DPU

Om PIRLS

Om PIRLS

PIRLS betyder Progress in International Reading Literacy Study og er en international komparativ sammenligning af elevpræstationer i læsning.

PIRLS er en videreudvikling af den internationale læseundersøgelse fra 1991, The International Reading Literacy Study (RL-91), som var den første større internationale komparative undersøgelse Danmark var med i på undervisningsområdet.

PIRLS-undersøgelserne planlægges og styres af IEA

PIRLS-undersøgelserne planlægges og styres af IEA, The International Association for the Evaluation of Educational Achievement. Danmark har deltaget i PIRLS i 2006 og 2011, men var ikke med i den første runde af PIRLS i 2001. IEA er en organisation af forskningsinstitutioner hvor DPU, Aarhus Universitet, er medlem. IEA-projekterne vedtages på årlige generalforsamlinger, hvor repræsentanter fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) deltager.

PIRLS undersøger læsning i 4. klasse

PIRLS undersøger landsrepræsentative udtræk af elever på 4. klassetrin - typisk af en størrelsesorden på 4-5.000 elever. PIRLS anvender et klasserumssample, hvor alle elever i en udvalgt klasse på en udvalgt skole deltager, hvorved PIRLS også kan evaluere den pædagogiske betydning af "klassen", lige fra studier af relationer mellem klassekammerater og til lærerens betydning via spørgeskemaer. Gennem gentagende undersøgelser med års mellemrum er det også muligt at se på udviklingstendenser over tid for læsefærdighederne i 4. klasse.

I undersøgelsen anvendes både spørgeskemaer til skoleledere, lærere, forældre og elever samt opgavehefter til eleverne. I PIRLS 2011 anvendes 13 opgavehefter i et roteret design.

Da DPU, Aarhus Universitet, tidligere har stået for  undersøgelsen, vil vi kunne følge udviklingstendensen frem til i dag. Har vores 4. klasseelever i dag stadigvæk de gode resultater de opnåede i de seneste undersøgelser, eller har andre landes elever indhentet dem?

Undersøgelserne er samordnet således, at en skole ikke kommer til at deltage i begge undersøgelser på samme tid. Da vi i undersøgelserne også gør brug af spørgeskemaer, vil vi kunne undersøge skolens, lærernes og hjemmets mulige indflydelse på elevernes faglige niveau.

Til forskel fra de nationale test, kan vi gennem de internationale test sammenligne os med andre 4. klasser rundt om i verden. Vi kan derfor bedre vurdere vores færdigheder i forhold til de internationale tendenser og muligvis lade os inspirere af andre skolesystemer med gode resultater.

Disse undersøgelser er derfor vores mulighed for at se, om vi holder trit med den internationale udvikling på skoleområdet.

Skolekontaktpersonen og testlærerne samt faglærerne vil i PIRLS blive tilbudt at deltage i en kursusdag, hvor baggrunden for undersøgelserne forklares og hvor der gives en grundig gennemgang af den teoretiske baggrund for udformningen at materialerne.