DPU

Sammenfatning lærerkompetencer

Lærerkompetencer og elevers læring
i førskole og skole - et systematisk review

Sammenfatning

Hvad ønsker vi at få at vide?

Hvilke dimensioner af det pædagogiske personales manifeste kompetencer i førskolen og skolen kan gennem effektstudier påvises at bidrage til læring hos børn og unge?

Hvem ønsker at vide det og hvorfor?

Opgaven er bestilt af Kunnskapsdepartementet, Oslo, der i udbudet konstaterer, at de "aller fleste studier som handler om læring i skolen konkluderer med at læreren er den enkeltfaktoren som har mest å si for hva elevene lærer". Derfor ønskes en undersøgelse af, hvilke lærerkompetencer der gennem empirisk forskning kan vises at øge elevlæring.

Hvad fandt vi frem til?

At der i perioden 1998-2007 er publiceret 70 undersøgelser om sammenhængen mellem manifeste lærerkompetencer og elevlæring.

1) Læreren skal i relation til den enkelte elev besidde kompetencen, at indgå i en social relation.

2) Læreren skal i relation til hele klassen (alle elever) besidde kompetencen, at lede klassens  undervisningsarbejde, idet læreren som synlig leder gennem undervisningsforløbet gradvist overdrager til elever og klassen at udvikle regler og fremmer, at eleverne selv opstiller og opretholder reglerne. Begge disse kompetencer er af betydning for udvikling af overordnede mål som elevernes motivering og autonomi og spiller en rolle ved fremme af den faglige læring.

3) Læreren skal i relation til undervisningens indhold besidde kompetence på både det didaktiske område i almindelighed og i de specifikke undervisningsfag.

Hvad er implikationerne?

For praksis: Undervisere kan få inspiration fra en række af de konkrete forhold, som det systematiske review har påvist, kan være af betydning for deres elevers læring. For policy: Politikere og embedsmænd kan anvende de tre påviste kompetencer som
grundlag for evaluering af eksisterende læreruddannelsers hensigtsmæssighed og som pejlemærker for kommende læreruddannelser. For forskning: Det anbefales at iværksætte
empirisk forskning om sammenhængen mellem manifeste kompetencer og elevers læring under anvendelse af forskningsdesign, der med størst evidens kan redegøre for denne sammenhæng. At der iværksættes teoretisk og empirisk forskning, der fokuserer på
udvikling af hensigtsmæssige teoretiske forståelser af begrebet om kompetence, subsidiært begreber om hver enkelt specificeret kompetence. Endelig, at der gennemføres empirisk forskning både om de enkelte her opstillede kompetencer og deres indbyrdes
sammenhænge.

Hvordan kom vi frem til disse resultater?

Projektet har haft fire hovedfaser: Først søgte vi i alle relevante kilder efter forskning, som er udkommet i perioden 1980-2007. Derpå sorterede vi de fundne undersøgelser for at sikre, at kun relevante blev medtaget. Så trak vi de relevante data ud af
undersøgelserne bl.a. ved hjælp af et it-software udviklet ved London Universitet. Endelig blev de relevante undersøgelser forskningskortlagt og narrative synteser formuleret, hvor det var muligt. I sidste fase kom undersøgelsen til at omfatte forskning i perioden 1998-2007.

Hvor kan der findes mere information?

Undersøgelsen indgår i Evidensbasen, som Dansk Clearinghouse for
Uddannelsesforskning har etableret. Her kan man også finde et link til det forskningsgrundlag, Konceptnotatet, som styrer forskningsprocessen i Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, se www.dpu.dk/clearinghouse

 

Produkter