DPU

Ung forsker fra DPU, Aarhus Universitet, modtager innovationspris

Ph.d.-stipendiat Rasmus Leth Jørnø har sammen med tre andre yngre forskere modtaget andenpræmien i Rådet for Teknologi og Innovations priskonkurrence om fremtidens innovationspolitik. Prisen er for forskningsrapporten "Harnessing Innovation", som Rasmus Leth Jørnø har skrevet sammen med Morten Hansen, Jannik Grodt Schmidt og Pranjul Shah.

12.11.2010 | khni

I rapporten undersøges, hvordan der skabes vækst gennem innovation, og hvordan  innovation og iværksætteri mest effektivt promoveres i Danmark. Forfatterne har bl.a. udviklet en ny teoretisk intuitiv model omfattende: Incitamenter, Infrastruktur og Initiativer. Modellen er udviklet af forfatterne efter et 6 måneders Global Scholarship ophold hos Kauffman Fonden i USA.

"Vi har set på iværksætterkulturer i Israel, USA og Danmark, og i rapporten modgår vi ideen om, at man bare skal forsøge at kopiere Silicon Valley og så får man vækst ud af det", fortæller Rasmus Leth Jørnø.

"Den kultur man er i - økonomisk og kulturelt - har forskellige måder, at opfatte en iværksætter. I Danmark er en iværksætter, som fejler, en man holder sig fra. I USA er vedkommende en helt. USA og Israel har løst helt bestemte problemer og opbygget det, vi kalder en 'kritisk masse' af iværksættere. Men Danmarks nationale innovations system, kan ikke bare kopiere den amerikanske model, til trods for at iværksættere i USA og i Danmark står over for det samme problem: At skaffe penge", fortæller Rasmus Leth Jørnø.

Rasmus Leth Jørnø er ph.d.-stipendiat ved Institut for Læring ved DPU, AU. Han forsker i filosofi, teknologi og design med speciale i brugergrænseflader.

Læs pressemeddelelse fra Rådet fra Teknologi og Innovation her

Læs prisrapporten "HARNESSING INNOVATION. Creating a fertile framework in Denmark to promote Innovation and Entrepreneurship" her

41:Intranet, 42:Forside, 73:Institut for Læring, Innovation/kreativitet