Uddannelsesforskningen er vokset voldsomt, og dermed også vores viden om pædagogiske forhold. I dag er der i fagets største internationale database, ERIC, en datamængde, der er mere end 24 gange større end den, der var til rådighed for 40 år siden. At finde og få sammenhængende mening ud af denne kolossale datamængde er en stor udfordring - ikke blot for de pædagogiske forskere, men også for praktikere og politikere.

Forskningsoverblik og forskningsformidling
Men hvordan får vi overblik over alle disse nye forskningsresultater?  Og ikke mindst: Hvilke resultater er det værd at følge op på i praksis og politik? I 2006 så Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning dagens lys. Formålet med denne institution er netop at skabe overblik over den aktuelt bedste viden om kerneområder som god uddannelses- og opdragelsespraksis og formidle den til fagets udøvere og politikere. Er problemet dermed ikke løst? Vi og andre forskere formidler indsigt i uddannelsesforskningens resultater og så forventer vi, at de anvendes af de grupper i samfundet, som har brug for dem? Eller gør de?

Formidling af resultater gør det ikke alene
Når vi udgiver en undersøgelse om for eksempel faktorer af betydning for elevudbyttet af undervisningen i skolen, så formidler vi forskningsresultaterne gennem nyhedsbreve, på vores hjemmeside og gennem artikler. Vi informerer om denne viden til interesserede lærere og politikere og håber på, at deres praksis og politik på denne måde bliver evidensbaseret, det vil sige bygger på den bedste forskning.

Læreren har traditionel metodefrihed og et professionelt råderum. Det betyder, at det forventes at være op til læreren at afgøre, hvad han eller hun ønsker at implementere af den nye forskning i den daglige undervisning. Desuden skal læreren også tage stilling til forhold som: Hvordan går det lige præcis i min femte klasse? Hvordan går det på min skole? Hvilke værdier har jeg og den skole, jeg er ansat på? Hvordan er de lokalpolitiske prioriteringer? Læreren har travlt med at opfylde de krav som elever, forældre og skoleledelse stiller. Ikke underligt at lærerens hverdag er stresset. Læreren har langt fra optimale muligheder for at finde og implementere evidensbaseret praksis i hans eller hendes daglige virke. Derfor er formidling af resultaterne desværre ikke nok. Der skal mere til.

Forskning, anvendelse og økonomi
Man kan fristes til at spørge: Hvorfor bruger det danske samfund så mange penge på forskning, hvis ikke vi samtidig sætter midler af til at implementere forskningen i praksis? Har vi råd til at lade være?

Nej, vi har ikke råd til at lade være, hvis vi vil sikre, at Danmark forsat skal have en stærk førerposition i det globale vidensamfund. Allerede nu er forskere, politikere og praktikere gået i gang med at afprøve forskellige former for samarbejde om implementering af forskning.

Cirkler og samtaler
Et eksempel er "forskningscirkler", som visse steder praktiseres i Malmø. Her mødes forskere, pædagoger, skoleledere og lærere to timer hver tredje uge i halvandet år med det formål lokalt at knytte den pædagogiske forskning sammen med skolens arbejde.

Et andet eksempel er evidensinformerede samtaler på alle niveauer i uddannelsessystemet, hvor udgangspunktet for samtalen ikke er, at evidens er et "quick fix", men i stedet er væsentlig stof til de samtaler, der finder sted.

Partnerskaber
Et sidste og tredje eksempel er partnerskaber mellem universitet og skoler. For nylig har Kommunernes Landsforening taget initiativ til Formidlingskonsortiet "Viden i spil", der vil følge folkeskolens aktuelle udfordringer og udviklingsretning og ud fra det prioritere og formidle viden fra forskning og undersøgelser til politikere, forvaltninger og skoler. Et andet nyligt indgået partnerskab er det nydannede konsortium "4 svar på 10 udfordringer" mellem nogle professionshøjskoler og DPU, Aarhus Universitet, der skal sikre en koordineret forsknings- og udviklingsbaseret efteruddannelse.

Det brede samarbejde
Disse initiativer viser, at den lange vej fra forskning til til politik og praktiker er under konstruktion.  De viser, at flere og flere forskere, politikere og lærere mener, at det er nødvendigt, at den evidensbaserede viden finder vej ud i klasselokalerne. Initiativerne viser også tydelige tegn på, at konstruktionen ikke sker automatisk, men er et langt sejt træk baseret på et bredt samarbejde mellem universiteter, professionshøjskoler, faglige organisationer og de enkelte skoler.

EIPEE projektet
Også på den internationale scene er der sat initiativer i gang for at gøre resultaterne af forskning om undervisning og uddannelse forståelige og tilgængelige og henlede politikeres, beslutningstageres og praktikeres opmærksomhed på forskningen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning deltager i EIPEE Projektet, der skal identificere formelle og uformelle aktiviteter i hele Europa, der forbinder forskning og politik på uddannelsesområdet. Læs mere om projektet på www.eippee.org