<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>
<rss version="2.0" xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/">
	<channel>
		
		<title>Seneste nyt - edu.au.dk</title>
		<link>http://edu.au.dk/</link>
		<description>Seneste nyt fra Institut for Uddannelse og Pædagogik</description>
		<language>da</language>
		<image>
			<title>Seneste nyt - edu.au.dk</title>
			<url>http://edu.au.dk/fileadmin/templates/extensions/tt_news/au_news/au_logo_rss.gif</url>
			<link>http://edu.au.dk/</link>
			<width></width>
			<height></height>
			<description>Seneste nyt fra Institut for Uddannelse og Pædagogik</description>
		</image>
		<generator>TYPO3 - get.content.right</generator>
		<docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
		
		
		
		<lastBuildDate>Mon, 07 May 2012 10:19:00 +0200</lastBuildDate>
		
		
		<item>
			<title>Forskere og pædagoger rykker ved den negative sociale arv</title>
			<link>http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/forskere-og-paedagoger-rykker-ved-den-negative-sociale-arv/</link>
			<description>En målrettet pædagogisk indsats over for udsatte børn i daginstitutioner betaler sig – både for...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Et forskerhold fra Aarhus Universitet er nu klar med en midtvejsrapport for forskningsprojektet VIDA – 'Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud'. Projektet er finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning og løber over tre år.
VIDA-projektet måler effekten af tidlig pædagogisk indsats og trækker desuden på international forskning, der dokumenterer, at en tidlig indsats betaler sig, hvis vi som samfund vil rykke ved den negative sociale arv.
Dette bliver fokus på en kommende midtvejskonference på Aarhus Universitet, Campus Emdrup, den 24. maj, hvor der også vil være indlæg fra Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini.
<strong>Uddanner pædagoger</strong><br />VIDA-projektet sætter fokus på læring og social inklusion i dagtilbud, forklarer lektor ved Aarhus Universitet Bente Jensen, der er projektleder på VIDA-projektet:
"Gennem VIDA-programmet uddanner vi, i samarbejde med professionshøjskoler, pædagoger og ledere til at arbejde vidensbaseret og struktureret, så de bliver bedre til at facilitere børnenes læringsaktiviteter, med fokus på at inddrage alle børn i fællesskabet," siger Bente Jensen.
<strong>VIDA virker i praksis</strong><br />Midtvejsanalysen vidner imidlertid om, at det for mange pædagoger er krævende at arbejde teoribaseret og strategisk med fornyelse af den pædagogiske praksis, som VIDA-programmet lægger op til, men også at interessen og motivationen er til stede.
En pædagog fra den integrerede institution i Villa Maj i Gentofte Kommune fortæller om arbejdet med VIDA-programmet i praksis:
"Det har været et meget målrettet forløb, og nu er vi nået til at afprøve det, vi har lært. Og det virker! Vi har fået skabt nogle rammer omkring børnene, der inviterer alle børn til at deltage i aktiviteterne,"siger Stine Vilstrup, pædagog i Villa Maj.
Afdelingsleder Anita Andreassen supplerer:
"Selve formidlingen til vores kolleger har været en udfordring, men vi har haft gode refleksioner undervejs i personalegruppen. Nu er VIDA-principperne godt integreret og fungerer som et godt supplement til vores pædagogik i praksis," siger Anita Andreassen.
<strong>Succes med forældreinddragelse</strong><br />VIDA-programmet inddrager desuden et forældreprogram, som lægger op til nye former for forældresamarbejde (VIDA+). Og selvom det stadig er en udfordring at engagere alle forældre, er erfaringerne positive, når det lykkes.
I den integrerede institution Resenlund i Brøndby arbejder pædagogerne netop med forældreinddragelse. Her har de valgt at samle familierne i grupper, som mødes en gang om måneden og spiser aftensmad og diskuterer aktuelle emner.
"Det betyder, at forældre, der ellers ikke ville snakke sammen, nu gør det. Herved får de øjnene op for, hvordan de kan hjælpe og bruge hinanden. Og det bidrager også til det samlede arbejde med social inklusion i institutionen," siger Kina Wulffeld, pædagog i Resenlund.
<strong>International konference</strong><br />Det tætte samarbejde mellem kommuner, ledere og praktikere samt løbende uddannelse og evalueringer udgør kernen i VIDA- projektet. Derfor er kommuner, pædagoger og ledere af institutioner også vigtige aktører på den kommende VIDA- konference, der finder sted den 24. maj under titlen 'Social innovation i daginstitutioner' på Aarhus Universitet, Campus Emdrup i København.
Konferencen sætter fokus på dansk og international forskning i interventionsprogrammer, der fremmer socialt udsatte børns læring her og nu og på langt sigt. På Konferencen taler Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini. Desuden byder dagen på indlæg fra både danske og internationale forskere fra den pædagogiske forskningsverden såvel som den økonomiske og sociologiske.
Deltagerne kan vælge forskellige workshopforløb, der viser VIDA-projektets måder at inddrage og imødekomme international effektforskning samt workshops, der går i dybden med perspektiver på kvalitet i VIDA-dagtilbud.
Forskere, samarbejdspartnere fra professionshøjskoler samt forvaltningschefer, ledere og pædagoger fra de kommuner og institutioner, der deltager i VIDA-projektet bidrager, med oplæg om VIDA effektforskning, uddannelse, modeller for videnudveksling og det konkrete arbejde med VIDA.
Konferencen henvender sig til forskere, undervisere og vejledere på professionshøjskoler og andre uddannelsessteder, praktikere, politikere og andre interesserede.
<link aktuelt/arrangement/artikel/vida-konference-social-innovation-i-daginstitutioner1/>Program og tilmelding</link>
<strong>Fakta om VIDA</strong><br />VIDA-programmet bygger grundlæggende på tre perspektiver, der bryder med vanetænkning i den pædagogiske praksis. Det handler om 1) at gå fra et 'mangelsyn' til et 'ressourcesyn 'på udsatte børn; 2) fra et passivt til et aktivt læringsbegreb; og 3) fra individ- til organisatorisk syn på læring som forandringsstrategi.
Det er disse tre perspektiver, pædagogerne skal implementere i deres daglige arbejde, hvis de udsatte børn skal nås.
<link forskning/projekter/vida/>Læs mere om VIDA</link>
<link fileadmin/www.dpu.dk/e-boeger/VIDA_rapporter/Statusrapport_3_www_01.pdf _blank>Download midtvejsrapporten</link>
<strong>Kontakt<br /></strong>Projektleder Lektor Bente Jensen, lektor ved Aarhus Universitet. E-mail: <link bj@dpu.dk>bj@dpu.dk</link>; tlf. 2211 9726
Specialkonsulent Mette Arnsfelt McPhail, Ministeriet for Børn og Undervisning: tlf. 3392 5336
Journalister kan få presseadgang, hvis de ønsker at dække konferencen. Kontakt kommunikationskonsulent Mathilde Weirsøe, <link mawei@dpu.dk>mawei@dpu.dk</link>; tlf: 8715 1745]]></content:encoded>
			<category>1:DPU</category>
			<category>3:Nyhed</category>
			<category>Forskning</category>
			<category>Forskningspolitik</category>
			<category>Uddannelse</category>
			
			<author>ibje@dpu.dk</author>
			<pubDate>Mon, 07 May 2012 10:19:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Nyt europæisk udviklingsprojekt sætter fokus på frivilliges indsats i kampen mod arbejdsløshed</title>
			<link>http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/nyt-europaeisk-udviklingsprojekt-saetter-fokus-paa-frivilliges-indsats-i-kampen-mod-arbejdsloeshed/</link>
			<description>Der er voksende arbejdsløshed i hele Europa og brug for nye og utraditionelle løsninger, hvis...</description>
			<content:encoded><![CDATA[”Arbejdsløsheden vokser over hele Europa, selvom der er forskelle fra region til region og det er tydeligt, at problemerne ikke kan løses alene indenfor rammerne af de traditionelle systemer. Der er behov for nytænkning i hele Europa”, fortæller lektor Niels Rosendal Jensen fra Aarhus Universitet om baggrunden for VERSO-projektet.
Og nytænkning har man gode erfaringer med i Middelfart Kommune, hvor det lokale jobcenter fx anvender frivillige mentorer. Borgmester Steen Dahlstrøm fortæller: 
”Vi er allerede positivt overraskede over, hvor gode vores mentorer er til at fastholde de unge i uddannelse – de frivillige mentorer har lysten og ressourcerne til at gøre en ekstraordinær indsats, der kommer vores unge borgere til gode, og styrker deres muligheder for at få job efter endt uddannelse.”
”I Middelfart Kommune har vi tradition for at samarbejde med lokale virksomheder og frivillige omkring nye tiltag og projekter. Bl.a. er vores jobcenter udnævnt til gazelle-jobcenter, fordi vi formår ved hjælp af godt samarbejde med virksomheder og frivillige mentorer at gøre udsatte til ansatte. Så vi glæder os meget til at dele ud af vores erfaringer, når vi afholder næste konference i projektet til maj. Ligesom vi ser frem til at blive klogere på andre gode europæiske eksempler gennem projektet de næste tre år.”
<h2><strong>Behov for et samspil mellem civilsamfundets frivillige og de politiske myndigheder</strong></h2>
Lektor Niels Rosendal Jensen peger på, at indsatsen i Middelfart er et godt eksempel på, hvordan der på tværs af Europa findes vigtige erfaringer med, hvordan der kan skabes et frugtbart samspil mellem regionale politiske myndigheder og civilsamfundets frivillige i kampen mod arbejdsløshed. Men at udfordringen er både at få lokaliseret de gode erfaringer og at få klarlagt, hvordan gode erfaringer kan overføres.
”Samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og regionale politiske myndigheder i VERSO projektet giver mulighed for at foretage komparative analyser og cost benefit beregninger på indsatser på tværs af Europa. Regionale politiske myndigheder har interesse i en uafhængig forskningsbaseret viden om, hvad der virker indenfor beskæftigelsesindsatsen, og hvordan gode erfaringer kan overføres fra en national sammenhæng til en anden”, siger Niels Rosendal Jensen.
Målet for VERSO er at udvikle et ”good practice” katalog til brug i de deltagende regioner, og projektet munder ud i en række forskningsbaserede politik anbefalinger i 2014, som vil pege på, hvilke frivillige indsatser der virker, og hvordan de kan overføres på tværs af Europa. VERSO er støttet af Den Europæiske Regionale Udviklingsfond (European Regional Development Fund, ERDF) og det interregionale program Interreg IVC, der støtter netværksopbygning og videnspredning mellem regioner i Europa.
”Lokale politiske myndigheder i Europa står med nogle særlige udfordringer indenfor beskæftigelsesindsatsen, og de er fokuserede på, hvordan vi med ressourcer fra civilsamfundet og fra frivilligt arbejde i et sammenspil med det offentlige, kan skabe ny dynamik i deres lokalsamfund”, afslutter Niels Rosendal Jensen.
Læs mere om VERSO på projektets hjemmeside: <a href="http://www.versonet.eu">www.versonet.eu</a>
<h2><strong>Kontaktoplysninger</strong></h2>
<strong>Aarhus Universitet:<br /></strong><a href="http://pure.au.dk/portal/da/persons/id%28ac35311a-1cdb-4192-a2c4-5cda430c7c69%29.html">Lektor Niels Rosendal Jensen</a>, tlf.: 8716 3709<br />Mail: <link nrj@dpu.dk>nrj@dpu.dk</link>
<strong>Middelfart Kommune:<br /></strong>Borgmester Steen Dahlstrøm tlf.: 8888 5009]]></content:encoded>
			<category>Arts</category>
			<category>Bevillinger</category>
			<category>Forskning</category>
			
			<author>khni@dpu.dk</author>
			<pubDate>Fri, 27 Apr 2012 14:55:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Bred sundhedsindsats i skolen virker bedst</title>
			<link>http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/bred-sundhedsindsats-i-skolen-virker-bedst/</link>
			<description>Hvis sundhedsfremme for alvor skal brænde igennem i praksis, skal skoler, der sætter sundhed på...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Venka Simovska, professor MSO ved forskningsprogrammet Miljø- og Sundhedspædagogik, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, har redigeret særnummeret, der bærer den engelske titel 'What do health promoting schools promote? Processes and outcomes in school health promotion.'
Særnummeret består af artikler fra fem forskellige bidragsydere, der på forskellig vis har arbejdet med sundhedsfremme i skoleregi. Trods forskelligheder i fokus og forskningsmetoder understreger samtlige artikler vigtigheden af ikke at definere sundhedsresultater snævert – men derimod bredt og mangefacetteret.
Forfatterne opfordrer til udvikling af en innovativ pædagogisk praksis og interventioner, der kan imødekomme komplekse samfundsmæssige udfordringer vedrørende sundhed og sundhedsfremme.
Temahæftet leverer input til professionelle sundhedsfolk og skolepraktikere, idet forskerne giver konkrete anvisninger til, hvordan man i praksis kan bygge bro mellem sundheds- og uddannelsessektoren.
<a href="http://www.emeraldinsight.com/journals.htm?issn=0965-4283&amp;volume=112&amp;issue=2" target="_blank">Læs mere</a>]]></content:encoded>
			<category>Forskning</category>
			
			<author>mawei@dpu.dk</author>
			<pubDate>Tue, 24 Apr 2012 13:30:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Hvorfor dropper mange unge ud af universiteterne?</title>
			<link>http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/hvorfor-dropper-mange-unge-ud-af-universiteterne/</link>
			<description>Er de studerende ikke klædt fagligt godt nok på? Har de ingen penge? Eller er der bare andre...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning vil først og fremmest se på, hvad frafald egentlig er, dernæst hvorfor de unge dropper ud. Sidst men ikke mindst, hvad universiteterne kan gøre for at mindske frafaldet.
Undersøgelsen er bestilt og finansieret af føderale svejtsiske uddannelsesmyndigheder. Lederen af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Michael Søgaard Larsen forklarer om baggrunden for undersøgelsen: ”I Schweiz får kun 20 % af en årgang en adgangsgivende eksamen til universitetet. Samtidig ligger frafaldsprocenten højt og konstant på 30 %. Det er faktisk det samme som gennemsnittet i alle OECD-lande. Ser man på frafaldet på danske højere uddannelser, har vi et lidt lavere frafald. Men det er stadig væk for højt. For frafald har negative konsekvenser for samfundet og samfundsøkonomien, universiteterne og ikke mindst for den unge, der måske har fået et personligt nederlag.”
”Der er mange årsager til, hvorfor unge dropper ud fra universitetsstudierne. Selvfølgelig er der de socioøkonomiske faktorer, fratagelse af SU og manglen på penge, men også, at den studerende ikke er ordentligt forberedt til at kunne indfri de faglige krav, der er på en videregående uddannelse. Det kan selvfølgelig også bare være, at den studerende får et andet uddannelses- eller jobtilbud, der er mere attraktivt. Formålet med denne forskningskortlægning er netop at tegne et klarere billede af disse årsager til frafald,” siger Michael Søgaard Larsen.
DCU undersøger og vurderer den forskning, der på nuværende tidspunkt er gennemført inden for dette område. Fokus vil være på hvilke faktorer, der er årsag til frafald, og hvilke indsatser fra universiteterne, der kan reducere frafald.
<strong>Fakta om kortlægningen</strong><br />Undersøgelsen omfatter forskning om frafald fra 1990 til i dag og vil inkludere studier fra EU, Skandinavien, Schweiz, USA, Canada, New Zealand, Australien og visse lande i Asien. Den omfattende indsamling og efterfølgende screening bliver udført af medarbejdere i Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning i samarbejde med en international forskergruppe, der består af ledende forskere inden for dette område.
Reviewgruppen består af:
<ul> <li>Professor Donald Broady, Institut for uddannelsessociologi og –kultur, Uppsala Universitet, Sverige</li> <li>Professor Barbara M. Kehm, Internationalt Center for Forskning i Videregående Uddannelse, Kassel, Tyskland</li> <li>Professor Samuel Mûhlemann, Center for forskning i uddannelsesøkonomi, Berns Universitet, Schweiz</li> <li>Professor Per Fibæk Laursen, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet</li> <li>Lektor Rie Troelsen, Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier, Syddansk Universitet</li> </ul>
<strong>Kontakt</strong><br />Michael Søgaard Larsen, E-mail: <link msl@dpu.dk>msl@dpu.dk</link>, tlf: +4587163727]]></content:encoded>
			<category>75:Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning</category>
			
			<author>meth@dpu.dk</author>
			<pubDate>Fri, 30 Mar 2012 12:07:00 +0200</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Ny post.doc ansat på Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning</title>
			<link>http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/ny-postdoc-ansat-paa-dansk-clearinghouse-for-uddannelsesforskning/</link>
			<description>Camilla Brørup Dyssegaard er fra den 7. marts ansat som post.doc på Dansk Clearinghouse for...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Camilla Brørup Dyssegaard er læreruddannet fra 1994. Cand.pæd.psyk fra 2004, Ph.D fra 2009 og autoriseret psykolog i 2011. Hun har tidligere arbejdet som lærer, læsevejleder, AKT-lærer, leder af ressourcecenter, skolepsykolog og forskningsassistent.
Camilla Brørup Dyssegaards bog, som bygger på hendes Ph.d  projekt,  ”Inkluderende pædagogik – den svære vej fra idealer til praksis”, beskriver en værdibaseret fremgangsmåde til udvikling af skoler i praksis. Camilla ser på implikationer af inklusion i forhold til den detaljerede og praktiske udvikling af skolers strategier og praksis. Camillas Ph.d-projekt danner først og fremmest et inspirerende udgangspunkt for diskussion og samarbejde i forhold til etablering af fælles værdier og en inkluderende pædagogik. Det er disse kompetencer, der gør Camilla til en meget kompetent medarbejder i Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning.
<a href="http://www.dafolo-online.dk/bestil-b%C3%B8ger-og-tryksager-direkte-i-vores-onlinebutik.3348/Inkluderende-p%C3%A6dagogik---den-sv%C3%A6re-vej-fra-idealer-til-praksis.348.aspx" target="_blank">Læs mere om Camilla Brørup Dyssegaards bog: ”Inkluderende pædagogik – den svære vej fra idealer til praksis”. Er udgivet på Dafolo i serien ”Viden om skolen” </a>
<strong>Fakta om forskningskortlægningen<br /></strong>Forskningskortlægningen gennemføres af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, under Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, og offentliggøres efter sommerferien. Dansk Clearinghouse har tilknyttet en forskergruppe af centrale forskere på området til kortlægningen bestående af Niels Egelund, Susan Tetler, Anders Holm, Bengt Persson og Nils Breilid.
<link aktuelt/nyhed/artikel/forskning-om-inklusion-i-folkeskolen-skal-kortlaegges _blank>Læs mere om det igangværende forskningsprojekt om inklusion </link>
<strong>Kontakt</strong><br />Camilla Brørup Dyssegaard, E-mail: <link cbd@dpu.dk>cbd@dpu.dk</link>]]></content:encoded>
			<category>75:Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning</category>
			<category>43:Oversigt</category>
			
			<author>meth@dpu.dk</author>
			<pubDate>Fri, 23 Mar 2012 14:33:00 +0100</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Ny forskning sætter fokus på dokumentation i socialpædagogisk arbejde</title>
			<link>http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/ny-forskning-saetter-fokus-paa-dokumentation-i-socialpaedagogisk-arbejde/</link>
			<description>Dokumentation står højt på dagsordenen i det pædagogiske arbejde på døgninstitutioner. Det skal...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Hvad mener pædagoger egentlig, når de taler om dokumentation i socialpædagogisk arbejde? Og hvad betyder det for politikere, fagfolk og sagsbehandlere? Det har Anna Kathrine Frørup fra Aarhus Universitet undersøgt i sin afhandling ’Vidensformer og dokumentation i socialpædagogisk arbejde’, der bygger på en kritisk gennemgang af forståelsen og brugen af dokumentation på to større døgninstitutioner i Danmark sammenholdt med tekstanalyser af et stort antal fagbladsartikler. 
”Mine undersøgelser viser, at der tales om dokumentation på mange forskellige måder og planer. Fra pædagogstuderende, pædagoger, institutionsledere til politikere – de har alle forskellige tilgange til begrebet. Så det forbliver et diffust og nærmest symbolsk begreb, som ingen rigtig har hold om,” siger Anna Kathrine Frørup.
<h3>Praksis står i kontrast til fagpolitik</h3>
Hun har undersøgt, hvad pædagogerne på de to døgninstitutioner egentlig forstår ved dokumenteret socialpædagogisk arbejde, og hvordan de reelt arbejder med det i praksis. Samtidig er hun gået i dybden med, hvordan man fagpolitisk og på ledelsesgangene taler om dokumentation. Og her ser hun en klar uoverensstemmelse.
”Pædagogernes forståelse og praksis står i kontrast til den måde, man i fagbladene, i sagsbehandling og i kommunalpolitik taler om dokumentation. Derfor er det nødvendigt med et nyt afsæt for debatten, der samler parterne og sikrer overensstemmelse mellem fagpolitisk tale og praksis, ”siger Anna Kathrine Frørup.
<h3>Der mangler viden på feltet</h3>
Hun ser, at der mangler viden om, hvad dokumentation reelt er i en socialpædagogisk praksis, og hvilke dokumentationsmetoder, der fungerer i praksis.<br />”Mere viden kan give et fælles afsæt for diskussionen, og det kan kvalificere debatten og sikre, at politikere, ledere og pædagoger taler samme sprog, når det kommer til at definere, hvad dokumentation i det socialpædagogiske arbejde egentlig skal gøre godt for, hvad formålet er,” siger Anna Kathrine Frørup.
<h3>Kontakt</h3>
<a href="http://pure.au.dk/portal/da/persons/id(9620639e-4d6c-4819-ba0e-a1b0f35781b6).html">Anna Kathrine Frørup</a>, tlf.: 8716 3989; <link anka@dpu.dk>anka@dpu.dk</link>]]></content:encoded>
			<category>Forskning</category>
			
			<author>ibje@dpu.dk</author>
			<pubDate>Mon, 19 Mar 2012 10:50:00 +0100</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Forskning om inklusion i folkeskolen skal kortlægges</title>
			<link>http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/forskning-om-inklusion-i-folkeskolen-skal-kortlaegges/</link>
			<description>Kommunerne inkluderer flere og flere børn, som tidligere fik specialundervisning, i den almindelige...</description>
			<content:encoded><![CDATA[Forskere og politikere er enige om, at flere elever med særlige behov skal inkluderes i den almindelige undervisning frem for at modtage specialundervisning. Derfor har Ministeriet for Børn og Undervisning sammen med Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet, igangsat en forskningskortlægning af inklusion i folkeskolen. <br /><br />Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Michael Søgaard Larsen, ser frem til at arbejde med inklusionsområdet: <br /><br />”Det er et felt, der både er præget af meget omfangsrig forskning, en betydelig politisk og administrativ bevågenhed og overordentlig mange pædagoger og lærere, der efterspørger sikker viden på feltet. Derfor er det vigtigt at få kortlagt, hvilke tiltag, der reelt virker”, siger Michael Søgaard Larsen.
<h3>Forskningsbaseret viden skal sikre godt læringsmiljø</h3>
Forskningskortlægningen skal gennem national og international forskning undersøge effekterne af inklusion og give et billede af, hvilke pædagogiske metoder eller undervisningsformer, der har positiv effekt for elever med særlige behov og deres klassekammerater både fagligt og socialt.<br /><br />”Inklusion skal ske på et solidt fagligt grundlag, så eleverne får de nødvendige støtteforanstaltninger og de rette faglige udfordringer. Derfor er det vigtigt, at omstillingen til øget inklusion bygger på forskningsbaseret viden om, hvordan vi sikrer et godt læringsmiljø for alle elever - både for elever, som inkluderes, og de øvrige elever i klassen,”  siger Michael Søgaard Larsen.
<h3>Fakta</h3>
Forskningskortlægningen gennemføres af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, og offentliggøres efter sommerferien.<br /><br /> <link 23772>Læs mere om Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning</link><br /><br /><a href="http://www.uvm.dk/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2012/Mar/120313-Ministeriet-for-Boern-og-Undervisning-igangsaetter-forskningskortlaegning" target="_blank">Læs pressemeddelelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning</a>
<h3>Kontakt</h3>
<a href="http://pure.au.dk/portal/da/msl@dpu.dk" target="_blank">Michael Søgaard Larsen</a>]]></content:encoded>
			<category>Forskning</category>
			<category>75:Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning</category>
			
			<author>mawei@dpu.dk</author>
			<pubDate>Wed, 14 Mar 2012 08:57:00 +0100</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>600 forskere samlet på Campus Emdrup til kongres om hverdagsliv og læring</title>
			<link>http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/600-forskere-samlet-paa-campus-emdrup-til-kongres-om-hverdagsliv-og-laering/</link>
			<description>I disse dage slår Aarhus Universitet dørene op for Norden største kongres om pædagogisk forskning....</description>
			<content:encoded><![CDATA[NERA-kongressen 2012 har som overordnet tema de læringsprocesser, der sker hos mennesker – børn, unge og voksne – når hverdagslivet udfolder sig.  Og hverdagen er ifølge forskerne et vigtigt tema for den pædagogiske forskning, for dér sker konstante forandringer i form af dannelse og læring.<strong></strong>
”Vi lærer hele tiden, hele livet igennem. Og i hverdagen udveksler vi konstant viden med hinanden, som er med til at udvikle os som mennesker. Derfor er hverdagen en vigtig læringsarena for mennesker,” forklarer Søs Bayer, der er en af hovedkræfterne bag kongressen i år.
<h3><strong>Faglige netværk lever videre</strong></h3>
I løbet af de tre dage kongressen foregår, vil forskerne hver især præsentere deres forskning for hinanden. De indgår alle i faglige netværk, som de også holder fast i efterfølgende.
<br />”Vi vil gerne forpligte forskerne på at arbejde videre med temaet efter kongressen og benytte muligheden for at holde liv i de udvekslende netværk mellem forskere i Norden,” understreger Niels Kryger, der er vært for NERA-kongressen. 
Selv om NERA er et nordisk netværk, rækker forskernes perspektiver ud over Norden. Derfor er der, ud over danske Ida Wentzel Winther fra Aarhus Universitet, også keynote speakers fra Tyskland (Hartmut Rosa), USA (Thomas S. Popkewitz) og Indien (Meenakshi Thapan) 
<a href="http://www.nfpf.net/?page_id=9">Læs mere om NERA-kongressen</a>
<h3><strong>Kontakt</strong></h3>
<a href="http://pure.au.dk/portal/da/kryger@dpu.dk">Niels Kryger</a>]]></content:encoded>
			<category>Konference</category>
			
			<author>ibje@dpu.dk</author>
			<pubDate>Fri, 09 Mar 2012 10:21:00 +0100</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Professor Ning de Coninck-Smith vinder pris for årets historiske bog</title>
			<link>http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/professor-ning-de-coninck-smith-vinder-pris-for-aarets-historiske-bog/</link>
			<description>Barndom og arkitektur – Rum til danske børn i 300 år blev den 23. februar 2012 kåret til årets...</description>
			<content:encoded><![CDATA["Der har været en utrolig velvilje og interesse overfor bogen. Det er fantastisk, at en bog, som handler om noget hidtil overset, det levede hverdagsliv for børn og hverdagens betydningsfulde banaliteter, nu har fået en plads i danmarkshistorien", siger Ning de Coninck-Smith
”I syv velfortalte kapitler behandler Ning de Coninck-Smith den arkitektur, der er blevet skabt specielt til børn gennem det 20. århundrede: asyler, sanatorier, børnehaver, legepladser og naturligvis skoler. Centralt i den smukt tilrettelagte bog står illustrationerne, og især Jens Bygholms (1949-2010) fotografier åbner læserens øjne for de æstetiske værdier i de huse, som for mange blot er nedslidte institutioner”,<em> </em>skriver<em> </em>nomineringskomiteen i Dansk Historisk Fællesråd.
Det er ikke alene pædagogik og arkitektur, der er emnet. I bogen trækkes et komplekst sæt af tråde mellem arkitekturen, skiftende syn på børns opdragelse og de samfundsmæssige forandringer, som Ning de Coninck-Smith selv betegner som en art arkitekturkulturhistorie.
<a href="http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/281101_klim.htm">Læs mere om <em>Barndom og arkitektur – Rum til danske børn i 300 år</em> hos Dansk Historisk Fællesråd her</a>
Prisen for årets historiske bog er på 35.000 kr. og Ning de Coninck-Smith er den første kvindelige historiker, som har modtaget prisen. Ning de Coninck-Smith er dr. phil og professor m.s.o. og har modtaget flere priser for sin forskningsmæssige indsats. Hun har igennem en lang årrække forsket i både skolens og barndommens historie og leder for tiden forskningsprojektet <em>Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år</em>. Projektets formål er udarbejdelsen af en ny dansk skolehistorie, som omfatter tiden fra før reformationen og frem til i dag.
<strong>Fakta om Ning de Coninck-Smith</strong>
<ul> <li>Professor m.s.o. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet </li> <li>Ansat på DPU siden 2002, og har tidligere været ansat på Syddansk Universitet og på Danmarks Lærerhøjeskole </li> <li>Født i 1953 </li> </ul>
<a href="http://pure.au.dk/portal/da/persons/id(dfa31f4a-cb2e-4504-b808-780c92e3e4fc).html">Se Ning de Coninck-Smiths personlige hjemmeside</a>]]></content:encoded>
			<category>Arts</category>
			<category>EDU</category>
			
			
			<pubDate>Mon, 27 Feb 2012 12:09:00 +0100</pubDate>
			
		</item>
		
		<item>
			<title>Børn er mest aktive, når de leger udenfor</title>
			<link>http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/boern-er-mest-aktive-naar-de-leger-udenfor/</link>
			<description>Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har for femte år i træk kortlagt forskningen inden for...</description>
			<content:encoded><![CDATA[I 2010 kom børns fysiske aktivitetsniveau i fokus i den skandinaviske førskoleforskning. Forskerne har blandt andet undersøgt, hvor fysisk aktive børnene er i løbet af dagen, og hvilke betingelser de har for at lege, fx de udendørs områders størrelse, udformning og udstyr. Forskningen viser, at børnene er mest fysisk aktive, når de er udenfor. Derimod betyder det ikke noget for aktivitetsniveauet, om legen foregår på legepladsen eller i et mere naturligt miljø.
Andre vigtige temaer i førskoleforskningen i 2010 var børnenes relations- og samspilskompetencer og pædagogernes evne til at inddrage børnene i aktiviteter. Disse studier peger på, at det er vigtigt, hvad pædagogerne aktivt gør for at understøtte børnenes muligheder for at skabe gode relationer.
I alt blev der udgivet 42 videnskabelige undersøgelser om institutioner for de 0-6-årige i Skandinavien i 2010. Undersøgelserne fokuserede på fem temaer: Relationer, læreproces, ledelse og profession, dagtilbud som organisation i samfundet og det aktive barn.
<h3><strong>Fakta om undersøgelsen</strong></h3>
Undersøgelsen ”Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2010 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen)” er udført af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Aarhuus Universitet som et samarbejdsprojekt med Danmarks Evalueringsinstitut. Projektet støttes desuden af Det Kongelige Kunnskapsdepartementet i Norge og Skolverket i Sverige.
Undersøgelse er den femte i rækken af forskningskortlægninger. De fire tidligere kortlægninger behandler forskningen fra 2006, 2007, 2008 og 2009. Denne femte forskningskortlægning betyder, at vi i dag har genbeskrevet og vurderet over 260 videnskabelige publikationer publiceret i Skandinavien eller af skandinaviske forskere i tidsrummet 2006-2010. Denne viden er samlet i en database finansieret af Danmarks Evalueringsinstitut. Databasen skaber et ganske unikt overblik over skandinavisk førskoleforskning.
<ul> <li>Hent rapporten ”<link fileadmin/edu/Udgivelser/Sr11finalreport.pdf _blank>Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2010 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen)</link>”</li> <li>Læs mere om forskningsresultaterne i magasinet <a href="http://www.eva.dk/temakarrusel/bakspejlet-1" target="_blank">Bakspejlet</a> og i de webartikler, der udgives af <a href="http://www.eva.dk" target="_blank">Danmarks Evalueringsinstitut</a></li> <li>Gå til <a href="http://www.nb-ecec.org/">Nordic Base of Early Childhood Education and Care</a></li> </ul>
<h3><strong>Yderligere oplysninger</strong></h3>
Lektor Michael Søgaard Larsen, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning<br />Telefon: 8716 3727<br />Mobil: 2671 0147<br />E-mail: <link msl@dpu.dk>msl@dpu.dk</link>]]></content:encoded>
			<category>Forskning</category>
			<category>75:Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning</category>
			
			<author>vam@dpu.dk</author>
			<pubDate>Mon, 13 Feb 2012 14:59:00 +0100</pubDate>
			
		</item>
		
	</channel>
</rss>
