Seneste nyt - edu.au.dk http://edu.au.dk/ Seneste nyt fra Institut for Uddannelse og Pædagogik da Seneste nyt - edu.au.dk http://edu.au.dk/fileadmin/templates/extensions/tt_news/au_news/au_logo_rss.gif http://edu.au.dk/ Seneste nyt fra Institut for Uddannelse og Pædagogik TYPO3 - get.content.right http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss Wed, 15 May 2013 11:29:00 +0200 Nyt forskningsnetværk kobler viden om teknologi og læring http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/nyt-forskningsnetvaerk-kobler-viden-om-teknologi-og-laering/ Hvordan kan it understøtte og udfordre den pædagogiske og didaktiske praksis i daginstitutioner, i... Tirsdag den 14. maj var førende eksperter inden for teknologi, didaktik og pædagogik samlet til en konference på Aarhus Universitet, Campus Emdrup. Dagen bød på oplæg om de potentialer og udfordringer, der er forbundet med it i undervisning og pædagogik i daginstitutioner, skoler og på ungdomsuddannelser.

Ved konferencen mødtes en række forskningstraditioner - fra de primært fagdidaktiske til de primært teknologiske. Forskerne bød på korte oplæg som optakt til efterfølgende diskussion og debat på tværs af perspektiver og faglige afsæt.

Nyt netværk skal styrke udviklingen af it-didaktiske læremidler

Konferencen kredsede om tre perspektiver: Et institutionelt udviklingsperspektiv, et teknologiperspektiv og et fagdidaktisk perspektiv. Gennem de tre perspektiver satte forskerne fokus på de muligheder, udfordringer og dilemmaer, der er forbundet med it og læring.

Thomas Illum Hansen, der er leder af det nationale videncenter for læremidler, Læremiddel.dk, fremlagde på konferencen en programerklæring for et nyetableret netværk, AUUC, mellem Aarhus Universitet og en række University Colleges. Netværket skal styrke udviklingen af it-didaktiske læremidler ved at koble teknologiperspektivet med et didaktisk og et organisatorisk perspektiv.

”Det er helt afgørende at forstå digital teknologi i samspil med et didaktisk og et organisatorisk perspektiv, der opfatter brugen af teknologi som en integreret del af en innovativ undervisningskultur,” sagde Thomas Illum Hansen.

”Papiret er en fantastisk opfindelse”

Keynote speaker, professor Pierre Dillenburg fra Swiss Federal Institute of Technology i Lausanne i Schweiz, præsenterede salen for konkrete eksempler på, hvordan lærere ved hjælp af teknologien kan bringe virkeligheden ind i klasselokalet. Men teknologien kan ikke stå alene. Den skal netop kobles med de hjælpemidler vi allerede har i skolen, understregede professoren og fastslog: ”Papiret er en fantastisk opfindelse.” 

Han pointerede, at de teknologiske løsninger til klasserummet ikke kalder på de store ingeniørudregninger. Han introducerede salen for et par simple teknologiske løsninger, som bringer virkeligheden ind i klasselokalet og lærer eleverne at løse konkrete opgaver, de ellers først ville møde ude i praksis – f.eks. et interaktivt varehus, der træner elever i logistik og overblik.

Lyt også til kritik og tvivl

Fra Jeppe Bundsgaard, lektor i it didaktik ved Aarhus Universitet, lød der kritiske toner og en opfordring til at nedtone teknologientusiasmen en smule og fokusere lidt mere på den kritik og tvivl, der også er blandt lærerne.

”Selvom danske lærere er blandt dem i verden, der anvender it mest i undervisningen, så er der stadig et tomrum mellem det, der potentielt kan lade sig gøre med teknologien som didaktisk redskab, og det, der reelt sker ude i klasserne i dag. Det kalder på et større fokus på udvikling af digitale lærermidler, og på hvad lærerne egentlig skal kunne, når de trækker teknologien med ind i undervisningen,” lød det fra Jeppe Bundsgaard, der er en af initiativtagerne bag konferencen. Hent power point præsentationer fra konferencen Fra tirsdag d. 21. maj kan du se optagelser fra hele konferencen her på hjemmesiden Læs magasinet Asterisk Skal vi skærme børnene – om generation touch Se eller gense Asterisk debatarrangement Ja eller nej til iPads? Læs relaterede nyheder fra Aarhus Universitet: Nyt partnerskab skal styrke børns og unges læring - Aarhus Kommune og Nyt partnerskab skal styrke børns og unges læring - Silkeborg Kommune 

Kontakt

Jeppe Bundsgaard, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet
E-mail:jebu@dpu.dk ; Tlf.: 3119 2607]]> Arts mawei@dpu.dk Wed, 15 May 2013 11:29:00 +0200 Der er langt fra teori til praksis på læreruddannelsen http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/der-er-langt-fra-teori-til-praksis-paa-laereruddannelsen/ Lærerstuderende har svært ved at koble teori og praksis, fordi de møder en helt anden logik, når de... Forskningsprojektet Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne, sætter fokus på teori-praksiskoblingen på fire professionsuddannelser: lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og diplomingeniøruddannelsen. Forskerne har undersøgt og sammenlignet professionsuddannelsernes teori-praksiskobling, og de konkluderer, at de enkelte uddannelser står over for en række udfordringer - men de kan lære meget af hinanden. Især læreruddannelsen har noget at lære.

Læreruddannelsens problemer med praktikforløb

Til trods for at læreruddannelsen ad flere omgange har forsøgt at skabe bedre sammenhæng mellem praktikken og undervisningen på læreruddannelsen, er der fortsat langt fra skolebænk til praksis for lærerstuderende, konkluderer forskerne:
 
”Uddannelseslogikken på læreruddannelsen bærer præg af, at underviserne forsøger at skabe forbindelse til praktikken gennem teoretisk funderede analyser. Men problemet er, at underviserne ikke inddrager praktiklærerne i planlægningen eller i afslutningen på praktikforløbet. De viser heller ikke de studerende, hvordan de kan analysere praktikerfaringer teoretisk. Og det gør det svært for de studerende at koble teori og praksis,” forklarer professor Per Fibæk Laursen, der er projektleder på projektet.   

Succes med ”laboratorier” på sygeplejerskeuddannelsen 

Forskerne peger på, at der er god grund til at genoverveje måden, man tilrettelægger og integrerer praktikforløb i læreruddannelsen. Og den kan med fordel hente inspiration fra de øvrige professionsbacheloruddannelser – fx den tætte tilknytning til praksis, som vi ser på diplomingeniøruddannelsen. Men også på sygeplejerskeuddannelsen går det bedre med at koble teori og praksis.
 
”På de fleste kliniske uddannelsessteder er teorien godt integreret i vejledningen, bl.a. fordi der i modsætning til andre uddannelser er krav om vejlederuddannelse. Og så er mange af underviserne gode til at koble praksis til teoriundervisningen gennem cases,” siger lektor ved Aarhus Universitet, Lisbeth Haastrup, der har stået for den kvalitative del af undersøgelsen.
 
Nogle steder har sygeplejerskeuddannelsen succes med såkaldte simulationslaboratorier, og her ser forskerne et potentiale, der kan udbredes til de andre professionsuddannelser:
 
”Dér hvor laboratorierne fungerer godt, udgør de et frugtbart ”tredje læringsrum” mellem teori og praksis, ”siger Lisbeth Haastrup.
 

Fakta om projektet

Projektet Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd. Forskerne har gennem fire år undersøgt, hvordan man kan forbedre forholdet mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne.
 
Rapporten præsenteres på en afsluttende konference tirsdag den 7. maj på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup i København. 
 
Læs mere om projektet Læs rapporten
 

Kontakt

Per Fibæk Laursen, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet
Tlf: 87 16 36 86
E-mail: pefi@dpu.dk Lisbeth Haastrup, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet
Tlf: 87 16 37 63 / 20 81 68 81.
E-mail: liha@dpu.dk]]> Arts Førskole Grundskole Livslang Læring mawei@dpu.dk Tue, 07 May 2013 12:14:00 +0200 Vuggestuebørn har brug for voksenkontakt og planlagt hverdag http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/vuggestueboern-har-brug-for-voksenkontakt-og-planlagt-hverdag/ Der er brug for et kvalitetsløft af den pædagogiske praksis i vuggestuer. Det kræver mere struktur... En ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet viser, at normeringer - antallet af børn per voksen - betyder noget, men også at normeringen ikke betyder alt. Lav normering og dårlig pædagogisk praksis hænger ikke nødvendigvis sammen, fastslår Ole Henrik Hansen fra Aarhus Universitet, der står bag afhandlingen.
 
Han har undersøgt sammenhængen mellem interaktionsmønstre, pædagogisk organisering og grundlaget for børns udvikling i dagtilbud i ni danske vuggestuer.
 
”Det er bemærkelsesværdigt, at de dårligst normerede vuggestuer klarede sig bedst i undersøgelsen. Det var samtidig de to vuggestuer, der havde den højeste grad af planlægning. Og det vidner om, at der er en klar sammenhæng mellem dagligdagens organisering og kvaliteten af det pædagogiske arbejde,” siger Ole Henrik Hansen.

Organisering er vigtig

Undersøgelsen peger på, at der er brug for en organisering af den pædagogiske dagligdag, der bl.a. fokuserer på mindre børnegrupper, planlagte aktiviteter, og at der bliver arbejdet målrettet med de pædagogiske læreplaner. ”En organiseret hverdag kan gøre en positiv forskel for børnene i det daglige. Når der er struktur på hverdagen og mål for den pædagogiske praksis, er der samtidig skabt bedre rammer for interaktioner mellem voksne og børn,” siger Ole Henrik Hansen.

Fri leg er ikke fri for alle børn

Afhandling peger på, at små børn ikke leger med hinanden, men parallelt. Derfor har børnene brug for voksenkontakt og interaktion med voksne, hvis de skal stimuleres og udvikle sig – det gælder især deres sproglige udvikling.
 
”Fri leg er ikke lige fri for alle børn. Den frie leg gavner kun de stærke børn. I forhold til de svagere og de tilbagetrukne børn er der brug for en pædagogisk praksis, der i højere grad blander sig aktivt i barnets liv. Men disse børn kan løftes, hvis de voksne i institutionen i højere grad hjælper dem til en ligeværdig plads i fællesskabet,” siger Ole Henrik Hansen.
 
Afhandlingens titel ”Stemmer i fællesskabet” refererer netop til de børn – de svage og de stille og tilbagetrukne børn – der skal hjælpes af de voksne til at blive hørt i børnefællesskabet.
 

Fakta om vuggestuer i Danmark

• I Danmark går 128.809 børn mellem nul og tre år i offentligt  dagtilbud (2011)
• 18,37 % af alle nul-årige, 91,68 % af alle etårige og 93,37 % af alle toårige passes i offentlige dagtilbud
• Lidt over halvdelen af disse børn starter i vuggestue, resten i dagpleje.
 

Fakta om undersøgelsens empiriske grundlag

Den empiriske undersøgelse, som afhandlingen bygger på, er en indgående kvalitativ observationsundersøgelse af interaktion mellem voksne og 26 børn fordelt på i alt 9 forskellige dagtilbud, og hvori der indgår i alt 8.040 registreringer af interaktioner i disse dagtilbud.
 

Læs en kort opsummering af afhandlingen
 

Kontakt

Ole Henrik Hansen
E-mail: Ohh@dpu.dk
Mobil: 22 91 65 18

Pressekonsulent

Mathilde Weirsøe
E-mail: Mawei@dpu.dk
Mobil: 60 38 26 07  ]]> Førskole Arts 28:PhD Defense mawei@dpu.dk Mon, 22 Apr 2013 12:00:00 +0200 Hvordan kan it understøtte den pædagogiske og didaktiske praksis? http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/hvordan-kan-it-understoette-den-paedagogiske-og-didaktiske-praksis/ Hvordan kan it understøtte og udfordre den pædagogiske og didaktiske praksis i daginstitutioner, i... Store forventninger til it i skolen Konferencen henvender sig især til de, der til dagligt står med udfordringerne – pædagoger, skolelærere og gymnasielærere. Særligt i skolen vinder den nye teknologi frem. ”Der er store forventninger til teknologiens potentialer i skolen. Men selv om danske lærere er blandt dem i verden, der anvender it mest i undervisningen, så føler mange stadig, at teknologien rummer flere potentialer, end de reelt udnytter. Udfordringen består i at udfylde det tomrum, der er mellem det, der potentielt kan lade sig gøre med teknologien som didaktisk redskab, og det, der reelt sker ude i klasserne i dag, ” siger Jeppe Bundsgaard, lektor ved Aarhus Universitet. Han forsker i it i undervisningen og er en af initiativtagerne til konferencen.

Teknologi kræver innovativ undervisning

Konferencen kredser om tre perspektiver: Et institutionelt udviklingsperspektiv, et teknologiperspektiv og et fagdidaktisk perspektiv. Gennem de tre perspektiver sætter forskerne fokus på de muligheder, udfordringer og dilemmaer, der er forbundet med it som didaktisk redskab. ”Teknologi gør en forskel i skolen, men det er ikke nødvendigvis en positiv forskel. Teknologi tilbyder handlemuligheder, der både kan fremme og hæmme elevernes læring. Derfor er det helt afgørende at forstå digital teknologi i sammenhæng med digital forandringsledelse og en opdateret didaktik, der opfatter brug af teknologi som en integreret del af en innovativ undervisningskultur, ” siger Thomas Illum Hansen, der er leder af det nationale videncenter for læremidler, Læremiddel.dk, og en af forskerne bag konferencen.

Korte oplæg og debat

Ved konferencen mødes en række forskningstraditioner og tilgange til it i uddannelse - fra det primært fagdidaktiske til det primært teknologiske. Konferencen byder på af korte oplæg og diskussion på tværs af perspektiverne og kredser både om skoler, ungdomsuddannelser og i daginstitutioner. Konferenceformen indbyder til aktiv deltagelse og lægger op til livlige og inspirerende diskussioner undervejs. 

Fakta om konferencen

Tid og sted: 14. maj kl. 9-16 i Festsalen, A220, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV Deltagelse: 200 kr. Program og tilmelding Bag konferencen står Aarhus Universitet og læremiddel.dk

Kontakt

Jeppe Bundsgaard, lektor ved Aarhus universitet]]> Førskole Grundskole Arts mawei@dpu.dk Fri, 05 Apr 2013 14:37:00 +0200 Efterskoler er et springbræt for ordblinde http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/efterskoler-er-et-springbraet-for-ordblinde/ Ordblindeefterskoler har succes med at lære ordblinde unge at læse. De bryder tabuet og styrker de...
Det fortæller ungdomsforsker Niels-Henrik Møller Hansen fra Aarhus Universitet. Sammen med sin kollega Tilde Mette Juul står han for en omfattende undersøgelse af, hvad unge ordblinde får ud af at gå på de særlige ordblindeefterskoler. Undersøgelsen viser, at ordblindeefterskoler bryder tabuet og giver de unge ordblinde på de ældste klassetrin nyt livsmod, fordi de møder ligestillede unge.

”På efterskolen er de alle i samme båd og kæmper med de samme læsevanskeligheder. Flertallet af eleverne mener, at det er rart at gå på en efterskole, hvor alle har de samme problemer med at læse. Pludselig føler de sig ikke længere unormale og udenfor. Det giver et helt andet overskud til bare at være en normal teenager,” siger Niels-Henrik Møller Hansen.

Vil være normale
Langt størstedelen tager først og fremmest af sted på efterskole for at lære at læse. Og de slider for at nå dertil.

”I deres stræben efter at blive normale, slider de sig gennem skolen. Nogle betragter det som sidste chance, og derfor tager de opholdet meget alvorligt,” understreger Tilde Mette Juul, der har været forskningsassistent på projektet. Knækker læsekoden
Størstedelen af eleverne får et stort læringsudbytte, konkluderer forskerne. Faktisk oplever 90 % af de unge at have udviklet sig fagligt i både dansk og andre fag.

”Mange unge beskriver en eksplosiv udvikling i deres læsefærdigheder. For en del unge handler det om at få knækket læsekoden og samtidig bruge tid på at træne deres læsning. Andre har fortsat svært ved at læse, men fordi de får computerprogrammer, der kan læse tekster op, får de adgang til den samme viden, som hvis de kunne læse, og det giver dem en oplevelse af, at de rent faktisk kan læse,” siger Niels-Henrik Møller Hansen. Kompetente lærere skaber tryghed
   De unge peger også på den frie adgang til lektiehjælp og it-redskaber som årsag til deres faglige udvikling, og ikke mindst spiller lærerne en vigtig rolle.

”De unge synes, at lærerne er fagligt kompetente, og de har tillid til, at de ved, hvad der er bedst for dem. De oplever endda, at lærerne har forventninger til dem og tror på deres faglige kvaliteter. De giver også udtryk for, at lærerne kender til deres problemer, og det får dem til at føle sig trygge i undervisningssituationerne,” siger Tilde Mette Juul.  Selvtilliden stiger
Det sociale aspekt og den personlige udvikling er ikke det primære fokus, men det viser sig efterfølgende, at de unge også udvikler sig på den front. 40 % af eleverne vurderede, at deres selvtillid inden efterskoleopholdet var lav eller meget lav, hvorimod tallet i slutningen af skoleåret var faldet til 7 %.

”Deres selvtillid stiger i løbet af efterskoleopholdet. Og her er det bemærkelsesværdigt, at selvtilliden kommer sideløbende med elevernes faglige udvikling. På den måde kan man sige, at fagligheden booster selvtilliden,” siger Niels-Henrik Møller Hansen.


Fakta 22 % af de unge i undersøgelsen vurderede, at de havde et dårligt eller meget dårligt liv, inden de kom på efterskole, men tallet falder til ca. 4 % i slutningen af skoleåret.

Samtidig stiger andelen af unge, der mener, at de har et godt eller et meget godt liv, fra 51 til 79 %. 28 % følte sig altid eller ofte ensomme, før de kom på efterskole, men efter opholdet falder det til 9 %.
Artikel og rapport
Læs uddybende artikel i Magasinet Asterisk

Download rapporten Efterskolens betydning for unge ordblindes liv og uddannelse
  Kontakt
Niels-Henrik Møller Hansen, adjunkt, Aarhus Universitet
Tlf.: 26 29 68 22
E-mail: nmh@dpu.dk Tilde Mette Juul, forskningsassistent, Aarhus Universitet
Tlf.: 51 70 39 95
E-mail: tmj@dpu.dk]]> Arts Grundskole EDU mawei@dpu.dk Tue, 19 Mar 2013 13:25:00 +0100 Danmark bør nærmere se på spanske erfaringer med frivilligt socialt arbejde http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/danmark-boer-naermere-se-paa-spanske-erfaringer-med-frivilligt-socialt-arbejde/ I Spanien satser regionale myndigheder på et tæt samarbejde med den frivillige sektor og opbygning... Erfaringer bør overføres til Danmark Et af de spanske projekter, der gjorde indtryk, er rehabiliteringsprojektet ARED. Det arbejder med at få kvinder i fængsler tilbage på arbejdsmarkedet. Ideen bag ARED er, at kvinderne allerede under afsoningen bliver oplært i en social virksomhed. Når de så er blevet opkvalificeret, og deres afsoning slutter, får de tilbudt job i produktionsdelen af virksomheden. Efter et år er 120 ud af 200 kvinder på den måde kommet i selvforsørgelse. Niels Rosendal Jensen, lektor ved Aarhus Universitet, peger på ARED, som et eksempel på et projekt, hvis erfaringer man med fordel kunne forsøge på at overføre til Danmark. ”ARED er drevet af et samarbejde mellem frivillige og lønnede ansatte, og skaber arbejdspladser til en gruppe udsatte kvinder, der ellers har svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Med succes. Andelen af kvindelige indsatte er faldende, fordi der ikke er samme tilbagefald til kriminalitet. Udfordringen er imidlertid at få indkredset, hvordan man kan overføre de spanske erfaringer med socioøkonomiske virksomheder til lande med enanden lovgivning og andre traditioner ”, siger Niels Rosendal Jensen.

Om VERSO

VERSO er et forsknings- og udviklingsprojektet støttet af støttet af EU's regionalfond, INTERREG IVC. Projektet skal give større viden om, hvordan frivilligt arbejde kan hjælpe de regionale myndigheder i indsatsen mod arbejdsløshed og højne livskvaliteten hos Europas millioner af arbejdsløse. Fire universiteter og otte regionale myndigheder fra otte forskellige europæiske lande er involveret i projektet, der løber frem til 2014.

For yderligere oplysninger

Lektor Niels Rosendal Jensen, Aarhus Universitet tlf. 87163709, mail: nrj@dpu.dk Læs mere om VERSO på www.versonet.eu  ]]> Arts EDU khni@dpu.dk Mon, 18 Mar 2013 11:47:00 +0100 Konference om Sundhedspædagogik og sundhedsundervisning i skolen 10. oktober 2013 http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/konference-om-sundhedspaedagogik-og-sundhedsundervisning-i-skolen-10-oktober-2013/ Forskningscenter for sundhedsfremmende og bæredygtig skoleudvikling organiserer konferencen sammen... Tilmelding til konferencen: TILMELDING Kort om konferencen
KOSMOS, Det nationale videncenter for børn og unges sundhed, kost og motion inviterer i samarbejde med Århus Universitet/DPU, Sund By Netværket og Odense Kommune til en konference den 10. oktober 2013 om sundhedspædagogik og sundhedsundervisning i grundskolen. Målgruppe
Konferencen er tværfaglig og multidisciplinær, og målgruppen er således alle med tilknytning til og interesse for sundhedspædagogik og sundhedsundervisning i skolen ; fx lærere, pædagoger, skoleledere, politisk-administrative beslutningstagere, konsulenter, private aktører på området samt repræsentanter fra frivillige foreninger. Konferencens tre overordnede mål
- Akademisk vidensformidling
- Dialog med andre aktører på skoleområdet
- Input til en fælles resolution Læs mere i pjecen.]]> EDU Grundskole Konference Wed, 13 Mar 2013 11:09:00 +0100 Trussel mod AU´s afdelinger på Tåsingegade var falsk alarm http://www.au.dk/om/nyheder/nyhedsarkiv-2012/bombetrussel-mod-bygning-1443-taasingegade-3/ Den skriftlige trussel mod bygningerne på Tåsingegade var falsk alarm. Det konkluderer Østjyllands... Arts Medarbejdere Mon, 04 Mar 2013 09:07:00 +0100 Asterisk-debatmøde: Nyt nordisk fusionskøkken? http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/asterisk-debatmoede-nyt-nordisk-fusionskoekken/ ”Et fusionskøkken”. ”Et nyt nordisk Singapore”. ”Et hippie-projekt”. Det var nogle af...
Debatmødet var arrangeret af magasinet Asterisk, som havde inviteret de tre forskere Per Fibæk Laursen, Noemi Katznelson og Jens Erik Kristensen til at debattere og perspektivere udviklingen i dansk skolepolitik. Se de tre oplæg og den efterfølgende diskussion

Mere om Ny Nordisk Skole

Per Fibæk Laursen:
”Hvad er Ny Nordisk Skole” i Asterisk #64 Jens Erik Kristensen:
”Ny Nordisk Skole” på Turbulens.net

Cool at være ny nordisk

Den seneste tid har Ny Nordisk Skole trukket næsten lige så mange overskrifter som det nu verdensberømte nye nordiske køkken. Men hvad er egentlig Ny Nordisk Skole? Professor Per Fibæk Laursen, som er medlem af dialoggruppen nedsat af børn- og undervisningsminister Christine Antorini, lagde ud med at fortælle om, hvordan det nordiske er blevet en trend – lige fra udstillingen ’Cool Nordic’ i Washington D.C. til en viking på forsiden af ugemagasinet The Economist. ”Det er in at være ny nordisk, og det ville have været helt underligt, hvis vi ikke havde fået noget, der hed Ny Nordisk Skole,” sagde Per Fibæk Laursen. Betyder det, at Ny Nordisk Skole bare er et modelune? Ifølge Per Fibæk Laursen er projektet Ny Nordisk Skole meget tæt knyttet til børn- og undervisningsminister Christine Antorini. ”Hvor længe holder denne bølge? Det afhænger nok af udfaldet af næste folketingsvalg. Projektet er meget tæt knyttet til Antorinis initiativ og drive, og det er både projektets styrke og svaghed,” sagde Per Fibæk Laursen.

Sneboldeffekt

Ungdomsforsker Noemi Katznelson er også med i Christine Antorinis dialoggruppe om Ny Nordisk Skole. Noemi Katznelson forklarede til debatmødet, at projektet er tænkt som noget ”hippieagtigt”, som en sneboldeffekt, der skal sprede sig fra dialoggruppen, Sorømøde og ud i institutioner i det ganske land. ”Det er interessant: Kan man lave uddannelsespolitik ad den vej? Kan man lave en så relativt åben forandringsproces? Eller er det for bredt?,” spurgte Noemi Katznelson og pegede på, at det kan være svært at se det fælles i de 352 dagtilbud, skoler, gymnasier, erhvervsskoler mv., der er udnævnt som Ny Nordisk Skole-institutioner. Noemi Katznelson udtrykte også sin bekymring for, om det er mere cool at være nordisk set udefra end indefra. ”Jeg kan godt være bange for, at det udadtil bliver et stolthedsprojekt, mens det indadtil handler om alt det, vi ikke er gode til. Det er det, den danske debat handler om for tiden. Er vi i virkeligheden der, hvor vi er ved at udvikle et nyt nordisk Singapore, for vi er så fokuserede på, at vi skal klare os godt i målinger?,” spurgte hun. Idehistoriker Jens Erik Kristensen var inde på den samme problematik: Er referencen til det nordiske reel? ”Tanken om, at man kan lave en ny nordisk skole, er umiddelbart meget sympatisk. Problemet er, at det ingenlunde står klart, hvad det nordiske er i det,” sagde Jens Erik Kristensen og uddybede senere: ”Hvis man endelig vil noget med det nordiske, så kunne man have lænet sig op ad dogme. Det ny nordisk er ren reference Det lugter lidt af fancy mad, men der kommer aldrig substans,” sagde han. Og så var der lagt i kakkelovnen til en hed debat om Ny Nordisk Skole.]]> EDU Asterisk Grundskole peho@dpu.dk Fri, 01 Mar 2013 13:21:00 +0100 I særklasse – et historisk blik på utilpassede børn i skolen http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/i-saerklasse-et-historisk-blik-paa-utilpassede-boern-i-skolen/ I en ny skolehistorisk bog sætter forskere fra Aarhus Universitet fokus på, hvordan grundskolens... I særklasse - inklusion og eksklusion i grundskolen. ”Det er et notorisk problem for grundskolen, hvordan man tilgodeser de børn, som har andre behov og andre evner end flertallet. Problemet er særligt aktuelt med den løbende debat om, hvorvidt folkeskolen kan, skal og må inkludere og ekskludere børn, der på en eller anden måde ikke passer ind,” siger Anne Katrine Gjerløff, der har redigeret bogen og forsker i skolehistorie ved Aarhus Universitet. Ud over forskerne fra Aarhus Universitet bidrager skolehistorikere fra andre universiteter i Danmark, Sverige og Norge til bogen.

Inklusion og eksklusion i grundskolen

I bogen præsenterer forskerne fra Aarhus Universitet analyser af de måder inklusion og eksklusion af bestemte grupper af skolebørn er foregået og italesat i Det 20. århundrede i Danmark, Norge og Sverige. ”I lyset af de sidste årtiers stadigt mere specialiserede diagnosticering og specialtilbud, er det interessant at undersøge, hvordan grundskolen historisk set har kategoriseret og defineret de børn, som på den ene eller anden måde er blevet ekskluderet fra skolens almindelige undervisning,” siger Lisa Rosén Rasmussen, der er postdoc. ved Aarhus Universitet og medredaktør på årbogen Uddannelseshistorie 2012. Hun er ligesom Anne Katrine Gjerløff tilknyttet som forsker på Aarhus Universitets store skoleforskningsprojekt Dansk skolehistorie gennem 500 år. Forskerne præsenterer flere af deres pointer ved en boglancering torsdag d. 28. februar 2013 på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup.

Boglancering

Tilmelding til boglancering torsdag d. 28. feb. 2013 på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV, kl. 16.15-18.00.

Forfatterne

Årbogen Uddannelseshistorie 2012, I særklasse - inklusion og eksklusion i grundskolen, er redigeret af Anne Katrine Gjerløff, Lisa Rosén Rasmussen, Børge Riis Larsen, Christian Larsen, Jesper Eckhardt Larsen og Susanne Wiborg. Læs mere om bogen på www.uddannelseshistorie.dk

Mere skolehistorie

Dansk Skolehistorie gennem 500 år
Skole i 200 år (Skolejubilæet)

Kontakt

Anne Katrine Gjerløff: e-mail: angj@dpu.dk; mobil: 2142 0135
Lisa Rosén Rasmussen: e-mail:lisa@dpu.dk; mobil: 2567 1951]]> Arts Grundskole EDU mawei@dpu.dk Wed, 27 Feb 2013 11:58:00 +0100