DPU

Ledige stillinger

Videnskabelig assistent til forskningsprojekter om pædagogiske indsatser rettet mod udsatte børn og unge 919097

Ved DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, er en stilling som videnskabelig assistent ledig til besættelse snarest muligt eller senest pr. 1. september 2017. Stillingen vil være på 10 - 20 timer pr. uge. Ansættelsens varighed er op til 11 måneder.

Stillingen knyttes til to aktuelle forskningsprojekter, og udføres i samarbejde med de øvrige forskere på projektområdet på DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, campus Emdrup (AU).

Den pågældende skal indgå i forskningsarbejdet hvor arbejdsopgaverne primært vil være dataindsamling, transskribering og systematisering af data, samt udførelse af systematisk review.

Kompetencer
Vi forventer, at du:
• Er cand.pæd.psyk. eller cand.pæd. i pædagogik
• Har erfaring som studentermedhjælper og videnskabelig assistent
• Har erfaring med både kvalitativ og kvantitativ dataindsamling, f.eks. interview, observation og spør-geskemaundersøgelser
• Kan dokumentere dine erfaringer, f.eks. gennem skriftlige anbefalinger fra tidligere ansættelser
• Har kendskab til forskning og teori inden for området knyttet til udsatte børn og unge, forebyggelse og pædagogiske indsatser forbundet hertil.

Arbejdssted
DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation og gældende stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.

Yderligere oplysninger
Spørgsmål til stillingen kan stiles til projektleder Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d, DPU – Danmarks institut for pædagogik og uddannelse, Aarhus Universitet. Mail; kepe@dpu.au.dk 

Formalia

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

18.07.2017
Søg stilling online her

Faculty of Arts

Arts er et af fire hovedområder på Aarhus Universitet. Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.

Med omkring 500 videnskabelige medarbejdere, 260 ph.d.-studerende, 10.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk



Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.