Miljø- og sundhedspædagogik
Forskningsprogrammets fokus er miljø- og sundhedspædagogik set i samfundsperspektiv. Programmet beskæftiger sig med problemstillinger, der knytter sig til hele det pædagogiske felt, herunder folkeskole, gymnasium og voksenuddannelse, og til det omgivende samfund og dettes institutioner. Perspektivet er både nationalt og internationalt. Områder af særlig interesse for programmets forskning:
- Processer og vilkår der fremmer effektiv læring og kompetenceudvikling indenfor sundhed og bæredygtig udvikling
- Processer, udviklingsarbejde og interventioner som kan skabe forbedringer med hensyn til sociale determinanter for sundhed og bæredygtig udvikling - og gennem det fremme individers såvel som gruppers sundhed
- Processer som fremmer lighed i relation til sundhed, social retfærdighed samt bæredygtighed i sociale fællesskaber som i samfundet som helhed
- Læs mere om programmet her og mød programmets videnskabelige deltagere
Aktuelt
Bred sundhedsindsats i skolen virker bedst
Hvis sundhedsfremme for alvor skal brænde igennem i praksis, skal skoler, der sætter sundhed på skoleskemaet, knytte undervisningen tæt sammen med grundlæggende værdier som inklusion, demokrati, deltagelse, indflydelse og handlekompetencer. Samtidig bør indsatsen være bredt funderet. Det er konklusionen i et særnummer af tidsskriftet 'Health Education', hvor forskere fra hele Europa fremlægger deres resultater.
Strategisk partnerskab skal fremme læring om sundhed
Forskningsprogrammet Miljø- og Sundhedspædagogik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet og Universitets College Syddanmark har indgået et strategisk partnerskab, der skal fremme læring om sundhed på skoler, i daginstitutioner og på ungdomsuddannelser. Partnerskabet kobler forskning og praksis og giver Danmark en unik mulighed for at indtage en international førerposition inden for sundhedspædagogisk forskning og udvikling.
Åben forelæsning med professor Gert Biesta, Stirling Universitet, UK, torsdag 6. oktober 2011
Ph.d. kurser 2012
Writing for Publishing in Academic Peer-reviewed Journals. March & April 2012
SHE Schools for Health
![]() | Schools for Health in Europe (SHE) |
Bøger og artikler
Find bøger og ph.d. afhandlinger og download rapporter som E-bøger (PDF) fra programmets deltagere
Research Update
RESEARCH UPDATE er et engelsksproget nyhedsbrev fra forskningsprogrammet om Miljø- og Sundhedspædagogik.
Nyhedsbrevet udkommer ca. 3 gange årligt med information om bl.a. aktiviteter, igangværende og fremtidige projekter, bogudgivelser, artikler m.m.
Download seneste nummer Research Update 11, 2011 - tidligere numre her









