Radiatorlærerne

Af Andreas Rasch-Christensen, ph.d. og forskningschef ved VIA University College & Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d, Center for Grundskoleforskning, DPU, Aarhus Universitet

I skoleåret 2009-2010 iværksatte 73 danske skoler pædagogiske forsøg med brug af undervisningsassistenter (UA) i folkeskolen. Alle kommuners forsøg følges tæt og evalueres, så selvom der endnu ikke landsdækkende resultater at henvise til, vil det komme.   

Allerede inden forsøgene for alvor er blevet evalueret, er de blevet imødeset med en vis skepsis hos pædagogiske forskere. Vil assistenter ikke bare blive brugt som en slags discountlærere, der signalerer, at de uddannede professionelle lærere ikke kan klare sig selv? Også Danmarks Lærerforening råber vagt i gevær. Skolens udfordringer kan ikke tackles ved blot at putte flere voksne i klasselokalerne. Der skal satses på langsigtede tiltag som lærernes kompetenceudvikling. Det sidste er indlysende rigtigt. Når vi alligevel vil pege på undervisningsassistenter som en perspektivrig og potentiel permanent ordning i de danske skoler, skyldes det det hidtidige inden- og udenlandske undersøgelser af ordninger.

Forsøgsordningen med undervisningsassistenter er sat i gang efter udenlandsk forbillede. I Finland har man mange års gode erfaringer med undervisningsassistenter, og vi kender til tilsvarende ordninger i Sverige, Holland og Storbritannien. Undervisningsassistentordningen i Finland har bidraget til, at lærerne bedre kan koncentrere sig om at undervise og undervisningsdifferentiere samt skabe ro og engagement i klassen. Forskningsreviews viser, at håndtering af de opgaver har overordentlig stor betydning for elevers læring og lærernes arbejdsglæde og fastholdelse i jobbet.

I de senere år er lærejobbet blevet mere komplekst og omfattende. På grund af det moderne samfund er der flere praktiske ting, læreren skal tage sig af. Eleverne er længere tid i institutionerne og i den forbindelse trænger en række opdragelsesmæssige og praktiske opgaver sig på. Oveni har ny teknologi som mobiltelefoner, internet og whiteboards fundet vej til den daglige undervisning i grundskolen. I sparetider kan det forekomme dyrt at lade højtuddannede lærere bruge en masse timer på håndtere de opgaver. Det er, når undervisningen foregår, at eleverne lærer mest. Det er både logisk og betryggende, men det betyder også, at der helst skal gå mindst mulig tid med alle mulige praktiske gøremål. Selv om udstyret faktisk virker, kan der godt gå lang tid med at få det hele startet.
 
Udover at hjælpe til med IT og AV, kan en assistent have stor betydning, hvis der er elever, der er urolige og ikke kan sidde stille i klassen ? og let kommer i konflikt med andre. For dem kan det være godt at komme en tur ud i skolegården og bevæge sig. Andre elever har stor gavn af at få hjælp til at finde tingene frem fra tasken, når timen starter. Når assistenten gør det, kommer der mere ro i timen og mere tid til, at læreren kan koncentrere sig om at undervise og ikke bruge så meget tid på dem, der forstyrrer.  Målrettet undervisning og lærernes kompetencer i at klasseledelse er væsentlige i forhold til udvikling af elevers faglige og sociale læring. Men klasseledelse kan være vanskelig, når klassestørrelserne vokser stødt parallelt med de kommunale besparelser. Læreren er hovedansvarlig, men undervisningsassistenten kan bidrage, uden at det deprofessionaliserer lærerrollen.  

Der er indikatorer på, at brugen af assistenter kan være med til at forhindre, at eleven glider ned i en diagnosticering og skal have specialundervisning. Store dele af skolens ressourcer bruges på dyr specialundervisning, og den virker ikke altid. Urolige elever med milde former for ADHD har bedre af at blive i normalundervisningen og undgå diagnoser, som præger deres identitet resten af livet. En voksen mere i klassen kan være med at tage det værste tryk hos de elever, der har en kort lunte og er ukoncentrerede og umodne. Det er til gavn for disse børns faglige og sociale læring, og assistenten sikrer, at det ikke tager tid fra de andre elever i klassen. 

De udenlandske forsøg viser, at der skal være en klar rollefordeling mellem lærer og assistent. Læreren skal være lærer, og assistenten skal ikke være radiatorlærer. Der skal ske en afklaring af, hvad lærerne skal varetage, og hvilke opgaver assistenten skal håndtere. Det kan fx foregår ved at integrere assistenten i lærerteamets planlægning.
 
Der er også andre problemstillinger, som påkalder opmærksomhed. Modstanden fra Danmarks Lærerforening omfatter ikke kun, at assistenterne skal blive en form for mirakelkur i forhold til skolens forskellige problemer. De frygter også, de uddannede lærere skubbes ud af kommunerne for at spare penge. Det vil være skidt, hvis det sker. Mange af skolens opgaver håndteres bedst af lærere. De skal have hovedansvaret for undervisningen. I en situation med kommunale nedskæringer kan undervisningsassistenter blive brugt for at høste besparelsesgevinster. Det skal være pædagogiske visioner, som skal præge ordningen, hvis den skal have gennemslagskraft på længere sigt.

Det er vigtigt, at assistenterne integreres i skolen som organisation. Hvis rollefordelingen skal afklares, så skal assistenterne være en del af skolen daglige samarbejdsrelationer. De skal involveres lærernes arbejde med undervisningens planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering og være en del af lærerteamet.  Hvis assistenter skal være en del af skolens organisation, er skoleledelserne en vigtig drivkraft. Skoleledelserne skal ikke bare bakke op. De skal gå forrest i at integrere assistenterne i skolens hverdag. Som ved alle andre af skolens udviklingsarbejder, så er det et afgørende forhold for, at forsøget lykkes.

Undervisningsassistenter kan være en blivende ordning, som kan fremme elevers læring, øge lærernes arbejdsglæde og mindske specialundervisningen. Men det sker ikke pr. automatik. Kun ved at assistenterne bliver en integreret og accepteret del af skolens dagligdag.