DPU

Uddannelse vinder over elitesporten

Idrætsklasser skaber rum for, at skole og sport kan gå op i en højere enhed. Alligevel er tendensen, at unge sportstalenter i overgangen til ungdomsuddannelse prioriterer skolen højere end sporten. Det rammer idrætsklubberne, der som del af deres tiltræknings- og fastholdelsesstrategi må give endnu mere plads til de unges uddannelse. Sådan lyder konklusionen i en ny forskningsrapport fra DPU, Aarhus Universitet.

08.06.2017 | Mathilde Weirsøe

Basket ball-karrieren gik ellers strygende for 16-årige Mille, da hun var ved at afslutte 9. klasse. Hun var kommet på landsholdet og klarede sig godt. Alligevel valgte hun at stoppe sportskarrieren med den begrundelse, at hun ville koncentrere sig mere om skolen, når hun efter sommerferien startede i gymnasiet.

Mille er ikke den eneste, der på tærsklen til ungdomslivet fravælger eliteidrætten for at prioritere skolen. Det fortæller DPU-forskerne Jesper Stilling Olesen og Jens Christian Nielsen, som står bag et netop afsluttet forskningsprojekt, der belyser mulighederne for at skabe plads til eliteidrætselever i den danske folkeskole. De har fulgt elever i udskolingen på de 21 danske skoler, som i samarbejde med Team Danmark har oprettet særlige eliteidrætsspor.

”I forskningen bruger man udtrykket dual career – dvs. en dobbeltudvikling – der sikrer, at de unge udvikler sig sportsligt såvel som fagligt i skolen. Det handler med andre ord om at skabe balance mellem skole og sport. Og det er det, der er hele formålet med eliteidrætsklasserne,” siger Jesper Stilling Olesen, der er lektor i pædagogisk antropologi ved DPU, Aarhus Universitet.

Han peger på, at især idrætsklubberne er udfordret, når det kommer til at fastholde unge sportstalenter som Mille.

”I undersøgelsen ser vi en klar tendens til, at uddannelsesdiskursen dominerer, når de unge nærmer sig afslutningen af folkeskolen. Nogle tager på efterskole, andre går videre i 10. klasse, og andre igen starter på en ungdomsuddannelse. De ved, at uddannelse er porten til det gode voksenliv,” siger Jens Christian Nielsen, der er ungdomsforsker og lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

Konkret har nogle klubber betalt for ekstraundervisning, som kan blive nødvendig, hvis en elev misser undervisning på grund af træning. I andre tilfælde har klubberne betalt et ophold på en idrætsefterskole tæt på klubben. Alt sammen som led i en tiltræknings- og fastholdelsesstrategi.

Væk fra silotænkning
Fokus er på at skabe sammenhæng og trivsel i de unges liv. Derfor er de forskellige parter omkring de unge – skolen, klubberne og forældrene – løbende i dialog om, hvordan de i fællesskab kan forme hele idrætsmennesker, der hverken behøver at gå på kompromis med sport eller skole.

”Det betyder, at vi kommer væk fra en silotænkning, hvor klubberne lægger deres træning midt i skoletiden, og hvor skolerne fx ikke giver plads til, at elever kan morgentræne. Idrætsklasserne muliggør netop, at man kan udvikle sig sportsligt og samtidig passe sin skole,” siger Jesper Stilling Olesen.

Han peger på, at trivsel forudsætter et holistisk blik på de unges liv. Går det fx skidt med træningen pga. en skade, så påvirker det også trivslen i skolen. Og omvendt kan udfordringer og pres i skolen forplante sig i de sportslige præstationer. På flere skoler har man derfor valgt at ansætte en særlig ’kombinationslærer’, der skaber bro mellem sport og skole og bl.a. sikrer, at de unge ikke udsættes for et stort pres fra flere sider på én gang.

Skoler og klubber lærer af hinanden
I dialogen omkring de unge sportstalenter er det ikke kun eleverne, der bliver klogere. Også skoler og idrætsklubber lærer noget af samarbejdet, pointerer forskerne. Klubberne har fx lært at fokusere på idrætsudøvernes udvikling mere end på deres præstation. Og omvendt har skolerne indset, at de har med en særlig type elever at gøre i idrætsklasserne. Her hersker nemlig en stærk performance-kultur.

”Test og konkurrencer motiverer denne type elever. Skolerne har indset, at de med fordel kan udnytte, at idrætsklasse-eleverne er vant til og trives med at skulle præstere og konkurrere. Det kan give en dynamisk og spændende undervisning på højt niveau. Faktisk viser vores undersøgelser, at eleverne fra idrætsklaserne får en smule højere karakterer ved afgangseksamen end andre elever,” siger Jens Christian Nielsen.


Om undersøgelsen
Forskningsprojektet Idrætselevers tilblivelse og transitioner – idrætsklasser som ny standard for tidlig talentudvikling i Danmark er blevet til i samarbejde mellem DPU, Aarhus Universitet, Team Danmark, Undervisningsministeriet, Danmarks Idrætsforbund og 15 elitekommuner, der har oprettet særlige idrætsspor på 7.-9. klassetrin på udvalgte kommuneskoler.

Gennem en survey-undersøgelse har DPU-forskerne fulgt idrætselevernes udvikling over tre år. Surveyen er foretaget ad to omgange med to års mellemrum (2013 og 2015). Samtidig har forskerne foretaget case studier på fire skoler med idrætsspor, hvilket har bragt dem helt tæt på elevernes overvejelser og refleksioner, i en tid hvor de står på tærsklen til ungdomslivet.

Projektet har haft som formål at undersøge og dokumentere styrkerne og udfordringerne ved det særlige personlige, sportslige, faglige og sociale tilbud, som idrætsklasser udgør for elever i udskolingen.

Læs rapporten Idrætselevers tilblivelse og transitioner – idrætsklasser som ny standard for tidlig talentudvikling i Danmark

Læs Asterisk artikel fra 2013 om første del af projektet: Skoler gør plads til flere sportstalenter


Kontakt forskerne
Jesper Stilling Olesen
Mail: jeo@edu.au.dk
Fastnet: 8716 3841
Mobil: 9350 8149

Jens Christian Nielsen

Mail: jcn@edu.au.dk
Fastnet: 8716 3851
Mobil: 2942 6724

Grundskole, Ungdomsuddannelse, Folkeskole, Forældre/Forældresamarbejde, Friskoler/efterskoler, Læring/kompetence, Talent, Uddannelsespolitik,samfund/samtid