PISA-undersøgelserne
PISA København 2010 – Kompetencer hos elever i 9. klasse i København
Den nye kørsel af PISA-undersøgelsen fra 2010 for København viser, at det især er de danske drenge, som klarer sig dårligere, hvorimod indvandrerdrengenes niveau er uændret. Opdeler vi eleverne på indvandringsbaggrund, ser vi, at de danske elever i både folkeskolerne og på de frie skoler opnår dårligere læseresultater.
PISA København har set på 9. klasseelever i samtlige kommunens folkeskoler og i de frie skoler, som ønsker at medvirke. I undersøgelsen deltager 55 folkeskoler og 28 frie skoler.
Download rapporten PISA København 2010 - Kompetencer hos elever i 9. klasse i København
PISA 2009 - Læsning af elektroniske tekster
Danske elever ligger under OECD-gennemsnittet, når det gælder elektronisk læsning. De øvrige nordiske elever klarer sig bedre med Sverige og Island liggende over OECD-gennemsnittet og med Norge på gennemsnittet. Finland deltog ikke i ERA-testen.
Danske elever er meget bedre til læsning på papir. Hvis man vægter de to typer af læsning, altså den papirbaserede og den elektroniske, lige meget og på den baggrund beregner en samlet læsescore som et udtryk for elevernes samlede læsekompetence, så rykker de danske elever ned fra at have været på OECD-gennemsnittet i den papirbaserede læsning til nu at ligge under OECD-gennemsnittet.
PISA Etnisk 2009
Tosprogede elever klarer sig stadig dårligt i Danmark. PISA Etnisk 2009 viser stor forskel på elever uden indvandrerbaggrund og elever med indvandrerbaggrund. Læs mere om betydningen af skolernes elevsammensætning og elevernes læsefærdigheder, hjemmebaggrund og skoleforhold.
Download PISA Etnisk 2009 – Etniske og danske unges resultater i PISA 2009 (pdf)
PISA 2009Her kan du se og downloade resultaterne af den nyeste OECD-undersøgelse af 15-16-årige unges kompetencer i læsning, matematik og naturfag i 57 lande, PISA 2009. PISA-programmet (Programme for International Student Læs mere om hovedresultaterne fra PISA. |
 |
Download seneste PISA-rapporter |
Tidligere undersøgelser:
|
PISA - Programme for International Student Assessment |
Undervisningsministeriet besluttede i 1997, at Danmark skulle deltage i OECD programmet PISA - Programme for International Student Assessment - et projekt, der har til hensigt at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund. De unge, der indgår i den internationale undersøgelse er 15 år gamle. Det blev fra starten besluttet, at PISA består af tre runder, hvor der gennemføres omfattende kvantitative undersøgelser af survey-typen. Den første runde blev gennemført i 2000 i 32 lande efter godt to års forberedelse. Den anden runde blev gennemført i 2003 i 41 lande. Tredje og kommende runde, gennemførtes i 2006 i 58 lande og publiceres i 2007. PISA udgør en af de hidtil mest omfattende og dybtgående internationale undersøgelser af unges kunnen. Afgørende i denne forbindelse er, at man ikke vurderer de unges kompetencer ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv, således som dette kan afgøres med skriftlige tests. Undersøgelsen er designet således, at hovedfokus skifter fra læsning i 2000 til matematik i 2003 og naturfag i 2006. Formålet hermed er at gøre det muligt for myndighederne i de deltagende lande at bedømme ikke bare deres uddannelsessystemers resultater, men også at få et indtryk af udviklingen over tid - om fx. en intensiveret satsning på nogle felter giver sig udslag i bedre resultater. PISA gennemføres i Danmark af et konsortium bestående af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og Socialforskningsinstituttet (SFI). Projektet er styret af en konsortiebestyrelse, som har haft mindst et medlem fra hvert af de deltagende institutioner. Projektledelsen lå i første runde hos SFI mens DPU har haft den siden 2003. Til at følge og rådgive under arbejdet har Undervisningsministeriet nedsat en Styregruppe og en Referencegruppe med repræsentation fra ministeriet og fra interessentgrupper omkring folkeskolen. Undersøgelsens design og gennemførelse har været forestået af et internationalt konsortium, men de enkelte lande har haft stor indflydelse på projektet, dels gennem landenes deltagelse i projektets ledelsesgruppe, PISA Governing Board, dels gennem projektmedarbejderes konkrete bidrag, fx i form af testmaterialer, og deltagelse i mødevirksomhed omkring projektets detailudformning og gennemførelse. Det internationale konsortium har trukket på internationale ekspertgrupper og faglige referencegrupper. Danmark har her været repræsenteret i ekspertgruppen for matematik ved professor Mogens Niss, ligesom Danmark har været repræsenteret i faglige referencegrupper inden for matematik ved lektor Lena Lindenskov og inden for personlige og sociale kompetencer samt problemløsning ved professor Niels Egelund. Annemarie Møller Andersen være repræsentant i den internationale referencegruppe for science (naturfag). Fra 2006 er lektor Jan Mejding repræsenteret inden for læsning med henblik på en kommende runde af PISA i 2009. Den danske del af undersøgelsen er gennemført af forskere fra konsortiet. Forskerne har hver for sig haft ansvar for forskellige dele af undersøgelsen, og de har hver for sig eller sammen været ansvarlige for den danske rapportering. Endvidere har fagkonsulenter i undervisningsministeriet samt repræsentanter fra faglige foreninger haft lejlighed til at kommentere testmaterialerne og de principper, materialerne er opbygget efter. |
