DPU

Stress truer elevers læring og trivsel

Alvorlig stress er foruroligende udbredt blandt danske gymnasieelever. I Aalborg har to gymnasier udviklet indsatser til de unge i stil med dem, man tilbyder stressramte på arbejdsmarkedet. Det er en succes, som bør overføres til andre gymnasier, lyder det fra DPU-forskere bag ny rapport.

23.01.2017 | Knud Holt Nielsen

”Vi ved fra undersøgelser, at stressramte mennesker har sværere ved at fokusere, vælge ud og tilegne sig nye færdigheder, så det truer både de unges trivsel og deres læring, når de har højt niveau af stress”, siger Anne Maj Nielsen, medforfatter til rapporten ”Stress i gymnasiet”.

Ungdomsprofilen i 2014 viste, at 39 procent af eleverne i gymnasiet er stressede hver uge, og at over 10 procent er stressede hver dag. Det ser værst ud i 2.g. En lokal kortlægning blandt alle 2.g-elever i Aalborg, gennemført af Center for Psykisk Sundhedsfremme peger på, at mere end halvdelen af eleverne har markant forhøjet stressniveau sammenlignet med befolkningsgennemsnittet.

”Eleverne er presset både fagligt og socialt. De stressramte vil gerne gøre det så godt som muligt. De vil gerne ind på videregående uddannelse senere, og ved at det kræver høje karakter. Så de prøver at levere toppræstationer hele tiden både i deres opgaver og i timerne”, siger Anne Maj Nielsen.

Eleverne kan ikke vælge at slappe af

”Eleverne kan ikke, som mange voksne på arbejdsmarkedet, vælge at slappe af engang imellem. Der ligger ofte flere skriftlige afleveringer lige oveni hinanden, samtidig skal de unge være forberedt til timerne, og elever ramt af stress har svært ved at prioritere, hvad der er vigtigst”, siger Anne Maj Nielsen.

Rapporten viser samtidig, hvordan eleverne også socialt lærer, at man f.eks. skal prioritere at sidde ved siden af elever, som lærerne regner som fagligt dygtige, da det kan smitte af på lærernes vurdering af én selv.

”Det betyder, at mange unge konstant anstrenger sig både fagligt og socialt og er angst for at blive valgt fra af kammeraterne, hvis de nu ikke anses som dygtige nok”, siger Anne Maj Nielsen.

Hun peger på, at de mest stressramte elever kan udvikle en adfærd, som undertiden kan være livstruende. I rapporten beretter en af eleverne f.eks., hvordan hun ikke kan spise, når hun har travlt. En anden fortæller om, hvordan hun lægger sig i badekarret i fosterstilling, når hun kommer hjem fra skole, for det er et sted, hun kan være alene, og så hjælper det lidt at græde.

Mindre stress i eksamensperioden

”Et af de forhold, som de unge oplever som værst, er, hvis forældre eller lærere har svært ved at anerkende, at de faktisk er pressede. Rigtig mange forældre tror tilsyneladende, at de unges gymnasieliv er som i forældrenes egen ungdom, hvor der blev stillet lavere krav til de unge, og det var lettere at komme igennem gymnasiet”, siger Anne Maj Nielsen.

Hun peger på, at der er væsentligt mere skriftligt arbejde, mere overvågning og strammere krav til de unge i gymnasiet i dag, end da forældregenerationen selv gik i gymnasiet for ca. 30 år siden. En af de bemærkelsesværdige ting i undersøgelsen er samtidig, at eleverne tilsyneladende er mindre ramt af stress i eksamensperioden, hvor man ellers ofte forventer, at de er under et maksimalt præstationspres.

”Elever skal ikke aflevere noget hele tiden i eksamensperioden, og der er klare rammer for, hvad de skal. Samtidig oplever de, at i eksamensperioden anerkender både forældre og lærere, at de er under pres og har brug for ro og støtte. Det er jo paradoksalt, at eksamensperioden opleves som mindre stressende end hverdagen i gymnasiet”, siger Anne Maj Nielsen

Stresshåndteringskurser der virker

På Aalborghus og Nørresundby Gymnasium har man anerkendt problemerne og gennemført et lokalt pilotprojekt ”Åben og Rolig for Unge”, hvor stressramte elever er blevet tilbudt en tillempet model af de stresskurser, som eksempelvis tilbydes til voksne på arbejdsmarkedet. Åben og Rolig for Unge er et seks ugers kursus, som de unge visiteres til af en psykolog. Kurset tilbydes i undervisningstiden, hver gang varer 1½ time, og de finder skiftevis sted en formiddag og en eftermiddag, så eleverne ikke mister de samme lektioner gennem alle seks uger. De unge får ikke fravær for at deltage, og det foregår i grupper.

”Eleverne lærer noget om, hvad stress er. Der er fokus på kroppen, sindet og så deres sociale liv. Eleverne lærer at genkende symptomerne og lærer enkle teknikker, som kan bringe ro i kroppen, følelserne  og  tankerne”, siger Anne Maj Nielsen.

”I grupperne taler de om, hvordan de oplever stress, og hvordan de oplever gymnasielivet. Det betyder rigtig meget for dem, at de kan spejle sig i hinanden. Flere af dem bliver overraskede over, at kammerater, som de troede bare havde styr på alting, også er stressede og har svært ved ting. Så på kurserne sker der en form for menneskeliggørelse af det at være gymnasieelev”, siger Anne Maj Nielsen.

”Kurserne er et godt bud på en indsats blandt gymnasieeleverne. Det er en succes, som med fordel kan udbredes til andre gymnasier i Danmark. Men det er vigtigt at understrege, at man jo burde overveje grundlæggende ændringer i tilrettelæggelsen af gymnasiehverdagen, så det ikke var så stressende at være der til at begynde med ,” slutter Anne Maj Nielsen.

Mere information

”Stress i gymnasiet. Hvad der stresser gymnasielever og hvordan forebyggelse og behandling virker med ’Åben og Rolig for Unge’” er skrevet af Anne Maj Nielsen og Laila Colding Lagermann og udgivet af DPU, Aarhus Universitet.

Test, evaluering, karakterer, måling, Ungdomsuddannelse, Flow, positiv psykologi, Sundhed/miljø, Mobning/trivsel, Undervisning, Ungdomskultur, Uddannelsespolitik,samfund/samtid