DPU

Aarhus Universitets segl

Didaktik musikpædagogik

Kandidatuddannelse på deltid

Optaget på kandidatuddannelsen i didaktik - musikpædagogik er sat i bero
Som deltidsstuderende er der mulighed for at søge optagelse på 2. semester i foråret 2024 og på 3. semester i efteråret 2024.

Kandidatuddannelsen i Didaktik (Musikpædagogik) handler om musikpædagogik i bredeste forstand, det vil sige musikundervisning og –uddannelse, musikalsk læring og – dannelse i enhver form.

Uddannelsen kan gennemføres som en fuldtidsuddannelse på to år, men der er også mulighed for at læse enten hele uddannelsen eller dele af den på deltid. Hvis du fx har en konservatorieuddannelse eller en læreruddannelse med musik  og gerne vil bygge nogle mere didaktiske eller teoretiske elementer ovenpå, har du mulighed for at søge ind på didaktik-musikpædagogik på deltid.

Frederik Pio, lektor på DPU, fagkoordinator for didaktik-musikpædagogik

Om didaktik - musikpædagogik

Musikpædagogik inddrager perspektiver fra andre videnskabelige discipliner for at kunne belyse grundlæggende og aktuelle spørgsmål om musiks betydning for menneske og samfund. Almen didaktik og musikdidaktik drejer sig specifikt om, hvordan musikundervisning og musikalsk læring kan begrundes, tilrettelægges, gennemføres og evalueres i institutionaliserede såvel som ikke-institutionaliserede sammenhænge.

Uddannelsen lægger vægt på, at studerende har eller får kontakt med musikpædagogiske praksisser, der – som led i uddannelsen – gøres til genstand for nærmere undersøgelse.

Studerende får indsigt i den nyeste internationale forskning inden for musikpædagogik og færdigheder i at anvende metoder til musikpædagogisk forskning og udviklingsarbejde. Uddannelsen giver grundlag for at praktisere og udvikle musikpædagogik som teoretisk og praktisk fagområde og for at specialisere sig mod en bred vifte af fremtidige beskæftigelsesområder.

De studerende bliver uddannet til at bidrage kritisk og konstruktivt i hele uddannelsessystemet samt til at kvalificere debatter om musikfaget, dets samfundsmæssige betydning og dets fremtidige udvikling.

Adgangskrav og forudsætninger

Ansøgere med følgende baggrund har adgang til kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik):

  • Bachelor i musik / musikvidenskab fra et universitet
  • Professionsbachelor som folkeskolelærer med linjefag/undervisningsfag i musik
  • Bachelor fra et musikkonservatorium

AU kan optage ansøgere, der ikke opfylder de ovenfor nævnte adgangskrav, hvis ansøgeren skønnes at have tilsvarende forudsætninger. Det gælder bl.a. ansøgere med nedenstående uddannelser, der kan optages på kandidatuddannelsen i Didaktik (Musikpædagogik) efter individuel vurdering:

  • Mellemlang videregående uddannelse som folkeskolelærer med linjefag i musik og supplerende uddannelse svarende til 15 ECTS.
  • Uddannelse fra et musikkonservatorium med omfang svarende minimum til BA.
  • Pædagogisk rettede uddannelser på BA niveau, hvor ansøgeren før eller under uddannelsen har optjent musikfagligt indhold svarende til 30 ECTS. (Herunder fx professionsbachelor som pædagog med særlig vægt på musik, BA i pædagogik eller tilsvarende, udenlandske musikuddannelser på BA niveau.)

Der afholdes optagelsessamtale med det formål at afklare ansøgernes forventninger til uddannelsesforløbet.

Ansøgning

Ansøgning om optagelse på fag er 2. maj (efterår) og 15. november (forår). 

Ansøgningen sker gennem vores digitale ansøgningssystem DANS. Vi anbefaler, at du logger ind via MitID.

Hvis du har problemer med at logge ind i DANS kan du kontakte supporten via hjælpeformular 

Ca. 6 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. I forbindelse med ferier og helligdage, stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning, kan der gå længere tid, inden du får svar. Kommunikationen sker via DANS.

Aarhus Univeristet gør opmærksom på, at der ved for få ansøgninger eller særlige omstændigheder, kan ske aflysning af annoncerede udbud.

Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen. Behandling af personlysninger sker i henhold til Aarhus Universitets regler: http://www.au.dk/om/profil/privatlivspolitik/

Uddannelsens opbygning og indhold

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt som fuldtidsuddannelse over 4 semestre.

1 Almen didaktik (15 ECTS) Musikdidaktik (15 ECTS)
2 Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde (15 ECTS) Musikpædagogik, menneske og samfund (15 ECTS)
3 Musikpædagogiske problemstillinger i praksis (15 ECTS) Projektmodul (5 ECTS) og
Valgfag (10 ECTS)
4 Speciale (30 ECTS)

Når du som hel-på-delstuderende igangsætter din specialeproces skal du være opmærksom på at dine tre specialeforsøg følger umiddelbart efter hinanden. Der er således ikke mulighed for ”pauser” mellem de enkelte prøveforsøg som du har kendt fra de øvrige eksaminer på din uddannelse.

Heltidsuddannelse på deltid

Hvis du ikke har mulighed for at være fuldtidsstuderende, kan du gennemføre uddannelsen på deltid. Deltidsuddannelsen er en betalingsuddannelse.

Som deltidsstuderende deltager du i undervisning sammen med de fuldtidsstuderende, men tager kun et modul pr. semester.

Du har mulighed for at gennemføre en del af uddannelsen som fuldtidsuddannelse og en anden del som deltidsuddannelse. Der er dog kun mulighed for at skifte mellem fuldtid og deltid én gang.

Enkeltmoduler

Hvis du kun er interesseret i enkelte moduler af uddannelsen, kan du søge ind via tompladsordningen.

Deltagerbetaling og afmelding

Deltagerbetalingen er per modul og ses i Fakta-boksen. Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms.

Deltagerbetalingen opkræves forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration. Der kan udover deltagerbetalingen være udgifter til undervisningsmateriale.

Deltagerbetalingen giver dig ret til at følge undervisningen i det semester, du er optaget i. Hvis du ønsker at deltage i det samme undervisningsforløb igen senere, skal du indsende en ny ansøgning om optagelse, og der vil blive opkrævet deltagerbetaling igen. En ny deltagerbetaling giver ikke flere eksamensforsøg, og du kan derudover ikke gå til eksamen i et allerede bestået fag.

Du får først eksamensret, når din deltagerbetaling er registret i vores system. Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen.

Afmelding og refundering af deltagerbetaling

Hvis du ønsker at afmelde dig fra et uddannelsesforløb, skal du gøre det skriftligt til administrationen for efter- og videreuddannelse på Arts:

  • Efter- og Videreuddannelse, Arts Studier
    Tåsingegade 3, Bygning 1442, 2. sal
    8000 Aarhus C

Medmindre andet fremgår af dit optagelsesbrev, kan du få deltagerbetalingen refunderet, hvis vi modtager din skriftlige afmelding senest 1. september ved undervisning i efterårssemestre og senest 1. februar ved undervisning i forårssemestre. Efter undervisningen er startet, er det ikke længere muligt at få refunderet din deltagerbetaling. 

Hovedområde og studienævn

De pædagogiske kandidatuddannelser

Uddannelsen er en af de pædagogiske kandidatuddannelser, som udbydes under DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse), og som blandt andet er kendetegnet ved, at både bacheloruddannelser fra universiteter og professionsbacheloruddannelser kan være adgangsgivende. På de forskellige kandidatuddannelser er nogle professionsbacheloruddannelser direkte adgangsgivende, mens andre professionsbacheloruddannelser og nogle mellemlange videregående uddannelser er adgangsgivende på baggrund af supplende uddannelse.

Studieordning

I studieordningen kan du finde yderligere oplysninger om, hvad de enkelte fag indeholder. Du kan også se studiets opbygning, og hvilke krav der bliver stillet til dig som studerende – herunder eksamensformer og eksamenskrav.
 

Studieordningen for kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik)


Kontakt

Vejledning om optagelse samt spørgsmål til indskrivning og fakturering

Efter- og Videreuddannelse, Arts Studier
Tlf.: 8716 1097
E-mail: evu.arts@au.dk

Spørgsmål til det faglige indhold og uddannelsesplan for uddannelsen

Studiekoordinator Frederik Pio
E: frpi@edu.au.dk
T: 8716 3906