DPU

Årets danskdidaktik-konference: Hvor skal vi hen?

En forsknings- og udviklingskonference om fremtidens danskdidaktiske forskning & udvikling, afholdt den 10. og 11. januar 2013 på Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

Læs omtale af konferencen på folkeskolen.dk

Kjell Lars Berge, professor i tekstvitenskap, Universitetet i Oslo: Didaktiske utfordringer: Skriving etter Kunnskapsløftet

Hovedfokus i dette oplæg ligger på skrivning, men indledningsvis behandles de mere generelle udfordringer i forbindelse med andre kompetencer og andre nye discipliner og traditioner, der er kommet ind i læseplanen, især i norskfaget. En særlig vægt lægges på det didaktiske - som norske forskerne oplever det i udviklingen af nationale skriftlige prøver og det såkaldte Normprosjektet.

Jeppe Bundsgaard: Kommunikationskritik i historisk belysning

Foredraget præsenterer en undersøgelse af hvad der har været fokus på i ”medie”- og kommunikationsundervisningen i dansk (og orientering, samfundsfag osv.) gennem tiden. Det viser sig at man kan se en bevægelse fra mere kommunikationskritiske mod mere værktøjsorienterede tilgange. Firkantet formuleret fra bevidstgørelse om manipulation og magt til bevidstgørelse om analyse-indfaldsvinkler. Til slut spørges: Kan vi lære af 70'ernes sociologisk-kritiske tilgang?

Helle Munkholm Davidsen, ph.d., Forskning og Innovation, UCL: Kognition, læseforståelse og litteraturundervisning

Oplægget handler om, hvordan læseforståelse og litteraturundervisning i en kognitiv sprogforståelse hænger snævert sammen, fordi de begge handler om ”hverdagslivets bevidsthed” (Mark Turner). Det introducerer til tre kognitive former: metaforer, begrebsskemaer og billedskemaer, men omhandler også overordnede spørgsmål om den videnskabelige fundering af fagdidaktikken.

Nikolaj Frydensbjerg Elf: Didaktiske diskurser og dilemmaer – med særlig fokus på medier og modaliteter

I dette oplæg præsenteres resultater fra forskningsprojektet Nordfag.net (www.nordfag.net). Projektet er blevet afrapporteret med udgivelsen af bogen Den nordiske skolen – fins den: Didaktiske diskurser og dilemmaer i skandinaviske modersmålsfag (Elf og Kaspersen, red.; Novus, 2012). Nordfag.net tager udgangspunkt i den såkaldte IMEN-tradition for kvalitative studier i modersmålsfaget. 26 lærerdagbøger og -interview fra dansk-, svensk- og norsklærere er blevet indsamlet og analyseret i et komparativt perspektiv af en gruppe af forskere fra samme lande. Materialet tyder bl.a. på at litteraturdidaktikken er nødlidende i den forstand at vi finder meget få stærke markeringer inden for dette fagområde. Skrivedidaktikken derimod er etableret som en platform for modersmålslærere der manifesterer sig i anderledes klart manifesterede fagdidaktiske positioner hos en væsentlig gruppe af informanterne. Mediedidaktikken er italesat som en stærk teknologidiskurs der lægger vægt på undervisningen med medier, hvorimod undervisning om medier er begrænset. Samtidig viser materialet at der er behov for nye multimodalt orienterede begreber til at forstå ikke kun modersmålsfagets medieundervisning men fagets didaktik med.

Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt: Situationsdidaktik - Et casestudie

Der er bredt forskningsmæssigt belæg i moderne læringsteorier for, at den bedste måde at lære noget nyt på er at have et problem i en virkelig situation, som man vil løse i en social sammenhæng. Det kalder jeg situationsdidaktik, og den stiller krav til lærerens scenariekompetence.  Samtidig viser kvalitative  studier blandt 21 dansklærere i udskolingen en forholdsvis traditionel faglighedsopfattelse i en overvejende IRE-domineret samtalestruktur i klassen. Udfordringen består altså i at udvikle lærerens fagsyn og fagdidaktiske kompetence, fra den ”traditionelle” faglighedsopfattelse over mod en mod en fagdidaktisk reflekteret situationsdidaktik. Det belyses med et casestudie.

Thorkild Hanghøj, ph.d., lektor, AAU/ILD: It og medier som didaktiske grænseobjekter i danskfagene

Indenfor forskningen i danskfagets medie- og it-didaktik er der behov for mere nuancerede forståelser af de didaktiske muligheder og udfordringer, som er knyttet til brugen af it og medier i fagets praksis. Mit oplæg fokuserer derfor på, hvordan brugen af digitale teknologier kan udfoldes og forhandles som didaktiske grænseobjekter i danskfagene, idet teknologierne alt efter fagopfattelse kan ses som redskaber til organisering af undervisningen, som bærere af multimodale udtryksformer og/eller som aktører i et globalt netværkssamfund. Samtidig er digitale teknologier også didaktiske grænseobjekter i den forstand, at de muliggør koblinger mellem forskellige domæner: faglige domæner, pædagogiske domæner, hverdagsdomæner samt scenariebaserede domæner, der kobler undervisningen til specialiserede domæner som f.eks. journalistik eller spildesign, der eksisterer udenfor skolens og danskfagenes institutionaliserede domæner.

Thomas Illum Hansen, ph.d., videncenterleder: ”det rokkende turbobrev”

Med basis i pragmatisk semiotik og fænomenologi præsenterer oplægget en tekstteori og -typologi, der danner grundlag for en gentænkning af danskfagets didaktik.

Tina Høegh, Lektor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet: Stemme og synsvinkel. Fortællerstudier i talesproget.

Oplægget viser hvordan arbejde med parafrasen og mundtligt tekstarbejde kan hjælpe den ofte svære narratologiske analyse (fortæller-analyse) i arbejdet med tekster. Det gælder alle undervisningsniveauer, fra grundskolens mellemtrin til videregående uddannelse. I typisk narratologisk analyse skelner man tekstens stemmer, herunder fortællerstemmen, fra perspektiv(erne) der fortælles fra, og gennem oplæsning og parafrasering i tekstarbejdet, gennem faglig lytning og opmærksomhed for de komplekse fortællerstrukturer som vi anvender også i mundtligt sprog, kan talesproget hjælpe og fungere som nøgle til tekstforståelse ved at fungere som umiddelbar erfaring af betydning og mening. Oplægget viser hvor enkelt vi i talesproget kommunikerer meget komplekse skriftsproglige fortællerforhold. Multimodal observation og diskussion af disse observationer er en vej til læseforståelse, tekstanalyse og tolkning og til øget bevidsthed for kommunikation i almindelighed i vores gestik, prosodi og blikretning fx.

Lektor og programkoordinator Rasmus Fink Lorentzen, VIA University College: Hvor skal vi gå hen? - It og en re-didaktisering af danskfaget

Såvel nyere sociologisk og socialsemiotisk forskning samt PISA-undersøgelser peger på udfordringerne til at kunne kommunikere ansigtsløst, samarbejde i netværk og udtrykke sig i moderne multimodale teksttyper i det moderne samfund. Hvordan kan vi i det lys nytænke danskfagets indhold, metoder og arbejdsformer, og ved hjælp at it muliggøre en undervisning som har mere fokus på faglige mål, autenticitet og kollaborativ læring? Oplægget fremlægger casestudier om iPads i Odder, it og dansk i indskolingen og professionsskoleprojektet i 4:10-konsortiet, og det lægger op til at diskutere lærerens rolle som didaktisk designer i et moderne danskfag.

Louise Molbæk: Genredidaktik

”Oplægget præsenterer min undersøgelse af forståelsen af genre i to læremidler, der begge er udkommet på dansklærerforeningens Forlag. Undersøgelsen tager afsæt i et socialsemiotisk genrebegreb. På baggrund af Mikhail Bakhtin, Caroline Miller og John Frow udvikler jeg en egen genredefinition og en cirkelmodel for, hvordan genrer bliver til og virker. Læremidlerne analyseres ud fra, hvordan talehandlingerne i de to læremidler repræsenterer genre som fænomen. De respektive vidensdesign sættes i forhold til min genredefinition og cirkelmodel. Til sidst præsenterer jeg kort en didaktisk tilgang til kritisk genrebevidsthed, der forstår genre som henholdsvis, tekst, aktører og kontekst. Jeg foreslår, at undervisningen giver eleverne autentisk erfaring med produktion og konsumption af generiske tekster i situationer og derved bevæger eleverne rundt i cirkelmodellen for derefter at træde ud af den igen for således at kunne forholde sig kritisk til genrers diskursive effekt.”

Cand. Pæd. i didaktik (dansk) Marianne Oksbjerg: Vurdering af læremidler til litteraturundervisning

Oplægget præsenterer en undersøgelse af læremidler produceret til grundskolens litteraturundervisning i 2009-2011. I oplægget beskrives kort udgangspunkt og teoretisk baggrund for udarbejdelsen af læremiddelanalyseredskab til brug ved undersøgelsen. Undersøgelsens læremidler er analyseret og vurderet i et demokratisk dannende og kritisk literacyperspektiv. Afslutningsvist præsenteres undersøgelsesresultater og perspektiver for læremiddelmarkedet på det undersøgte område skitseres.

Helle Rørbech, videnskabelig assistent, Institut for Uddannelse og Pædagogik: Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik

Kultur i danskfagets litteraturundervisning beskrives ofte med afsæt i nationale eller multikulturelle diskurser. I præsentationen problematiseres det kulturbegreb, som de to diskurser hviler på, fordi det fikserer hhv. værket og eleven i en national kontekst, der ikke modsvarer den kulturelle kompleksitet i et globaliseret samfund. Derfor foreslås et postmoderne kulturbegreb (Kramsch 2006) som alternativ til det moderne, nationale og territoriale kulturbegreb. I forlængelse heraf forstås kultur ikke som: ”(…)a place to belong but as a way of belonging”(Kramsch 2006:23).  Med dette teoretiske afsæt præsenterer jeg resultatet af en række interviews med fire lærere om litteraturundervisning i flerkulturelle klasserum. Lærernes meget forskellige strategier overfor kulturforskelle peger alle på, at muligheden for hybride kulturelle identiteter forudsætter dynamiske kontekster i litteraturundervisningen.

Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet: Mind the gap. Tekstbegreber i og uden for fiktionsundervisningen

I denne præsentation sættes der fokus på tekstbegrebet i grundskolens fiktionsundervisning og dets samspil med elevernes egne læsepræferencer. Analyser af undervisningsmidler og indkøb til fællessamlinger tyder på, at tekstvalget til fiktionsundervisningen finder sted på grundlag af uudsagte litterære og stilistiske vurderingskriterier; mens elevernes læsepræferencer i højere grad er bestemt af lyst, emne og popularitet. Til trods for, at der på mellemtrinnet læses børnelitteratur i undervisningen, er både forfatterskaber og genrer derfor ofte nogle helt andre end dem, børnene selv ville vælge. I præsentationen reflekteres der over, hvordan og med hvilke formål kløften mellem de forskellige tekstbegreber i og uden for skolen eventuelt ville kunne overkommes.

Marie Falkesgaard Slot: Opgavedidaktik i danskfagene

Oplægget drøfter samspillet mellem undervisningens formål, mål og elevopgaver i læremidler. Begrebet opgavedidaktik rammesætter opgavedesign som en fagdidaktisk kompetence, der både har undervisning og elevens aktive tilegnelse af viden i fokus.

Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium: Digitale medier i dansk - Hvorfor og hvordan?

Oplægget giver et bud på, hvilken rolle digital dannelse kan spille i danskundervisningen, særligt på STX. Fokus er på, at det er gennem arbejdet med konkrete produktioner fx wikis, podcasts m.m., at eleverne kan opøve en digital dannelse.

Bonnie Vittrup, cand.pæd.didak. & videnskabelig assistent: Kønskategorien i standardiserede undersøgelser

Med afsæt i nyere kønsstudier undersøger oplægget, hvordan kønskategorierne, piger og drenge, bliver til i standardiserede testdesigns som de internationale undersøgelser TIMSS, PIRLS og PISA. Disse typer undersøgelser bygger ofte på og fremprovokerer særlige former for kønsforståelser, hvor køn reduceres til binære relationer. Dette oplæg anlægger et perspektiv på køn som performativt og henleder opmærksomheden på kønskategoriens forandringsmæssige potentiale.