DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Om forskningsprogrammet

Mål og forskningsspørgsmål

Motivation er en kerneproblemstilling inden for pædagogik, ledelse, socialt arbejde og forebyggelse. Motivation handler om, hvad der driver mennesker, og motivationsarbejde handler om at få mennesker til selv at ville det, de skal.  Spørgsmålet om motivation og arbejdet med at motivere antager stadig nye former, og motivation er en aktuel og stadig mere påtrængende problemstilling på mange områder. Hvor det motiverede subjekt tidligere var kendetegnet ved frivilligt at gøre, som det blev forventet, er der i dag en fold på forventningen: Det motiverede subjekt skal selv tage ansvar for at motivere sig selv. Motivation er i dag forbundet med selvledelse og er som sådan også blevet en del af en moderne dannelsesproblematik. Økonomiske incitamenter, samtalekoncepter, standardiserede selvbeskrivelser, spil, selvmonitorerings-apps, performance-sammenligninger m.m. er invitationer til professionelle, organisationer, elever, borgere til at blive motiverede – enten til at forsøge at leve op til eksternt satte forventninger, eller til selv at sætte forventninger til deres egen forandring, deltagelse, læring eller vilje.

Programmets formål er at analysere, hvordan motivation er blevet og bliver artikuleret, mobiliseret og formet i forskellige typer af praksisser og organisationer. Vores ambition er at bidrage med analyser og begreber, som kan ramme og genfremstille aktuelle tendenser i motivationsarbejde og motivationsteknologier. Med forskellige teoretiske tilgange – ofte andre end feltets egne – analyserer vi, hvordan der arbejdes på og med motivation, ligesom vi er interesserede i, hvordan motivationsarbejdet skaber betingelser for subjektivering, ledelse, pædagogik og professionelt arbejde. I den forstand er der tale om en reartikulation, dvs. en genfremstilling af motivationsproblematikken. Det gør vi for at kunne stille spørgsmål som: Hvor og hvordan artikuleres ’noget’ (vilje, begær, lyst, affekter, opmærksomhed, selvvirksomhed, initiativ m.v.) som motivation, hvordan italesættes motivation som ideal, og hvordan praktiseres motivationsarbejde både aktuelt og historisk? Hvordan modulerer og transformerer motivationsteknologier motivation, organisation og subjektivitet? Hvilke subjekter søges produceret og dannet - med hvilken slags selvstændighed, vilje, agens, begær, opmærksomhed osv.? Er motivationsarbejdets effekter kønnede? Racialiserede? Klassespecifikke? Hvilke negative kvaliteter dannes i samme øjeblik som motivationsarbejdets og motivationsteknologiernes skygge? Hvilke former for demotivation, eksklusioner, modvilje, modstand, ulyst, afmagt dannes? Har motivationsarbejdet en grænse, og kan man være uden for motivationsstrategisk rækkevidde?

Programmet har fokus på forskellige empiriske områder, bl.a. pædagogik/uddannelse, socialt arbejde, mobning og trivsel, vejledning, resocialisering samt ledelse.

Programmets tilgang: Kritik og etik

Arbejdet med at motivere kan tage mange former: fra trusler og formynderi over incitamenter, belønning og præmier til vejledning, sammenligning, tilbud om selvindsigt, nudging – med mere. I pædagogisk sammenhæng har det siden reformpædagogikken været anset for centralt, at motivationsformen ikke krænker barnets og den unges selvbestemmelse. For at fremme elevens selvvirksomhed har straf og formynderi derfor været anset for problematiske. Motivationsstrategier og teknologier har i den tradition til opgave med fløjlshandsker at motivere mennesker til selv at ville og ønske det, man gerne vil have dem til at ville og vælge.  Ligegyldigt om motivationsarbejdet tager form af trusler eller fløjlshandsker, rejser det juridiske og etiske spørgsmål til den professionelle ’motivationsarbejder’: Med hvilken legitimitet og i hvilke former er det i orden at motivere? Med hvilken beføjelse motiverer man, og hvor går grænsen for hvor meget, man bør ’motivere’? Hvilket ansvar har man for motivationsarbejdets skyggesider og uintenderede effekter?

Vi ønsker at analysere aktuelle og historisk tilblevne motivationsforståelser og motivationsteknologier for at gøre det muligt at forholde sig kritisk til dem. Denne kritiske ambition skaber samtidig en etisk fordring til os forskere, på linje med den, motivationsarbejderne står i. Vi arbejder både på distance af motivationsfeltet og i direkte, udforskende samspil mellem forskning og praksis på feltet. Det rejser spørgsmål som: hvilket afsæt kan vi have for vores kritiske analyser? Hvordan kan vi sikre, at vores arbejde indgår i et etisk og dynamisk samspil med praksis?