DPU

Ledige stillinger

Genopslag: Ambitiøs ledelsessekretær til DPU i København 1008774

Sætter du en ære i en tjekket og fleksibel ledelsesbetjening, der sikrer professionelle rammer for ledelsens arbejde? Finder du faglige udfordringer i at styre en travl leders kalender og følge opgaver til dørs på højt niveau? Er det vigtigt for dig, at deadline overholdes? Og kan du samtidig også prioritere et godt samarbejde med dine kollegaer og samarbejdspartnere?

Så er du måske vores nye ledelsessekretær på DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, Campus Emdrup i København.

Stillingen er nyoprettet og arbejdsopgaverne ser pt. således ud:

Klassiske forkontoropgaver som kalender- og mailstyring, mødebooking og forplejning
Mødereferat og anden dokumentation
Booking af rejser og rejseafregninger
Indsamling og redigering af Instituttets nyhedsbrev
Korrekturlæsning og redigering af oplæg på både dansk og engelsk
Diverse ad hoc opgaver, som er en stor del af hverdagen.

Ca. 50 % af stillingen vil bestå af klassiske forkontoropgaver.

Du vil få indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse, du forventes at kunne spotte nye behov, og at påtage dig nye ansvarsområder i takt med stillingens udvikling.

Vi forestiller os, at du har en bachelor eller kandidatuddannelse og et par års erfaring i ledelsesbetjening. For at levere den bedst mulige ledelsesbetjening har du en interesse for de opgaver som dels DPU og dels en ledelse beskæftiger sig med.

Vi forventer, at du:
Har erfaring med ledelsesbetjening
Behersker Office-pakken og i øvrigt har en god teknologiforståelse
Arbejder meget struktureret og kvalitetssikrer leverancer
Har gode kommunikative egenskaber og taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau
Bevarer overblikket og roen og samtidig har øje for detaljen
Er hjælpsom, tålmodig, selvstændig og har en fleksibel holdning til nye opgaver
Har stærke samarbejdsevner.

Vi tilbyder dig:
En alsidig og udfordrende stilling
Et uformelt arbejdsmiljø
En nær og daglig kontakt til ledelsen
Tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer
Mulighed for personlig og faglig udvikling
Flekstid og en fleksibel arbejdsplads
Frugt-, kaffe, fysioterapeut-ordning, motionsklub
Tæt på S-tog station og gode parkeringsmuligheder.

Organisatorisk vil du indgå i Sekretariatet på DPU, som består af 22 TAP-medarbejdere. Vi står for den administrative understøttelse af DPUs kerneopgaver inden for uddannelse, forskning og forskningsformidling for pædagogik og uddannelse. Du vil indgå i forkontor-teamet sammen med ledelseskonsulenten. Den personaleansvarlige vil være sekretariatslederen.

Da instituttet har til huse i både Købehavn og i Aarhus, kan der være 1-2 rejser til Aarhus pr. semester, men opgaverne skal primært varetages i Emdrup.


Vi er
Et institut under fakultetet ARTS på Aarhus Universitet med i alt ca. 400 ansatte videnskabelige og administrative medarbejdere og ca. 3500 studerende. Størstedelen af instituttets ansatte har arbejdsplads i København, mens 40 pct. af de studerende læser i Aarhus. Instituttet har et stærkt forskningsmiljø inden for uddannelsesforskning og tilbyder bl.a. en bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab, 12 kandidat- og 11 masteruddannelser. Desuden uddannes mange ph.d. studerende. Læs mere om Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Stillingen er på fuld tid og er ledig pr.1. januar 2019.

Arbejdsstedet adresse:
Tuborgvej 164, 2400 København NV.

Yderligere oplysninger om stillingen
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledelseskonsulent Stig Roesen på mail stro@edu.au.dk, tlf. 93508950 eller sekretariatsleder Christine W. Dalhoff på mail cwd@edu.au.dk, tlf. 22567010.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

31.10.2018
Søg stilling online her

Faculty of Arts

Arts er et af fire hovedområder på Aarhus Universitet. Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.

Med omkring 500 videnskabelige medarbejdere, 260 ph.d.-studerende, 10.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk



Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende og 8.000 medarbejdere (årsværk) med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.