DPU

Profil

Forskningen på DPU er bygget op omkring stærke videnskabelige perspektiver på pædagogik og uddannelse:

  • Didaktiske (fag- og almendidaktiske)
  • Psykologiske
  • Sociologiske
  • Filosofiske
  • Antropologiske

Disse perspektiver er også omdrejningspunkter for de uddannelser, DPU udbyder.

Hertil kommer tværdisciplinær forskning, rettet mod bestemte og afgrænsede pædagogiske genstandsfelter, med dagtilbud og skolen som nogle af de største og mest centrale. 

Høj videnskabelig kvalitet til gavn for praksis

Den røde tråd i både forskning og uddannelse er sammenhængen mellem høj videnskabelig kvalitet og maksimal anvendelsesorienteret praksisrelevans.

På den ene side ønsker DPU at løfte kvaliteten af instituttets forskningsviden gennem øget internationalisering. Forskningen på DPU skal være forankret i og hente sin soliditet gennem international pædagogik- og uddannelsesforskning af højeste kvalitet.

På den anden side vil det styrke forskningens relevans og anvendelighed i forhold til dansk pædagogik og uddannelsespraksis. DPU ønsker at udvikle redskaber, der kan bruges i praksis, og skabe viden om, hvad der virker i uddannelsessystemet og hvorfor. Men også at bidrage med nye begreber og originale ideer, der rykker ved vores gængse forståelser af pædagogiske problemstillinger.

DPU ønsker både at forbedre den eksisterende pædagogiske praksis gennem f.eks. myndighedsbetjening og konkrete samarbejder med organisationer og kommunale forvaltninger, men også at skubbe til selvforståelsen i denne praksis gennem fantasien til at udvikle nye teorier, begreber, modeller og metoder med større anvendelsesværdi, end man umiddelbart kunne forestille sig.

Høj forskningsbaseret faglighed tæt på den pædagogiske praksis kendetegner også den bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab og den række af kandidat- og masteruddannelser, DPU udbyder. På de forskningsbaserede og teoretisk informerede uddannelser lærer de studerende at se på professionel pædagogisk praksis med et kritisk-konstruktivt blik og at forholde sig kvalificeret til, hvordan denne praksis kan analyseres, evalueres, forandres og forbedres.

DPU tilbyder længerevarende videregående uddannelser med både professionsrelevans og højakademisk kvalitet til såvel universitetsbachelorer som til lærere, pædagoger, sygeplejersker og andreprofessionsbachelorer, hvoraf mange allerede har praksiserfaring, når de begynder påkandidatuddannelsen. DPU bidrager dermed både til at uddanne fleksibel arbejdskraft og til at styrke den uddannelsessektor, som de færdiguddannede kandidater ofte finder ansættelse i.

Pædagogik i alle porer

I dag dominerer den tanke, at vi skal være i udvikling gennem hele livet.  Vi lærer i regi af det formelle uddannelsessystem – fra dagtilbud over grundskole til ungdoms- og erhvervsuddannelser til de videregående uddannelser. Dertil kommer løbende efter- og videreuddannelse.  Og pædagogikken bliver ofte set som afgørende for, hvordan vi skaber sammenhæng mellem de forskellige led i uddannelsessystemet.

Vi lærer også på arbejdsmarkedet, hvor vi ikke blot løbende efter- og videreuddanner os til nye jobs,  men også forventer at udvikle os gennem jobbet.  Uddannelsessystemet skal give os kvalifikationer til at begå os på et moderne arbejdsmarked, og i takt med, at vi lever længere og bliver længere på arbejdsmarkedet, bliver der stigende grad brug for voksen- og endda ældreuddannelse.

Vi lærer desuden i familien og gennem vores øvrige sociale relationer, som vi i dag ofte forventer, er udviklende for os som personer. Læring finder sted overalt og hele tiden, og pædagogikken er derfor i os, ligesom den er at finde i alle porer af samfundet.

Interessen for, hvordan pædagogik og uddannelse kan være svaret på snart sagt enhver af de udfordringer, vores samfund står over for i en globalt orienteret verden, er derfor større end nogensinde.

Den store interesse viser sig ved, at næsten ethvert socialt forhold – uanset om det er et læringsforhold, omsorgsforhold eller arbejdsforhold - på næsten ethvert tidspunkt i livet gøres til genstand for pædagogisk intervention med henblik på at udvikle, forbedre eller styrke det: Det gælder forældrenes og pædagogernes forhold til barnet, lærerens forhold til eleverne, forældrenes forhold til skolen, lederens forhold til medarbejderne osv.

Det viser sig desuden ved, at pædagogiske forhold, uddannelsesforhold og uddannelsessystemer indgår i stadig flere internationale sammenligninger og vurderinger, der tilskrives stadigt større betydning – f.eks. PISA- og IEA-undersøgelserne (PIRLS, TIMMS, ICILS osv.). Sidstnævnte står DPU i samarbejde med Undervisningsministeriet for at gennemføre i Danmark.

Den store interesse for pædagogik og uddannelse bevirker, at politikere og myndigheder, uddannelsessektoren og hele det pædagogiske praksisfelt har mange og store forventninger til DPU. Det er naturligt, når DPU er Danmarks største og stærkeste universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.

DPU, Aarhus Universitet ønsker at leve op til – men også at skabe og forme - forventningerne ved at

  • bedrive såvel kritisk som konstruktiv forskning og uddannelse på internationalt niveau, der ud fra – og på tværs af – videnskabelige perspektiver dels beskriver, forstår og forklarer pædagogiske - og uddannelsesmæssige forhold og aktiviteter og dels udvikler metoder, begreber og redskaber som bidrag til professionel praksis og policy.
  • uddanne og efter/videreuddanne bachelorer og kandidater, der på et højt forskningsbaseret videns- og kompetenceniveau bidrager til såvel samfundets som den enkeltes udvikling i relation til spørgsmål om pædagogik og uddannelse.
  • forskningsinformere pædagogisk praksis og policy, så pædagogiske professioner og politikere kan gøre brug af forskning til at løse problemer og udfordringer i relation til pædagogik og uddannelse.