DPU

Aarhus Universitets segl

Lakmusprøven for læring

Læringslakmusprøven har taget afsæt i den newzealandske skoleledelsesforsker Viviane Robinsons model for elevcentreret skoleledelse. Læringslakmusprøven er udviklet som en analysemodel, der kan bruges til at undersøge, hvordan specifikke ledelses- og forandringstiltag i skolen kan få betydning for elevernes læring og læringsudbytte.

Tænketeknologiske spørgsmål til de fem ledelsesdimensioner i læringslakmusprøven

Spørgsmål til etablering af mål og forventninger

  • Hvilke målsætninger kan I få øje på i jeres projekt/jeres praksis?
  • Hvor entydige og fælles er disse målsætninger?
  • Hvordan retter målsætningerne sig mod at styrke elevernes læringsudbytte (direkte mål/præstationsmål)?
  • Hvordan retter målsætningerne sig mod at udvikle medarbejdernes kompetencer og pædagogiske praksis (indirekte mål/læringsmål)?
  • Hvordan vil I definere elevernes læringsudbytte i denne sammenhæng?
  • Er der brug for en justering eller skærpelse af målsætningerne for at styrke et fokus på elevernes læring og læringsudbytte?
  • Hvordan kan målsætningerne prioriteres med fokus på elevernes læringsudbytte?

Spørgsmål til strategisk ressourcebrug

  • Hvilke forskellige former for ressourcer indgår i projektet/tiltaget/praksissen?
  • Hvilke områder bruges disse ressourcer på?
  • Hvilke områder er de vigtigste i forhold til målsætningen?
  • Hvilke områder bruges der mest tid/flest ressourcer på?
  • Er der sammenhæng mellem de områder, der er vigtige, og dem, der bruges flest ressourcer på?
  • Er der behov for at justere ressourcebrugen for at bruge ressourcerne mest hensigtsmæssigt – i relation til målsætningen om at styrke elevernes læringsudbytte?

 

Spørgsmål til sikring af kvalitet i undervisningen

  • Hvilke antagelser om sammenhængen mellem tiltag og kvalitet i undervisning/pædagogik bygger projektet på?
  • Hvilke antagelser om sammenhængen mellem tiltag og elevernes udbytte bygger projektet på?
  • Hvilken viden og hvilke data har vi om disse sammenhænge – fra forskningsviden og fra egen praksis?
  • Hvordan kan vi indhente og bruge viden fra forskning, fra data eller fra egen praksis om, hvorvidt vores antagelser er rigtige, det vil sige, om indsatsen kan forventes at give et udbytte for eleverne?
  • Hvordan deltager ledelsen i at tydeliggøre og eksplicitere disse antagelser?
  • Hvordan deltager ledelsen i at informere eller udfordre disse antagelser gennem brug af data fra egen praksis eller forskningsbaseret viden?
  • Hvordan deltager ledelsen i at understøtte de antagne og ønskede sammenhænge mellem tiltag og elevernes udbytte?

 

Spørgsmål til ledelse af læreres læring og udvikling

  • Tænketeknologiske spørgsmål til ledelse af læreres læring og udvikling
  • Hvordan er de professionelles samarbejde organiseret i projektet?
  • Hvilket indhold og hvilke arbejdsopgaver forventes de professionelle at samarbejde om?
  • Hvordan er samarbejdet rammesat?
  • Hvordan er projektet organiseret i forhold til parametre om mulighed for professionel læring?
  • Hvilke muligheder giver projektet for professionel læring og udvikling?
  • Hvordan er samarbejdet fokuseret på at følge og undersøge sammenhængen mellem pædagogisk indsats og elevernes læreprocesser og læringsudbytte?
  • Hvad gør ledelsen for at understøtte de professionelles læring?
  • Hvordan deltager ledelsen i de professionelles samarbejde?
  • Hvordan deltager ledelsen i de professionelles læreprocesser?

 

Spørgsmål til sikring af et velfungerende og trygt miljø

  • Gennemføres der regelmæssigt evalueringer af elevernes engagement og opfattelser af skole og egne læringsprocesser? Hvordan anvendes resultater af sådanne evalueringer?
  • Gennemføres der regelmæssigt undersøgelser af elevtrivsel, og hvordan anvendes resultater af sådanne undersøgelser?
  • Hvordan er sammenhængen mellem disciplinære regelsæt og grundlæggende sociale værdier i skolens læringsmiljø?
  • Hvordan samarbejder ledelse og lærere om at imødekomme elevernes sociale og kulturelle forudsætninger i undervisningens form og indhold?
  • Hvordan er skole-hjem-samarbejdet relateret til samarbejde om elevernes læring og engagement samt undervisningen?
  • I hvor høj grad er relationerne mellem elever, mellem elever, lærere og ledelse samt mellem skole og forældre karakteriseret ved tillid?
  • Hvordan arbejder ledelsen med at følge og skabe sammenhæng i arbejdet med skole-hjem-relationer?