DPU

Aarhus Universitets segl

Modul 1

Projektmodul 1: Interventionsstudie i daginstitutioner

Periode

Januar 2006 - maj 2009

Formål

Projektmodul 1 vedrører interventioner i daginstitutionerne, og formålet i dette modul er:

  • at belyse effekter af en tidlig indsats
  • at udvikle, implementere og kvalificere pædagogers arbejde med en kvalifikationspakke som bidrag til at etablere det, som antages at være 'best practice' i daginstitutioner, herunder brug af pædagogiske læreplaner  
  • at belyse interventionens effekt målt på børns handlekompetencer, i institutioner, der arbejder under forskellige vilkår. Fokus er lagt på en før og efter analyse af forskelle mellem interventions- og referenceinstitutioner.
Beskrivelse

Interventionen finder sted i 60 daginstitutioner for små børn, hvor effekter af en tidlig indsats belyses. Kvalifikationspakken er kernen i interventionen, og den er knyttet til 1) handlekompetence hos pædagoger, 2) viden om målgruppens særlige behov 3) viden om interventioner, der virker, og 4) pædagogik, der tager afsæt i brugen af de pædagogiske læreplaner set i et handlekompetenceperspektiv.

Interventionsstudiet gennemføres som et eksperimentelt design. Samlet set er der cirka 20.000 børn i de to kommuner fordelt på ca. 400 institutioner. Ud fra statistisk udvælgelse udtrækkes 60 institutioner, hvoraf 30 udtages som interventionsinstitutioner og 30 udtages som referenceinstitutioner. Samlet set giver det en børnegruppe på ca. 3000 i alderen 3-5 år.                                      
 
Undervejs i projektet foretages tre målinger i alt, i form af baseline-, midtstatus- og slutstatusmålinger. Effekter måles ved at følge børnenes og pædagogernes udvikling af handlekompetencer. Der er således tale om en dobbelt intervention, der går fra Kvalifikationspakken til pædagog og fra pædagog til barn. 
 
Mere dybdegående dataindsamlinger vedrørende implementeringsprocesser og interventioner rettet imod udvikling af 'best practice' i institutioner med forskellige forudsætninger gennemføres i et strategisk udvalg af institutioner (max 20).

DPU-forskere

Bente Jensen (koordinator)
Jakob Haahr-Pedersen
Peter Allerup
Kirsten Elisa Petersen
Samt forskere fra projektmodul 3

Andre partnere
  • Nordiske forskerkolleger
  • Kommuners repræsentanter
  • UC repræsentanter

Underleverandører i forbindelse med statistiske dataindsamlinger og analyser.