogik og uddannelse end i dag. Men hvordan organiserer og omsætter vi al denne forskning, så den bedst muligt styrker lærere og pædagogers professionelle dømmekraft i klasselokalet og i børnehaven? Det er temaet i en ny antologi om evidens og dømmekraft i undervisning og pædagogisk arbejde.

15.03.2017 | Mathilde Weirsøe

I de seneste års debat om dagtilbud og folkeskole er begrebet professionel dømmekraft blevet centralt. I en ny antologi ’Evidens og dømmekraft - når evidens møder den pædagogiske hverdag’ undersøger forfatterne, hvad vi egentlig skal forstå ved pædagogisk dømmekraft, og hvordan den spiller sammen med især den nyere evidensbaserede uddannelsesforskning. De fleste er enige i, at pædagoger, lærere og uddannelseslederes dømmekraft skal styrkes gennem forskningsviden. Spørgsmålet er: hvilken forskning - og hvordan.

National strategi for uddannelsesforskning mangler
Claus Holm, lektor og institutleder ved DPU, Aarhus Universitet, og redaktør af antologien, analyserer i sit bidrag forsøgene på at formulere en national strategi for uddannelsesforskning.

”Det er endnu ikke lykkedes Danmark at realisere en national strategi for uddannelsesforskning, der bygger på en klar og accepteret arbejdsdeling mellem universiteter og professionshøjskoler. Aldrig har der været flere aktører, der kalder sig uddannelsesforskere, og som lover at skabe forskning og viden, der gavner lærere og pædagogers professionelle dømmekraft. Men den omfattende indsats foregår decentralt, ofte uden kritisk masse, og skaber et stort behov for koordination,” siger Claus Holm.

Efterlyser koordinationsudvalg
Claus Holm analyserer de sidste 15 års samarbejde og konkurrence mellem aktørerne inden for produktion, formidling og brug af uddannelsesforskning. Han påpeger, at der har været et stærkt ønske om koordination, men også at de kræfter, der kan koordinere, hidtil har været svage. 

"Lad mig sige det med en sammenligning: Regeringen har et centralt koordinationsudvalg. Det er som bekendt et stærkt udvalg. Hvis man vil have en national strategi for uddannelsesforskning, der gavner de pædagogiske professioners professionelle dømmekraft, så har uddannelsesforskningen brug for et koordinationsudvalg, der formår at samle og koordinere de mange aktører. Så får man en mere sammenhængende national indsats – hvis man altså er interesseret i en sådan,” siger Claus Holm.

Evidens: optimisme og skepsis
Antologien beskriver, hvilke typer forskning og viden, der bedst styrker de pædagogiske professioners professionelle dømmekraft. I de senere år har begrebet evidens vundet stigende indpas, og antologien indeholder både bidrag, der ser optimistisk og skeptisk på forholdet mellem evidens og dømmekraft. På den skeptiske side af debatten står den internationale professor i uddannelsesvidenskab Gert Biesta.

I sit bidrag kritiserer han den stigende teknificering af læreruddannelsen, som evidensbølgen har medført. Han mener, at lærere og pædagogers autonomi er afgørende for, at de kan udvikle uddannelsesmæssige værdier, som kan guide deres professionelle dømmekraft. Lars Qvortrup, professor ved DPU, Aarhus Universitet, og leder af Nationalt Center for Skoleforskning (NCS), står omvendt på den optimistiske side.

I sit bidrag slår han fast, at undervisning er en målrettet aktivitet, som sigter mod en bestemt effekt. Den evidensbaserede uddannelsesforskning påpeger sammenhænge mellem bestemte pædagogiske indsatser og bestemte læringseffekter, og med den viden i ryggen kan læreren gennem stadige justeringer af sin pædagogiske indsats øge sandsynligheden for at nå de effekter, han ønsker.

Hvad virker i den konkrete kontekst?
I sit bidrag kritiserer Jens Rasmussen, professor ved DPU, Aarhus Universitet, evidensdebatten for ofte at blive til et spørgsmål om for eller imod evidens.

”Lærernes og pædagogernes professionelle dømmekraft beror dels på viden om, ’hvad der virker’, dels på deres personlige vurderinger, der bl.a. hviler på erfaringer, værdier, etik og normer. De har brug for begge perspektiver for at kunne udøve professionel dømmekraft. For lærere er det ikke nok at vide, at en metode virker effektivt i forhold til at nå gode elevresultater. Det er lige så vigtigt at vide, om metoden passer til den konkrete kontekst og de værdier og normer, den bygger på,”siger Jens Rasmussen.

Kontakt
Claus Holm, institutleder på DPU, Aarhus Universitet
E-mail: clho@edu.au.dk
Tlf.: 2688 5600

’Evidens og dømmekraft - når evidens møder den pædagogiske hverdag udkommer på forlaget DAFOLO d. 27. marts. Bogens redaktører er ph.d., lektor og institutleder på DPU, Aarhus Universitet Claus Holm og ph.d. og adjunkt ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Hanne Balsby Thingholm.
Bogens kapitler er skrevet af: Gert Biesta, Martyn Hammersley, David Hargreaves, Claus Holm, Maja Plum, Lars Qvortrup, Jens Rasmussen og Hanne Balsby Thingholm.

 
Konference 30. marts 2017: ’Professionel dømmekraft’

Gert Biesta, Lars Qvortrup, Jens Rasmussen og Claus Holm er alle blandt hovedtalerne, når Nationalt Center for Skoleforskning (NCS) ved DPU, Aarhus Universitet, inviterer til konference om professionel dømmekraft.

 

 

Folkeskole, Førskole, Grundskole, Dagtilbud, Læreruddannelse/profession, Læring/kompetence, Pædagoguddannelse/profession, Uddannelsespolitik,samfund/samtid