DPU

Aarhus Universitets segl

Medarbejdere

Dansk skolehistorie. Vilkår, visioner og hverdag gennem 500 år

Hovedredaktion

Ning de Coninck-Smith, f. 1953, professor m.s.o., dr. phil., Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Forfatter til bl.a. For barnets skyld. Byen, skolen og barndommen, 1880-1914, 2000; Skolen, lærerne, eleverne – og forældrene. Ti kapitler af den danske skoles historie, 2002 og sammen med Marta Gutman redaktør af antologien Designing Modern Childhoods, History, Space and Children’s Material Culture, Rutgers UP 2008. Bogen Barndom og arkitektur. Rum til danske børn gennem 300 år med fotografier af Jens Bygholm er under udgivelse på forlaget Klim.

Charlotte Appel, f. 1960, lektor, dr. phil., Roskilde Universitetscenter. Fra februar 2010 og fire år frem ansat ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Forfatter til Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark, I-II, 2001 samt en række danske og internationale artikler om bog-, kirke- og uddannelseshistoriske emner. Har senest skrevet kapitlet om ”Literacy” fra vikingetid til 1800 til Dansk Sproghistorie, red. Ebba Hjort m.fl. (under udgivelse) samt bogen Når det regner på præsten. En kulturhistorie om sognepræster og sognefolk 1550-1750, 2009 sammen med Morten Fink-Jensen.

Øvrige medarbejdere

Anette Faye Jacobsen, f. 1957, ph.d., chefkonsulent, Institut for Menneskerettigheder. Forfatter til Husbondret. Rettighedskulturer i Danmark 1750-1920, 2008 samt en lang række artikler og bøger om menneskerettigheder, børns rettigheder, familiehistorie, børneforsorgens historie o.a. Har i en lang årrække været ansvarlig på folkeskoleområdet (inklusive læreruddannelserne) på Institut for Menneskerettigheder. På det skolehistoriske område er nylige udgivelser bl.a.: ”Skolen mellem tro og viden – dogmatik og fortællinger i grundskole-undervisningen 1850-1920”, Årbog for dansk Uddannelseshistorie 2011, p 74-95. Desuden medforfatter (sammen med Ove Korsgaard) til kapitlet "Folk og national dannelse" i Hans Siggaard Jensen, Ove Korsgaard, Jens Erik Kristensen (red.): Pædagogikkens idéhistorie - i dansk perspektiv. Aarhus Universitetsforlag (forventes udgivet 2014).

Anne Katrine Gjerløff, f. 1974. Historiker med særlig fokus på kulturhistorie, videnskabshistorie og mentalitetshistorie i 19. og 20. århundrede. Ph.d. i historie 2005 med afhandlingen Abens Ansigter om teorier om menneskets evolution. 2007-2010 post.doc. på Københavns Universitet med projektet I løvebur og svinesti – dyrs funktioner og rettigheder i Danmark 1850’erne-1920’erne. AKG har redigeret og bidraget til Den Jyske Historikers temanummer ”Folk og Fæ – mennesker og dyr i historien” 2009 og skrevet en række artikler i bl.a. Historisk Tidsskrift, Fortid ogNutid og Slagmark og har bidraget til Dansk Naturvidenskabs Historie, 2006 og Icons of Evolution, 2008.

Morten Fink-Jensen, f. 1969, lektor, ph.d., Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet og domicileret forsker ved Det Kongelige Bibliotek. Har skrevet en række danske og internationale artikler og bidrag til værker om kirke-, kultur- og videnskabshistorie, senest som medredaktør af bogen Religious reading in the Lutheran North (udkommer 2011). Forfatter til bøgerne Fornuften under troens lydighed. Naturfilosofi, medicin og teologi i Danmark 1536-1636 (2004) og sammen med Charlotte Appel Når det regner på præsten. En kulturhistorie om sognepræster og sognefolk 1550-1750 (2009).

Christian Larsen, f. 1974, arkivar, seniorforsker, ph.d., Statens Arkiver/Rigsarkivet. Forfatter til bl.a.: Til Gavn for Menneskeheden og Fædrenelandet.. Kjæde-Ordenen og dens blindeforsorg gennem 225 år (2002), Dansk Uddannelseshistorisk Bibliografi 1948-2004 (2005), ”Nedlæggelser og stilstand. Læreruddannelsen 1824-1857” i - for at blive en god lærer. Dansk læreruddannelse bind 1 (2005) og Fra skoleanordninger til Den Store Skolekommission (ph.d.-afhandling, DPU 2009). Redaktør af og bidragsyder til Realskolen gennem 200 år - kundskaber og erhvervsforberedelse (2 bind, 2010). Har bl.a. udgivet kirke- og skolevisitatser fra de sjællandske biskopper Peder Hersleb 1739-45 (2003) og N.E. Balles 1783-1807 (2 bind, 1999 og 2002). Styrelsesmedlem i Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie og anmelderredaktør på årbogen Uddannelseshistorie.

Erik Nørr, f. 1944, arkivar, seniorforsker, dr. phil., Landsarkivet for Sjælland m.v. Forfatter til bøgerne Præst og administrator, 1981 (disputats), Skolen, præsten og kommunen, 1994, Genforeningens bedste gave, 2003 om det sønderjyske skolevæsen 1920-63. Bidragyder til bøgerne: Samfundsplanlægning i 1950’erne (2009) og til Realskolen gennem 200 år, I-II (udkommer 2010). Har desuden skrevet en række bøger og artikler om uddannelseshistoriske, forvaltningshistoriske, kirkehistoriske og boghistoriske emner.

Ellen Nørgaard, f. 1933, tidligere docent ved DPU og dr. pæd. Forfatter til bl.a. Lille barn, hvis er du?, 1977; Tugt og dannelse, 2005 og Indoktrinering i folkeskolen, 2008 samt en række artikler om børn og skole i det 20. århundrede. Har desuden redigeret Nyt om uddannelsesforskning, 1980-85 samt flere rapporter om uddannelsesforskning og School Development in Mongolia 1992-2000, 2002.

Lisa Rosén Rasmussen, f. 1976, cand. mag i europæisk etnologi. Ph.d-stipendiat (DPU). Stipendiet er finansieret af FKK og projektets arbejdstitel er Eleverindringer om den materielle og sansede skolehverdag, Danmark 1948-2008. Artiklen Enacting Subjectivities in Educational History. Methodological Reflections on the Use of Qualitative Interviews for History Writing (med Helle Bjerg) publiceret i Paedagogica Historica. Redaktør ved Årbogen Uddannelseshistorie og medlem af styrelsen i Skole- og Uddannelseshistorisk Selskab.

Pernille Sonne, f. 1970, arkivar, Landsarkivet for Sjælland m.m. Forfatter til bl.a.: At skabe lyst for ungdommen til gavnlig virksomhed. Fortid & Nutid 2004 (1). Militære fremskridt. Korkbælter og pædagogik. 1066 – Tidsskrift for Historie 2006 (2). Lombrosos efterfølger? Kriminalbiologiens betydning for kriminalpolitiken. Den jyske historiker 2006. Normalitet under forandring. Dansk retspsykiatri i nordisk lys. Paper, Nordisk Historikermøde 2007, Reykiavik. Medlem af Dansk Historisk Fællesråds styrelse.

Iben Vyff, f. 1971, post.doc., Saxo, afdelingen for historie, Københavns Universitet. Forfatter til bl.a. ph.d.-afhandlingen Øst, Vest – hvilken fremtid er bedst? Danskere på rejse i USA og Sovjetunionen i 1950’erne. (RUC 2007) og ””Hvad hun gør, gør hun helt ud” – Olga Eggers” i Over Stregen – under besættelsen, red. John T. Lauridsen (2007). Har desuden skrevet oplæg og artikler om køns- og populærhistoriske emner. Medlem af forskningscenteret Amerikansk på dansk. Amerikaniseringsprocesser i Danmark 1945-1975. Medlem af redaktionen for Arbejderhistorie og det svenske tidsskrift Scandia.

Christian Ydesen, f. 1974, cand. mag. i historie og filosofi, ph.d.-stipendiat ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Ph.d.-projektets arbejdstitel er: ”The Rise of High-Stakes Educational Testing in Denmark 1920-1970”. Forfatter til flere artikler om uddannelseshistoriske emner herunder Educational selection technologies in post-colonial Greenland – the preparation scheme in the Greenlandic educational system 1961- 1976 (under udgivelse) og The Debate on Educational and Psychological Testing in the United States (2009).

Referencepanel

  • Ove Korsgaard, professor, dr. pæd., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
  • Daniel Lindmark, professor, ph.d., Umeå universitet
  • Anne Løkke, professor, dr. phil. Københavns Universitet
  • Ingrid Markussen, professor emeritus, dr. philos., Oslo Universitet
  • Pirjo Markkola, professor, ph.d., Åbo Universitet
  • Birgitte Possing, adjungeret professor, dr. phil., Københavns Universitet
  • Gro Hagemann, professor, dr. philos., Oslo Universitet

Studentermedhjælpere

Jonas Christoffer Thiesen, f. 1983, bachelor i historie og filosofi 2009, kandidat stud. Roskilde Universitet. Studentermedhjælp ved det lokalhistoriske arkiv, Greve Museum fra 2009.

Karoline Baden Staffensen, f. 1985. Studerende på bacheloruddannelse i historie på Københavns Universitet. Tilvalgsfag i museologi. Desuden fra august 2009 omviser I Nationalmuseets skoletjeneste.