Programmet udforsker samtidsdiagnostik som en særlig kritisk og analytisk praksis og giver bud på tendenser, der ikke bare gør sig gældende aktuelt, men som en mulig fremtid vil kunne udpege som sin fortid. Udtrykket 'pædagogisk samtidsdiagnostik' skal i den forbindelse forstås i to betydninger. På den ene side er samtidsdiagnostikken pædagogisk motiveret.

Det er i høj grad de pædagogiske forholds grundlæggende fremtidsorientering, der befordrer den samtidsdiagnostiske interesse for de 'historiebærende' tendenser. På den anden side arbejder programmet ud fra den tese, at den aktuelle udbredelse af pædagogiske forholdsmåder over hele det sociale felt betyder, at pædagogikken bliver en privilegeret indgang til at fatte de tendenser, de nye sociale vilkår der gør sig gældende i samtiden.

Programmets arbejde er for indeværende koncentreret om tre fokusområder:

• Videnspolitik. Der fokuseres her især på de nye typer af vidensforvaltning og vidensidealer, der gør sig gældende i regi af 'vidensøkonomien' og 'videnssamfundet' - herunder de aktuelle tendenser til evidensbasering af velfærdspolitiske strategier og initiativer.
• Sanselighedspædagogik. Det drejer sig her om undersøgelser af sanselighed som på én gang over-historisk og samtidigt vilkår for pædagogiske orienteringer og forholdsmåder - herunder bud på sanselighedspædagogiske tilgange til spørgsmål om sundhed og livsstil.
• Politisk-pædagogisk samtidsdiagnostik. Der fokuseres her på sammenhænge, spændinger og konflikter mellem overgribende globale og nationalpolitiske dagsordener (fx 'konkurrencekraft' og 'sammenhængskraft') og aktuelle politiske dagsordener og tiltag inden for det pædagogiske felt selv (fx 'kompetenceudvikling', 'kreativitet', 'medborgerskab' m.m.).