DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Projektbeskrivelse

Figur: En samlet model for VIDA projektets interventions- og effektforskning

Forskningsprojektet 'Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud - modelprogram' (VIDA) belyser overordnet spørgsmålet: Hvordan tager vi bedst hånd om socialt udsatte børn? Projektet er bestilt og finansieret af Social-, Børne- og Integrationsministeriet og løber over tre år.

Det  omfattende projekt skal dokumentere hvilke pædagogiske indsatser, der kan sikre udsatte børn en bedre tilværelse. Indsatsen består i at fremme socialt udsatte børns læring og trivsel. Det skal bl.a. ske ved at stimulere deres personlige, sproglige, sociale kompetencer samt deres logiske forståelse.

Som noget helt centralt sker indsatsen i  et inkluderende miljø, det vil sige i det rum, hvor børnene befinder sig til dagligt - blandt de andre børn i børnehaven.

Det  omfattende projekt skal dokumentere hvilke pædagogiske indsatser, der kan sikre udsatte børn en bedre tilværelse. Indsatsen består i at fremme socialt udsatte børns læring og trivsel. Det skal bl.a. ske ved at stimulere deres personlige, sproglige, sociale kompetencer samt deres logiske forståelse.

Som noget helt centralt sker indsatsen i  et inkluderende miljø, det vil sige i det rum, hvor børnene befinder sig til dagligt - blandt de andre børn i børnehaven.

Interventions- og forskningsprogrammet VIDA består af følgende fire elementer:

1. Udvikling af VIDA-modelprogrammet og VIDA+forældrefokusprogrammet

Udvikling af modelprogrammerne baseres på tidligere erfaringer med HPA-programmet. Gennem et  nyt Clearingshouse-review, der kortlægger forskningen vedrørende effekter af forældreprogrammer, gøres det muligt at udvikle et VIDA+forældrefokus.

I udviklingsdelen oparbejdes det tidligere udviklede materiale, som er anvendt i HPA-programmets evidensbaserede kvalificeringsmateriale. Endvidere udarbejdes et nyt it-baseret analyseredskab til institutionernes analyser af egen praksis. Endelig tages en it-baseret version af 'HPA-redskabet', som er udviklet i Projektet Faglige Kvalitetsoplysninger (Finansministeriet, 2010), i brug med fokus på at opøve institutioner i tidlig opsporing som del af kvalificeringsprocessen.

2. Afprøvning af de forskellige modeller gennem en interventionsperiode i fire kommuner

I en gruppe af dagtilbud vil der være fokus på børns læring, herunder specifikt udsatte børns læring, trivsel og inklusion gennem hverdagen. I en anden gruppe af dagtilbud vil der være fokus på børns læring, trivsel (som i gruppe 1) og forældreinddragelse. En tredje gruppe dagtilbud (kontrolgruppe) vil have almindelig praksis.

Interventionsperioden strækker sig over et toårigt forløb, og de tilfældigt udtrukne dagtilbud i de to interventionsgrupper tilbydes uddannelsesforløb med henblik på kvalificering af ledere og pædagoger til at varetage opgaven, som består i at implementere evidensbaseret viden i en fornyelse af praksis.

Uddannelse veksler med lokale udviklingsforløb, ligesom viden veksler med refleksion og handlinger i praksis. Det er denne læringsdynamik, der karakteriserer VIDA-modelprogrammerne. Som noget helt centralt er det, at få et velkendt 'top-down-perspektiv til at mødes med 'bottom-up'-perspektivet i erkendelse af, at arbejdspladslæring fordrer involvering.

VIDA-modelprogrammet uddanner (modus 1) ledere og pædagogisk personale til at arbejde systematisk med læring og forandringsprocesser i dagtilbuddene, så målene nås. VIDA+forældrefokusprogrammet uddanner ledere og pædagogisk personale til at medinddrage forældrene i programmet for børns læring og trivsel. Det er hensigten at inddrage socialrådgivere i denne proces, hvor det er muligt.

Et udvalg af deltagende dagtilbud tilbydes et supplerende uddannelsesforløb, kaldet faciliterede læreprocesser for ledere (modus 2). Kontrolinstitutioner, der arbejder ud fra gældende praksis, inddrages som referencegruppe i projektets effektforskningsdel og vil ved projektafslutning kunne tilbydes efteruddannelse/kursusforløb i et samarbejde med de pågældende kommuner.

3. Følgeforskning, integreret analyse og effektvurderinger af de to modelprogrammer

Effekter måles på børns udbytte af interventionen, og dette studeres ved at belyse sammenhænge mellem intervention og effekt samt en sammenligning mellem de forskellige modelprogrammer og deres effekter.

En yderligere sammenligning mellem uddannelsesforløb (modus 1) og et mere intensivt forløb (modus 2) inddrages. Effektstudiet bygges op på et lodtrækningsforsøg (RCT-design), dvs. dagtilbud, der deltager i hhv. modelprogram VIDA, VIDA+forældrefokus samt kontrolinstitutioner, udtrækkes tilfældigt inden for de samme fire kommuner.

Effekter måles på børns kompetencer, kognitive og nonkognitive gennem tre nedslag (baseline, 2. og 3. måling). Data fra screeningen kobles med registerdata fra Danmarks Statistik via anonymiserede CPR-numre med henblik på at undersøge effekter i relation til social baggrund samt mulighed for at undersøge effekter i et longitudinelt perspektiv. Den kvantitative del af effektforskningen suppleres med kvalitative studier af fornyelse af praksisser baseret på interventionerne.

4. Præsentation, formidling og forslag til forankring af konkrete modeller

Projektets resultater formidles på måder, så den indhentede viden bliver relevant for praksisfeltet. Projektet bidrager med udvikling af  modeller for forankring af projektet i landets dagtilbud, kommuner samt på uddannelser og efteruddannelser.