DPU

PISA Etnisk 2009

Neden for kan du læse uddrag af hovedkonklusionerne i PISA Etnisk 2009.

Download PISA Etnisk 2009 – Etniske og danske unges resultater i PISA 2009 (pdf)

PISA undersøger unge menneskers kompetencer nær ved slutningen af den undervis-ningspligtige periode. De unge, der har indgået i de internationale PISA-undersøgelser i såvel 2000, 2003, 2006 og 2009, har på undersøgelsestidspunktet i foråret været 15 år gamle.

I de ordinære runder af PISA har antallet af elever med indvandrerbaggrund været for beskedent til, at der kunne opnås statistisk sikre resultater. Derfor besluttede undervisningsministeren i 2008, at der i den ordinære PISA 2009-undersøgelse skulle muliggøres et særligt fokus på elever med indvandrerbaggrund, og det er resultaterne herfra, der offentliggøres i PISA Etnisk 2009.
Der er i den danske del af PISA 2009 indgået 5.924 15-16-årige elever fra 285 skoler, og undersøgelsen omfatter både offentlige skoler og frie skoler. Der er i forbindelse med data-indsamlingen inddraget et ekstra stort antal skoler med tosprogede elever for at få en større dækning af disse elevers baggrund og kompetencer. Ved hjælp af en såkaldt vægtning af de indgående elevers bidrag til den totale datamængde er sikret, at data udgør et repræsentativt udsnit af danske elever.

De overordnede resultater i PISA Etnisk 2009
Helt overordnet gælder, at der såvel i PISA 2009 – som i PISA 2000 – er ganske betydelige forskelle mellem elever uden indvandrerbaggrund og elever med indvandrerbaggrund.
For-skellene mellem elever med og uden indvandrerbaggrund er størst i naturvidenskab med omkring 90 point, mindst i matematik med omkring 70 point, mens den for læsning er godt 70 point. For læsning er der for elever med indvandrerbaggrund sket en stigning på 5 point på skalaen information, mens der er sket et fald på 8 point på refleksion. Samlet set kan det i øvrigt konstateres, at gabet mellem elever uden og med indvandrerbaggrund fra 2000 til 2009 er reduceret med 7 point for læsning, er øget med 7 point for naturvidenskab, mens der ikke er nogen substantiel forskel for matematik. Alt i alt er resultaterne derfor ikke opløftende, når det betænkes, at der i den forløbne 9-års periode er sket en betydelig indsats netop med henblik på at løfte niveauet for elever ned indvandrerbaggrund, dels i forbindelse med dansk som andetsprog, dels i forbindelse med en øget evalueringskultur.

PISA 2009 viser også, at blandt elever med indvandrerbaggrund klarer 2. generation sig klart bedre end 1. generation.

Blandt de øvrige resultater fra PISA 2009 er der et bemærkelsesværdigt fund, og det er, at elever med indvandrerbaggrund er den gruppe, som har mest læseengagement i fritiden. Eleverne med indvandrerbaggrund fremviser et større læseengagement i fritiden, og det er også interessant, at der ikke er betydende forskelle i læseengagement mellem 1. og 2. generation af indvandringselever.

De nordiske lande
Når man sammenligner resultaterne for indvandrerelever i de nordiske lande gælder, at Danmark og Sverige ligner hinanden meget, såvel for 1. som 2. generation. I Island ligger 1 generation også på samme niveau, mens der ikke er tal for 2. generation. For Norge gælder, at 2. generation ligner Danmark og Sverige, mens 1. generation ligger på et noget højere ni-veau end Danmark, Sverige og Island. 1. generationselever i Finland ligger på samme relativt høje niveau som i Norge, mens 2. generation ligger klart over de øvrige nordiske lande og næ-sten på OECD-gennemsnittet.
I Danmark skyldes ca. en tredjedel af efterslæbet indvandrerelevernes socioøkonomiske baggrund, mens resten relaterer sig til andre forhold, som har med indvandring at gøre. Is-land og Danmark er de lande i Norden, hvor der er størst socioøkonomisk forskel mellem ele-ver med og uden indvandrerbaggrund. Efterslæbet er i øvrigt mindst for elever, der taler test-sproget i hjemmet.

I Danmark såvel som i de øvrige nordiske lande er indvandrerdrenge den gruppe, der har den laveste læsescore, men de halter ikke mere bagud i forhold til drenge uden indvandrer-baggrund, end indvandrerpiger er bagud i forhold til piger uden indvandrerbaggrund.
Det er for de nordiske lande et fælles mønster, at 1. generationselever, der er kommet til værtslandet i førskolealderen klarer sig lige så godt som 2. generationselever. Desuden er der kun i Danmark klare tegn på, at der er et efterslæb i forhold til læsescorer mellem tidligt og sent ankomne 1. generationselever, når der er taget højde for forskelle i socioøkonomisk bag-grund.
Sammenlignet med de andre nordiske lande er Danmark det land, hvor færrest elever med indvandrerbaggrund taler et andet sprog end testsproget i hjemmet. Der er en positiv sammenhæng mellem at tale testsproget i hjemmet og elevernes læsescore i Danmark og Sve-rige (også når der tages højde for socioøkonomiske forskelle), mens en sådan statistisk sikker sammenhæng ikke findes i Norge og i Finland.

Skolernes elevsammensætning og elevernes læsefærdigheder, hjemmebaggrund og skoleforhold
I Danmark scorer elever uden indvandrerbaggrund, som går på skoler med 40 % eller flere tosprogede, signifikant lavere scorer i PISA’s læsetest sammenlignet med elever uden ind-vandrerbaggrund, som går på skoler med under 10 % tosprogede. På skoler med op til 40 % tosprogede er der imidlertid ikke de store forskelle på læsescorer for elever uden indvandrer-baggrund. Blandt indvandrerelever, klarer de elever, som går på skoler med under 10 % to-sprogede, sig bedst – men stadig 48 point under elever uden indvandrerbaggrund, på samme type skole. Indvandrerelever på skoler med 60 % eller flere tosprogede elever scorer i gennemsnit 51 point mindre i læsetesten sammenlignet med indvandrerelever på skoler med kun få tosprogede.

Eleverne er blevet spurgt om, hvor godt de kommer ud af det med deres lærere. Også her er der interessante forskelle på tværs af skoletyperne. Færre elever på skoler med 40 % eller flere tosprogede elever svarer bekræftende på, at de kommer godt ud af det med de fleste af deres lærere, at deres lærere er interesseret i deres velbefindende, og at lærerne behandler dem retfærdigt sammenlignet med elever på andre skoler. Hver fjerde elev, som går på en skole med mellem 40 og 60 % tosprogede elever, har en skoleleder, som mener, at lærernes lave forventninger til eleverne hæmmer elevernes indlæring. Denne andel er væsentlig større end på de andre skoletyper. Ca. 78 % af eleverne på skoler med mellem 40 og 60 % tosproge-de elever i Danmark, har en skoleleder, der svarer at elever, der forstyrrer i timerne, er hæmmende for indlæringen på skolen. Elevernes manglende respekt for lærerne synes ligele-des at udgøre en hæmsko for indlæringen på skoler med mellem 40 og 60 % tosprogede. Der-udover er det interessant at bemærke, at ca. 13-15 % af eleverne, på skoler med op til 20 % tosprogede elever, har en skoleleder, der mener, at elevernes manglende respekt for lærerne hæmmer elevernes indlæring.